Stå­l­man­dens to sider

BT - - NYHEDER -

STALINISMEN Han var søn af en bon­de, vok­se­de op i en fat­tig ar­bej­der­fa­mi­lie med en vol­de­lig far, der var grov og for­d­ruk­ken, og en mor, som var bå­de ka­er­lig og om­sorgs­fuld. Beg­ge sider tog Jo­sef Sta­lin med sig ind i sit voks­ne liv. Men hvor dat­te­ren Svet­la­na mest kend­te til den ka­er­li­ge si­de, fik det un­der­ku­e­de sov­je­ti­ske folk en an­den slags ka­er­lig­hed at ma­er­ke.

Det var Sta­lin, som sam­men med ven­nen Le­nin var ho­ved­kra­ef­ter­ne bag den rus­si­ske re­vo­lu­tion i 1917. Men trods ven­ska­bet, fryg­te­de Le­nin, hvad hans ven kun­ne ud­vik­le sig til på mag­tens tin­der, og skrev ef­ter si­gen­de i sit te­sta­men­te, at han ik­ke øn­ske­de Sta­lin som sin ef­ter­føl­ger. Men for­ga­e­ves.

Da Le­nin dø­de i 1924, lyk­ke­des det Sta­lin dels at skju­le hans te­sta­men­te, dels at ud­ma­nøv­re­re en­hver ta­en­ke­lig ri­val og vin­de kon­trol­len over par­ti­et. Der­med var en ene­va­el­dig dik­ta­tor født. Mil­li­o­ner dø­de Sty­re­for­men var ter­ror. Mil­li­o­ner alt mel­lem 20 og 60 mio. an­slås det dø­de un­der hans bruta­le sty­re, hvor en­hver, der kun­ne op­fat­tes som den mind­ste trus­sel, blev eli­mi­ne­ret.

Det hem­me­li­ge po­li­ti fik uind­s­kra­en­ke­de be­fø­jel­ser, og bor­ger­ne blev op­mun­tret til at an­gi­ve og ud­spio­ne­re hin­an­den. 84 kon­cen­tra­tions­lej­re Sam­funds­fjen­der - som ik­ke blev dra­ebt på ste­det - blev tvangs­flyt­tet til de be­ryg­te­de ar­bejds­lej­re, Gu­lag­lej­re­ne, som der var 84 af, pri­ma­ert be­lig­gen­de i Si­bi­ri­en.

Det var ik­ke kun de an­der­le­des ta­en­ken­de, der på de­res krop ma­er­ke­de Stalins stå­l­na­e­ve.

I par­ti­et ske­te en kraf­tig ud­rens­ning og Sta­lin var i sin magtu­dø­vel­se så ubø­je­lig, at hans egen søn dø­de i na­zi­ster­nes fan­ge­lejr. For­di hans far na­eg­te­de at med­vir­ke til en fan­ge­ud­veks­ling.

Gen­nem sit jer­n­greb lyk­ke­des det Sta­lin at skri­ve sig ind i da­ti­dens hi­sto­rie som en ’lands­fa­der’, og by­nav­ne blev om­døbt til hans ae­re, li­ge­som hans sta­tue blev rejst overalt.

Sta­lin dø­de i marts 1953 og blev be­gra­vet si­de om si­de med sin gam­le ven Le­nin. Tre år se­ne­re blev han og hans ger­nin­ger dog for­dømt af Niki­ta Khrusjtjov, som, ef­ter at han selv kom til mag­ten, be­slut­te­de, at Stalins ki­ste ik­ke var va­er­dig til plad­sen i Le­nins mau­sole­um på Den Rø­de Plads.

Han blev der­for be­gra­vet uden­for Kremls mu­re.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.