At fy­re sig selv for åben ska­erm

BT - - DEBAT -

Mi­ni­stre ry­ger ud af vag­ten for et godt ord. Na­tur­lig­vis for­trins­vis fun­de­ret på va­eg­ti­ge sa­ger af magt­mis­brug af den ene el­ler an­den ka­rak­ter el­ler for­bi­gå­el­se på for­hånd i mang­len på en sik­ker­heds­god­ken­del­se.

PANELET Ja­men, hvor var di­ne tan­ker el­lers? Det twe­et kun­ne jo ik­ke mis­for­stås på no­gen som helst vis

MEN TA­ENK EN­GANG, når de skal vur­de­res på de­res fak­tu­el­le og kon­kre­te ar­bej­de, og de så helt åben­lyst ik­ke kan fin­de ud af det og li­ge­frem diskva­li­fi­ce­rer sig selv for åben ska­erm, så får de lov til at fort­sa­et­te i job­bet, som om in­tet var ha­endt. Uden­rigs­mi­ni­ste­ren sad jo dér, li­ve og ved ta­ster­ne og fy­re­de sig selv. Na­er­mest. KRI­STI­AN JEN­SENS TWE­ET for­mid­da­gen ef­ter fre­dag af­ten og nats ve­der­styg­ge­li­ge ter­r­or­hand­lin­ger i Pa­ris var helt og al­de­les diskva­li­fi­ce­ren­de: »Ter­r­o­ris­me kan ik­ke kna­ek­ke et de­mo­kra­ti, der står sam­men. Min pro­test er bl.a. at stem­me i dag. #stemJa.« Og så el­lers ved­ha­ef­tet en sel­fie­vi­deo, hvor han på Her­ning Bi­bli­o­tek af­gi­ver sin stem­me. Den ef­ter­føl­gen­de og så­kald­te Twit­ter-storm af pro­te­ster gav sig selv, ak­ku­rat som det gjor­de, at Kri­sti­an Jen­sen med ly­nets hast fik truk­ket sit twe­et til­ba­ge med or­de­ne: »Mit se­ne­ste twe­et er ble­vet mis­for­stå­et. Jeg har der­for truk­ket det. Vo­res tan­ker skal va­e­re på of­re­ne.« SOR­RY, DEN GIK ik­ke, så den tra­ek­ker jeg li­ge i land. Ja­men, hvor var di­ne tan­ker el­lers? Det twe­et kun­ne jo ik­ke mis­for­stås på no­gen som helst vis. Kri­sti­an Jen­sen mis­for­stod det he­le, og ale­ne det, at han ik­ke gik ud og in­drøm­me­de og und­skyld­te, at han for­søg­te at slå plat på en så al­vor­stung si­tu­a­tion, er sa­gen i en nød­de­skal. Man kun­ne må­ske møn­stre en smu­le over­ba­e­ren­hed med po­puli­stisk an­lag­te op­po­si­tions­po­li­ti­ke­re, der ud­nyt­ter mo­men­tets ulyk­ke til på op­portun vis at mar­ke­re sig va­er­dipo­li­tisk. Men lan­dets uden­rigs­mi­ni­ster. OG NEJ, DER er ik­ke ta­le om en smut­ter. Sna­re­re et ud­tryk for den be­reg­nen­de le­ve­brød­spo­li­ti­ker på kon­stant campaign trail. At skil­le får fra buk­ke og al­le de an­dre kli­che­er, hvor ek­sem­pel­vis en no­to­risk so­ci­al me­die-hid­sig­prop, Sø­ren Pind, sag­tens kan skel­ne mel­lem po­li­ti­ke­ren og ju­stits­mi­ni­ste­ren i sli­ge sam­men­ha­en­ge. IGEN, VI TA­LER om den øver­ste chef for lan­dets uden­rigs­po­li­ti­ske diplo­ma­ti, der sid­der med så lø­se fin­gre ved ta­sta­tu­ret, at han sna­re­re skul­le mands­op­da­ek­kes 24-7 af en com­me il faut-per­son­lig rå­d­gi­ver. Det er da fejl­en, man i den po­si­tion ik­ke må be­gå. AT KRI­STI­AN JEN­SEN har fjum­ret i Twit­ter-ska­er­mens ska­er før, kan ske for selv den bed­ste, selv­om møn­stret er til at få øje på. Selv Fol­ke­tin­gets for­mand Pia Kja­ers­gaards ny­li­ge røf­fel til med­lem­mer­ne i sa­len, der gik på, at de skul­le møn­stre me­re respekt for ta­ler­sto­len end for Twit­ter-kon­to­en, får plud­se­lig tun­ge­re gang på jord. El­ler som Kri­sti­an Jen­sen skrev på Twit­ter søn­dag: »På vej til Aar­hus som ’stan­din’ for stats­mi­ni­ste­ren i Fol­ke­tin­gets sto­re fol­ke­hø­ring.« Jeps, Lars Løk­ke hav­de et stats­mandsa­e­rin­de. SELV­OM MAN ÅBEN­BART kan skri­ve, hvad man vil, fra selv den po­si­tion, tør man må­ske fo­re­slå en lang Twit­ter­pau­se til Kri­sti­an Jen­sen - og i ste­det op­for­dre til li­ge at la­de bla­ek­ket tør­re på Uden­rigs­mi­ni­ste­ri­ets eget brev­pa­pir...

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.