Han er sva­er at få til at gå på kom­pro­mis

BT - - SØNDAG -

Hej An­net­te! Jeg har brug for hja­elp, for jeg står i en sva­er si­tu­a­tion. Min ka­e­re­ste og jeg fandt ud af, vi skul­le va­e­re fora­el­dre, tre måneder in­den jeg skul­le fø­de. Vi bo­e­de hver for sig, men føl­te så, at vi var nødt til at slå os ned sam­men et sted. Vi le­je­de en lil­le lej­lig­hed, fak­tisk ret lil­le til os al­le. Han har va­e­ret der me­get on og off, og nu er han be­gyndt at ar­bej­de fra 7 til 20 om af­te­nen, han er sva­er at få til at gå på kom­pro­mis. I det sto­re he­le kan jeg godt se, at det bed­ste vil­le va­e­re at gå fra ham. Men in­derst in­de kan jeg ik­ke, hvad skal jeg gø­re? Ka­e­re ven! Jeg sy­nes, det ly­der lidt, som om I har hand­let i pa­nik og og­så ud fra en fo­re­stil­ling om, hvad der for­ven­tes af ny­bag­te fora­el­dre. Det ly­der va­el­dig an­svar­ligt at va­el­ge at flyt­te sam­men, og jeg sy­nes da og­så, det fortje­ner ros, at I er gå­et prak­tisk til va­er­ks. Men må­ske har I i skyn­din­gen glemt at ta­le om, hvem I var og er som par. Var I ka­e­re­ster la­en­ge in­den gravi­di­te­ten? Hav­de I egent­lig talt om at flyt­te sam­men en dag? Hvad men­te I om frem­ti­den sam­men, in­den I fandt ud af, at et barn var på vej? Jeg tror, det er der, I skal fin­de sva­re­ne på je­res nu­va­e­ren­de si­tu­a­tion. Al­le men­ne­sker vil ger­ne gi­ve de­res børn de bed­ste mu­lig­he­der og den største tryg­hed fra dag 1. I har ta­enkt, at det var en god idé, at mor og far bo­e­de sam­men, så I kun­ne hja­el­pes ad. Men når bar­net så kom­mer, fin­der man jo ud af, at reg­ne­styk­ket er me­get me­re kom­pli­ce­ret end som så. Der var jo en mas­se ube­kend­te i den lig­ning, som man ik­ke li­ge hav­de ta­get i be­tragt­ning: Søvn­lø­se na­et­ter, aen­dre­de be­hovs­møn­stre, en krop (din), der plud­se­lig skal fun­ge­re som mad­kas­se – og så det chok, som det godt kan va­e­re at bli­ve

bt.dk/brev­kas­ser fora­el­dre. Det ta­ler få om. Men det kan va­e­re et ka­em­pe chok at op­le­ve det lil­le men­ne­skes af­ha­en­gig­hed, at mø­de sin egen be­gra­ens­ning og at ma­er­ke den enor­me angst, der sni­ger sig ind i takt med, at ka­er­lig­he­den til bar­net vok­ser. Jeg tror, din ka­e­re­ste vil kun­ne nik­ke gen­ken­den­de til no­get af det­te, og jeg tror, han er på flugt fra det he­le. Og­så sig selv.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.