En skidt kna­egt i is­lams klas­se

BT - - DEBAT -

KOM­MEN­TAR

Frank­rigs pra­esi­dent Hol­lan­de så­vel som det dan­ske uden­rigs­mi­ni­ste­ri­um er på vildspor, når de nu vil kal­de Is­la­misk Stats ter­r­o­ri­ster for ’Da­esh’. Det er i bed­ste fald en mis­for­stå­el­se, i va­er­ste fald hyk­le­ri og po­li­tisk kor­rek­t­hed, når den vi­ser sig fra sin mest håb­lø­se og ska­de­li­ge si­de.

PANELET Hvis vi skal lyk­kes med at be­ka­em­pe ter­r­o­ri­ster­ne, er det ik­ke nok at bom­be dem. De skal og­så bom­bar­de­res ide­o­lo­gisk

VI OM­TAL­TE DET fald­ne Øst­tys­kland som Deut­sche De­mo­kra­ti­s­che Re­pu­blik (DDR), selv om der san­de­lig ik­ke var me­get de­mo­kra­ti over det. Vi om­ta­ler Hizb ut-Ta­hrir ved den­ne af­sky­e­li­ge or­ga­ni­sa­tions navn, uan­set at ’hizb’ be­ty­der ’par­ti’, hvil­ket det ik­ke er. Sau­di-Ara­bi­en er opkaldt ef­ter én en­kelt fa­mi­lie, og det ac­cep­te­rer vi, selv om vi ik­ke bry­der os om det. ’DA­ESH’ ER EN for­kor­tel­se for den ara­bi­ske sta­ve­må­de for Is­la­misk Stat i Irak og Le­van­ten: ’al-Dawla al-Is­la­miya al-Iraq wa al-Sham’. Men man­ge ud­tryk har fle­re be­tyd­nin­ger, nu­an­cer går tabt i over­sa­et­tel­ser og sta­ve­må­der, og her er den helt gal: ’Da­esh’ er ta­et på or­det ’ja­hsh’, som be­ty­der ’ae­sel’. ’Da­esh’ kan og­så be­ty­de ’at tram­pe på el­ler knu­se’ el­ler ’en selv­ret­fa­er­dig per­son, der tvin­ger si­ne hold­nin­ger ned over an­dre’. Det pas­ser vel me­get godt, kan man ind­ven­de. Men uan­set at in­gen har an­er­kendt den­ne flok af ter­r­o­ri­ster som en stat, skal vi kal­de dem, hvad de kal­der sig selv: Is­la­misk Stat. Af fle­re vig­ti­ge grun­de: NÅR HOL­LAN­DE OG nu vo­res uden­rigs­mi­ni­ste­ri­um in­si­ste­rer på at kal­de dem et øge­navn, så er for­må­let, ud­over at pro­vo­ke­re, og­så at fjer­ne kob­lin­gen til is­lam, ’for det har jo in­tet med is­lam at gø­re’, som de po­li­tisk kor­rek­te si­ger i et for­søg på at ta­ek­kes mo­de­ra­te mus­li­mer. Men det er her, ka­e­den hop­per af. Re­li­gion er, hvad de re­li­gi­øse gør den til: Det er et dog­me in­den for re­li­gions­vi­den­ska­ben. Vi kan ik­ke ba­re si­ge, at IS ik­ke er mus­li­mer. Det kal­der de sig selv, mens de myr­der og mas­sa­kre­rer med Kor­a­nen i hån­den. VED AT KAL­DE dem ’Da­esh’ re­du­ce­rer man ter­r­o­ri­ster­ne til en flok bon­dek­nol­de med vå­ben. De er me­get me­re end det. Nej, in­gen har an­er­kendt dem som stat. Men de har kon­trol over et ka­em­pe om­rå­de i Irak og Sy­ri­en på stør­rel­se med Stor­bri­tan­ni­en, og de sty­rer det som en stat med sund­heds­va­e­sen, sko­ler og in­fra­struk­tur. Det he­le er byg­get på den sor­te­ste ver­sion af is­lam, som

Na­ser Kha­der, den er ud­lagt af de­res le­der, der har en dok­tor­grad i is­la­misk te­o­lo­gi. Det er og­så is­lam, om vi vil det el­ler ej! HVIS VI IK­KE an­er­ken­der, at is­lam har en me­get skidt kna­egt i klas­sen ved navn IS, så fra­ta­ger vi mo­de­ra­te mus­li­mer, te­o­lo­ger og in­tel­lek­tu­el­le an­sva­ret for at ta­ge den ide­o­lo­gi­ske kamp op med IS. For hvis de ba­re er ’Da­esh’, di­stan­ce­rer man mo­de­ra­te mus­li­mer fra det åben­ly­se pro­blem, at ter­r­o­ri­ster og sym­pa­ti­sø­rer hen­ter in­spira­tion, skyts og und­skyld­nin­ger for de­res van­vit­ti­ge hand­lin­ger i Kor­a­nen.

Hvis vi skal lyk­kes med at be­ka­em­pe ter­r­o­ri­ster­ne, er det ik­ke nok at bom­be dem. De skal og­så mod­si­ges og bom­bar­de­res ide­o­lo­gisk. Og det skal gø­res med Kor­a­nen i hån­den, der ik­ke la­e­ses så sort, som de gør i IS, men som de­mo­kra­ti­ske, for­nuf­ti­ge mus­li­mer bør gø­re det i 2015. IDE­EN OM AT bru­ge et øge­navn som ide­o­lo­gisk kamp er ik­ke ba­re lat­ter­lig, den er di­rek­te ska­de­lig.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.