E og dy­be­re

BT - - DEBAT -

helt al­min­de­lig ker­ne­fa­mi­lie. Som 14-årig op­t­rå­d­te han med kort- og mønt­tri­ck og op­da­ge­de, at magi­ens ver­den var en rar må­de at mø­de folk på, uden selv at va­e­re i cen­trum.

Han blev til ham, der kun­ne få mønt­er til at for­svin­de. Se­ne­re tog han en ud­dan­nel­se til klejns­med - med topka­rak­te­rer. Det var og­så no­gen­lun­de på det tids­punkt, at han be­gynd­te at in­ter­es­se­re sig for hyp­no­sens ver­den. Hjem­løs i Las Ve­gas I 2005 rej­ste han til USA for at slå igen­nem som tryl­le­kunst­ner og il­lu­sio­nist. Men af­ta­ler­ne faldt på stri­be, han end­te som ’hjem­løs’ i Las Ve­gas og le­ve­de af cup nood­les i 14 da­ge i tra­ek. Ef­ter mas­ser af brud­te løf­ter om tvs­how og ver­dens­tur­ne­er vend­te han hjem i 2009.

Let­te­re de­pri­me­ret søg­te han hja­elp hos ven­nen, ko­mi­ke­ren og tryl­le­kunst­ne­ren Ru­ne Klan, der fik stab­let søn­derjy­den på be­ne­ne igen. Se­ne­re mød­te han pro­duk­tions­sel­ska­bet Im­mer­guts di­rek­tør, der net­op hav­de set et af Jan Hel­le­sø­es li­ve-show. Det blev start­skud­det til ‘Fuckr med dn hj­r­ne’-suc­ce­sen. Nu sva­e­ver der at­ter et ’in­ter­na­tio­nalt gen­nem­brud’ i luf­ten. Men i mod­sa­et­ning til før­ste gang er det en me­re hel­støbt Jan Hel­le­søe, der står midt i det he­le. Han har sin fa­mi­lie i Søn­der­borg - ka­e­re­ste, to Jan Hel­le­søe, 33 år Psy­ko­lo­gisk ma­ni­pu­la­tor, hyp­no­ti­sør og tv-va­ert i programserien ‘Fuckr med dn hj­r­ne’ på DR3. Har blandt an­det ar­bej­det med Ør­ke­nens Søn­ner, Ru­ne Klan, Sø­ren Øster­gaard, på Bet­ty Nan­sen Te­a­tret og tur­ne­rer med sit eget show ‘Ma­ni­pu­la­tion’. børn samt et stør­re hus­renove­rings­pro­jekt - som bal­last.

»Det gi­ver mig en utro­lig ro at bo i Søn­der­borg. Jeg kan en­ten gea­re mig selv op el­ler ned på kø­re­tu­ren til og fra Kø­ben­havn. Alt ef­ter hvad der skal ske.«

Si­den fi­a­sko­en i USA er han ble­vet en suc­ces her­hjem­me. Med tv­pri­ser, fored­rag for virk­som­heds­le­del­ser og utal­li­ge fo­re­spørgs­ler om alt mel­lem him­mel og jord. Jan Hel­le­søe forta­el­ler, at han har få­et til­budt ho­ved­rol­len i en film, at la­ve et bra­et­spil samt at skri­ve en bog. For slet ik­ke at ta­le om dem, der ba­re vil ha­ve en sel­fie.

»Jeg er me­re end tak­nem­me­lig for, at jeg nu kan le­ve af min pas­sion. Det er nog­le gan­ge lidt uvir­ke­ligt, for jeg har og­så prø­vet det mod­sat­te. Ik­ke at vi­de, hvor­dan det na­e­ste hal­ve år skal ha­en­ge sam­men øko­no­misk,« forta­el­ler han. Sva­ert at si­ge nej Jan Hel­le­søe ta­en­ker of­te, at når han en dag ik­ke la­en­ge­re gi­der la­ve un­der­hold­ning, så vil han tra­e­de me­re ind i hyp­no­sens hel­bre­den­de ver­den.

»Jeg har si­de­lø­ben­de la­vet hyp­no­te­ra­pi i man­ge år. Men på det se­ne­ste har jeg måt­tet stop­pe. Jeg har sim­pelt­hen ik­ke tid la­en­ge­re.«

Han forta­el­ler, at han en sen af­ten var på vej ud for at hyp­no­ti­se­re en per­son, der ger­ne vil­le ku­re­res for sin flys­kra­ek. Sam­ti­dig hav­de fa­mi­li­en brug for ham der­hjem­me, for­di hans mind­ste barn skul­le ind­la­eg­ges på ho­spi­ta­let.

»Hvor me­get jeg ger­ne vil­le, så har jeg ik­ke tid til det he­le. Men det er sta­dig sva­ert for mig at si­ge nej. Folk hen­ven­der sig med sinds­sygt al­vor­li­ge pro­ble­mer. Fa­mi­li­er, der har mi­stet børn, folk med anorek­si, el­ler an­dre, der me­ner, jeg kan hja­el­pe dem. Det er sva­ert at si­ge nej, for det er for vat­tet at sva­re ’nej, jeg har ik­ke tid’,« si­ger Jan Hel­le­søe.

Si­den han kom på tv, har han og­så hjul­pet folk fra un­der­hold­nings­bran­chen med de­res pro­ble­mer. Sce­nes­kra­ek, en fø­lel­se af util­stra­ek­ke­lig­hed el­ler blot- som i ko­mi­ke­ren Jo­na­tan Spangs til­fa­el­de - at stop­pe med at ry­ge. Et dej­ligt smil Til­ba­ge på ca­fe­en pla­ce­rer Jan Hel­le­søe hån­den på min høj­re skul­der. Han gu­i­der mig ud af den let­te tran­ce, som jeg - BTs ud­send­te - har va­e­ret i.

»Når jeg si­ger det her sid­ste tal, så vil der kom­me et dej­ligt smil, og der vil bre­de sig en fan­ta­stisk for­nem­mel­se i krop­pen. Gan­ske kort ef­ter. Va­er klar til det.«

Jeg be­fin­der mig ik­ke i en helt an­den ver­den. Det er ik­ke den slags tran­ce. Som na­evnt kan jeg hø­re og for­nem­me alt om­kring mig. De an­dre ga­esters sam­ta­le. Kaf­fe­kop­pers klir­ren.

Det er me­re en sa­el­som form for kon­cen­tra­tion, hvor Jan Hel­le­sø­es stem­me og kom­man­do­er gu­i­der sin­det et be­stemt sted hen. Selv sam­men­lig­ner han det med at kø­re bil. Her ud­fø­rer man fle­re kom­pli­ce­re­de kom­man­do­er, sam­ti­dig med at man la­der tan­ker­ne van­dre. Iføl­ge den psy­ko­lo­gi­ske ma­ni­pu­la­tor er om­kring hver fem­te dan­sker sta­er­kt mod­ta­ge­lig for hyp­no­se.

Selv om jeg na­ep­pe til­hø­rer den fem­te­del, er det al­li­ge­vel ty­de­ligt, at der sker no­get, når han ta­en­der for den mes­sen­de stem­me og de knip­sen­de fin­gre.

»Jeg ta­ger det som et skul­der­klap når no­gen an­ty­der, at det er af­talt spil. Det be­ty­der ba­re, at jeg har gjort mit ar­bej­de godt. Hvis det er de­res sid­ste mu­lig­hed for at gen­nem­skue det, de li­ge har set, så må det va­e­re godt.«

»Fem, si­ger Jan Hel­le­søe, sam­ti­dig med han knip­ser.

Da jeg åb­ner øj­ne­ne, har jeg gan­ske rigtigt et smil på la­e­ben.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.