De for­sø­ger at flå vo­res hjer­te ud

Is­la­misk Stats mas­sa­kre midt i Pa­ris er et angreb på he­le den ve­st­li­ge ver­den – vo­res liv og va­er­di­er. Det skal ik­ke lyk­kes

BT - - DEBAT -

KOM­MEN­TAR

Det er vo­res hjer­te, de for­sø­ger at flå ud. De bar­ba­ri­ske ter­r­o­ri­ster, der fre­dag af­ten angreb Pa­ris, gik ef­ter un­ge men­ne­sker på ca­fe­er, re­stau­ran­ter, kon­cert­sa­le og sta­dio­ner. De gik ef­ter det åb­ne, de­mo­kra­ti­ske sam­fund, der er fun­da­men­tet for vo­res liv og til­va­e­rel­se. De gik ef­ter det Pa­ris, der frem­står som sel­ve sym­bo­let på en ver­den - vo­res ver­den - hvor fri­hed, lig­hed og bro­der­skab er helt grund­la­eg­gen­de ele­men­ter. Og når de an­gri­ber Pa­ris og Frank­rig, går de og­så ef­ter al­le os an­dre i den ve­st­li­ge ver­den, der for­sø­ger at få den mindst rin­ge sty­re­form - det sår­ba­re de­mo­kra­ti - til at fun­ge­re bedst mu­ligt.

Eu­ro­pa er før ble­vet an­gre­bet af na­zis­me og kom­mu­nis­me. Nu er vi un­der angreb af is­la­mi­ster. De vil os til livs

MEN DET KY­NI­SKE og fe­je angreb er og­så en helt kon­kret krig­ser­kla­e­ring. Ik­ke kun mod Frank­rig, men og­så mod Na­to - og der­med Dan­mark - der nu bli­ver ka­stet ind i en re­el krig mod Is­la­misk Stat. Kri­gen fo­re­går ik­ke kun med dro­ner og F-16fly i Sy­ri­en og Irak, men er flyt­tet ind i vo­res by­er. En ek­stremt van­ske­lig si­tu­a­tion, der ik­ke må få os til at gi­ve op el­ler la­de stå til. Dan­mark må - som vi gjor­de med USA i ti­den ef­ter an­gre­bet på USA 11. sep­tem­ber 2001 - stå last og brast med Frank­rig i de me­get van­ske­li­ge måneder og år, der kom­mer. For selv om Fran­cois Hol­lan­de, den fran­ske pra­esi­dent, for før­ste gang si­den 1944 har sat lan­det i und­ta­gel­ses­til­stand og ta­ler om en ’skån­sels­løs’ re­ak­tion uden med­li­den­hed, er et angreb som det i Pa­ris fre­dag af­ten van­ske­ligt at und­gå og fore­byg­ge. DET ER SKET to gan­ge på 11 måneder. I ja­nu­ar i år blev sa­ti­re­ma­ga­si­net Char­lie Heb­do og et jø­disk su­per­mar­ked an­gre­bet, og selv om der er kla­re for­skel­le på de to ak­tio­ner i ja­nu­ar og novem­ber, er der og­så én me­get skra­em­men­de lig­hed. An­gre­be­ne blev sand­syn­lig­vis ik­ke kun ud­ført af sol­da­ter fra Mel­le­mø­sten, men og­så af ter­r­o­ri­ster, der er født og op­vok­set i Frank­rig. Det var til­fa­el­det med de to brødre, Chérif og Säid Kou­a­chi, der angreb Char­lie Heb­do, og vid­ner fra fre­da­gens at­ten­ta­ter har for­talt, at fle­re af drabs­ma­en­de­ne tal­te fransk. MED AN­DRE ORD. An­gre­bet på de­mo­kra­ti­et er mu­lig­vis be­or­dret fra Is­la­misk Stat el­ler - som i ja­nu­ar - fra al-Qa­e­da i Ye­men, men og­så ud­ført af lo­ka­le mus­li­mer, der helt el­ler del­vist er vok­set op i Frank­rig. Det er en kends­ger­ning, der gør det langt sva­e­re­re for po­li­ti og ef­ter­ret­nings­va­e­sen at for­hin­dre ter­r­or­anslag. Nu hand­ler det ik­ke kun om at for­hin­dre, at fjen­der Olav Skaa­ning An­der­sen,

DER­FOR BLEV JEG kom­mer ind i lan­det. Det hand­ler om at be­ka­em­pe en in­dre fjen­de, der ken­der spro­get og kul­tu­ren og på den må­de langt nem­me­re kan gem­me sig i ma­eng­den. For så plud­se­lig at slå til på en fre­dag af­ten, hvor pa­ri­se­re i højt hu­mør ta­ger hul på en we­e­kend midt i novem­ber. MEN EF­TER CHOK­KET og sor­gen kom­mer selvransa­gel­sen selv­føl­ge­lig. Kun­ne den fran­ske ef­ter­ret­ning­s­tje­ne­ste ha­ve gjort me­re for at for­hin­dre en så stor og plan­lagt ak­tion? Spørgs­må­le­ne er man­ge, men det aen­drer ik­ke på det helt grund­la­eg­gen­de ud­gangs­punkt. Vi må al­drig la­de os kue af mør­ke­ma­end og fun­da­men­ta­li­ster, der vil sluk­ke ly­set og øde­la­eg­ge vo­res på én gang sta­er­ke og sår­ba­re sam­fund. Eu­ro­pa er før ble­vet an­gre­bet af dik­ta­to­rer og to­ta­li­ta­ris­me, men vi over­vandt bå­de na­zis­men og kom­mu­nis­men. Nu er vi un­der angreb af is­la­mi­ster, der for­sø­ger at flå vo­res hjer­te ud. De vil os til livs. Sva­ret er ret en­kelt. Det vil ik­ke lyk­kes. For os er der in­tet al­ter­na­tiv til et åbent og de­mo­kra­tisk sam­fund. DEL­TAG I DE­BAT­TEN på blogs. bt.dk/olavskaa­nin­gan­der­sen Hvor­for blev du po­li­ti­ker? Si­den jeg var ung, har jeg va­e­ret po­li­tisk ak­tiv. Jeg har va­e­ret med i En­heds­li­sten, si­den par­ti­et blev etab­le­ret i 1989. Ef­ter at ha­ve be­ska­ef­ti­get mig med po­li­tik he­le mit vok­sen­liv, syn­tes jeg, at det vil­le va­e­re spa­en­den­de og­så at bli­ve ud­for­dret med at ar­bej­de i Fol­ke­tin­get. Hvor­dan kom du ind i po­li­tik? I for­bin­del­se med fol­ke­af­stem­nin­gen om Danmarks op­ta­gel­se i EF i 1972, hvor jeg kom i kon­takt med men­ne­sker på den po­li­ti­ske ven­stre­fløj. Med årer­ne blev jeg par­ti­o­r­ga­ni­se­ret og var alt­så med til at etab­le­re En­heds­li­sten i 1989.

09. novem­ber

La­es og de­bat­tér ugens le­de­re på bt.dk/le­der

Hvem er dit po­li­ti­ske for­bil­le­de? Jeg har ik­ke no­gen sa­er­li­ge po­li­ti­ske for­bil­le­der. Man­ge af En­heds­li­stens fol­ke­tings­med­lem­mer gør det godt. Jeg tror på, at det at dri­ve po­li­tik på ven­stre­fløj­en hand­ler om mang­fol­dig­hed og for­skel­lig­hed. En af En­heds­li­stens styr­ker er, at vi har så man­ge for­skel­li­ge og po­li­tisk dyg­ti­ge per­son­lig­he­der. Hvad er din vig­tig­ste ma­er­kesag? Jeg er ik­ke en ma­er­kesags­po­li­ti­ker. Men det lig­ger mig på sin­de, at vi får en or­dent­lig ud­dan­nel­ses­po­li­tik. Det er og­så vig­tigt at ha­ve et sam­fund, hvor men­ne­sker med han­di­cap har li­ge le­ve­vil­kår som al­le an­dre.

PAR­TI­ET

En­heds­li­stens fol­ke­tings­grup­pe

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.