Nej, folk er det va­erd, an­dre vil be­ta­le

BT - - DEBAT -

over­klas­se, som er ved at stik­ke fuld­sta­en­dig ta­le om højpro­duk­ti­ve men­ne­sker, der af fra de an­dre klas­ser i sam­fun­det. Det kan man får me­re i løn, er det for­di, virk­som­he­der­ne vur­de­rer, se af den net­op ind­gå­e­de fi­nans­lov, hvor man va­el­ger at de bi­dra­ger til me­re. Det og­så en for­del fra et at fast­fryse grund­skyl­den og nedsa­et­te re­gi­stre­rings­af­gif­ten sam­funds­ma­es­sigt syns­punkt, for­di vi på den må­de på bi­ler – no­get som kom­mer over­klas­sen er med til at be­løn­ne dem, som sør­ger for, at vi får en med dy­re hu­se og bi­ler til go­de. Sam­ti­dig er det øget vel­stand i sam­fun­det. Al­ter­na­ti­vet kan nem­lig net­op ind­gå­e­de kon­tant­hja­elpsloft og­så med til at va­e­re, at dis­se men­ne­sker sø­ger mod bed­re løn­nin­ger pres­se un­der­klas­sen yder­li­ge­re. Dis­se i ud­lan­det, og vi bli­ver der­for nødt til

Vi ser en til­tag en­ten styr­ker over­klas­sen el­ler at fast­hol­de hø­je løn­nin­ger for ik­ke at ram­mer un­der­klas­sen, og der­med mi­ste dem.

over­klas­se, er det med til at øge den ud­vik­ling, vi som er ved al­le­re­de ser. at stik­ke fuld­sta­en­dig af fra de an­dre klas­ser

VI SER EN

pro­blem, at for­skel­len mel­lem top og bund vok­ser. Det ud­for­drer i høj grad den sam­men­ha­engs­kraft i sam­fun­det, som vel­fa­erds­sta­ten er af­ha­en­gig af for at kun­ne fun­ge­re. Her­u­d­over er OECD kom­met med un­der­sø­gel­ser, som vi­ser, at hvis ulig­he­den i et sam­fund sti­ger, så be­ty­der det la­ve­re va­ekst.

DET ER ET

en sti­gen­de an­del af ind­kom­sten til den ri­ge­ste del af sam­fun­det, er det ik­ke no­get, som smit­ter af på va­ek­sten. Tva­er­ti­mod. Hvis man der­i­mod fo­ku­se­rer på at gi­ve mid­delklas­sen og ar­bej­der­klas­sen en stør­re an­del af den sam­le­de ind­komst, ska­ber det me­re va­ekst. Iføl­ge rap­por­ter fra Den In­ter­na­tio­na­le Va­luta­fond er der ik­ke no­get på be­vis på, at det kom­mer al­le i sam­fun­det til go­de, hvis man gi­ver over­klas­sen fle­re pen­ge mel­lem ha­en­der­ne.

MEN GI­VER MAN

JA­COB RAVN

NÅR DER ER

den her si­tu­a­tion kan man bru­ge den sven­ske fod­bold­spil­ler Zla­tan Ibra­him­ovic. Vi vil­le al­le sam­men ger­ne ha­ve, han spil­le­de for det dan­ske lands­hold. Han tje­ner og­så en rig­tig høj løn, og man kan spør­ge sig selv, hvor me­get han er va­erd? Til det er sva­ret, at han er det va­erd, som hans klub og lands­hold vil gi­ve ham i løn. Det er det sam­me i for­hold til di­rek­tø­rer og an­dre med top­po­ster. De tje­ner det, de tje­ner, for­di virk­som­he­der­ne vur­de­rer, at de har en stor va­er­di for virk­som­he­den, på sam­me må­de som Zla­tan har stor va­er­di for det sven­ske lands­hold.

SOM SAM­MEN­LIG­NING I

er al­le­re­de me­get stor. Hvis ulig­he­den er me­get høj, kan det gå ud over et lands va­ekst, men det er ik­ke et pro­blem i Dan­mark end­nu. Hvis al­le sti­ger i dis­po­ni­bel ind­komst, kan jeg ik­ke se no­get pro­blem i det.

LIG­HE­DEN I DAN­MARK

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.