Pe­ter Pan på ba

BT - - EL CLÁSICO -

DRENGEBARNET Der er man­ge må­der at bli­ve vok­sen på i en mo­der­ne fod­bold­ver­den, hvis man el­lers har ta­len­tet til at stik­ke ud fra den grå mas­se. Man kan slin­gre gen­nem den ene klub ef­ter den an­den, fjum­re rundt i nat­te­li­vet, la­de sig fore­vi­ge på de so­ci­a­le me­di­er med klok­ke­spil­let nødtørf­tigt da­ek­ket ind, mens man er på spo­ret ef­ter den na­e­ste mil­li­onkon­trakt og et løn­ligt håb om at gø­re sig på et mid­del­må­digt lands­hold. Man kan med an­dre ord la­ve en Bendt­ner og ef­ter­føl­gen­de på­berå­be sig ik­ke at vil­le va­e­re no­gen unyt­tig idi­ot.

I en helt an­den bold­ga­de kan man va­e­re som Ro­nal­do. Ener og ego i en og sam­me musku­løst to­ne­de skik­kel­se. Selv­cen­tre­ret og su­per­se­ri­øs, at­le­tisk som en af­g­ud, aske­tisk og af­hol­den som en munk. Smuk som hav­de Mi­chelan­ge­lo ført pens­len og med en vi­dun­der­ligt sam­men­sat va­er­k­tøjskas­se af fod­bold­kom­pe­ten­cer. Men og­så en mand, for hvem gla­e­den kun slip­pes løs, hvis den ser ud til at skin­ne til­ba­ge og ka­ste et lys af gud­dom­me­lig­hed over ho­ved­per­so­nen selv. La­er­ling Så er der et fa­eno­men som Ney­mar. Ik­ke no­gen midt imel­lem, men tva­er­ti­mod en boldkunstner, der i de se­ne­ste syv-ot­te uger for al­vor er gå­et fra en stil­ling som trold­man­dens la­er­ling til en sta­tus som bå­de frel­ser og for­lø­ser hos FC Bar­ce­lo­na.

Min­dre kan må­ske ik­ke gø­re det, når man si­den barns­ben har va­e­ret ud­na­evnt som et fa­eno­men. Men så igen: Det hand­ler om at ta­ge hånd om sit fod­bold­liv og sin ska­eb­ne. Tra­e­de i ka­rak­ter på de vig­ti­ge tids­punk­ter, gø­re sig selv og de an­dre go­de. Helst bed­re.

Hvis Bar­ce­lo­nas til­ha­en­ge­re fryg­te­de for det ska­des­be­tin­ge­de fra­va­er, der har holdt Lio­nel Messi ude si­den sep­tem­ber, vil­le ko­ste dyrt på po­int­kon­to­en, har der va­e­ret grund til for­ny­et op­ti­mis­me. Ik­ke ba­re i for­hold til kam­pen om det span­ske mester­skab, men i li­ge så høj grad for­di Ney­mar har lagt en di­men­sion ek­stra i sit ar­se­nal og nu ud­fyl­der rol­len som di­ri­gent, målsco­rer og ik­ke mindst hold­spil­ler. Skep­ti­ke­re Hvis de hård­hu­de­de skep­ti­ke­re ved Ney­mars an­komst til Bar­ce­lo­na kun­ne fryg­te, at der var ta­le om en ny og over­fla­de­s­køjten­de strand­fod­bold­kon­ge i stil med dren­gei­do­let Ro­bin­ho, har den 23-åri­ge bra­si­li­a­ner gjort alt til skam­me. Og hvis der var tvivl om, hvor­vidt Ney­mar kun­ne skul­dre de hø­je for­vent­nin­ger og stå for pres­set, har han for al­vor vist sit va­erd i Mes­sis fra­va­er.

»Ney­mar er så god, at han er klar til at va­e­re Mes­sis af­lø­ser, når han en­gang stop­per. Han vil bli­ve den bed­ste spil­ler i ver­den. Det er jeg slet ik­ke i tvivl om,« lød det fra in­gen rin­ge­re end Xavi i et in­ter­view med ESPN tid­li­ge­re på året.

Xavi sag­de det med vel­be­rå­det hu. Al­le­re­de før Lio­nel Messi gik i styk­ker og på­drog sig en kna­eska­de i op­gø­ret mod Las Pal­mas 26. sep­tem­ber. Det er til at for­stå, for al­le­re­de i sid­ste sa­e­son ud­gjor­de Ney­mar en hy­per­gif­tig of­fen­sivco­ck­tail i sel­skab med Messi og Lu­is Suárez, hvor det blev til 39 mål i 51 kam­pe. Jeg vil ha­ve det sjovt. Jeg vil gø­re folk gla­de. Jeg vil bli­ve ved med at lø­be, drib­le og sco­re. Jeg vil va­e­re dren­gen, der al­drig op­hør­te med at drøm­me

Ney­mar

Det er respek­tab­le tal i sig selv. Men det er va­erd at be­ma­er­ke, hvor­dan Ney­mar gen­nem de se­ne­ste to måneder har le­ve­ret uden Lio­nel Mes­sis kre­a­ti­ve egen­ska­ber ved sin si­de. 13 mål i 14 kam­pe er det ble­vet til. Og hvor Ney­mar gen­nem he­le sid­ste sa­e­son stod fad­der til 82 chan­cer, har han i de 14 kam­pe uden sin la­e­re­me­ster skabt 55. In­gen frygt Det er en af grun­de­ne til, at Bar­ce­lo­na ik­ke be­hø­ver at fryg­te dagens El Cla­si­co.

For selv uden Messi har de ca­ta­lan­ske ti­tel­for­sva­re­re vist sig at va­e­re i bla­en­den­de form. Bar­ce­lo­na har og­så vist sig langt me­re tro mod de­res spil­lestil end Re­al Madrid, som trods blot ét ne­der­lag har sva­ert ved at få selv­for­stå­el­sen til at stem­me overens med de de­fen­sivt ori­en­te­re­de dy­der sig­ne­ret ma­na­ger Rafael Be­ni­tez.

Når rø­gen fra in­de­va­e­ren­de sa­e­son en­gang er let­tet, og der bli­ver gjort sta­tus, kan Lio­nel Mes­sis fra­va­er pa­ra­doksalt nok vi­se sig at ha­ve va­e­ret en ge­vinst. Det har skub­bet po­si­tivt til Ney­mars ud­vik­ling, selv om det dren­ge­de ik­ke er gå­et af ham. Der er og­så sta­dig plads til ge­ni­a­le show­mans­hip-indslag som hans mål mod Vil­lar­re­al for små to uger si­den, hvor et mod­stan­der­fik­se­ren­de vip med ha­e­len og et flugtskud med høj­re­be­net i en og sam­me be­va­e­gel­se var det pu­re­ste fod­bold­guf.

I en fod­bold­ver­den, som ta­ger sig selv me­get al­vor­ligt, er det vel­gø­ren­de at se im­pro­vi­sa­tions­lyst og im­pulsi­vi­tet bli­ve slup­pet løs. Hvis kro­nisk al­vor­styn­ge­de be­de­ma­end som Wen­ger, Mourin­ho el­ler Van Gaal teg­ne­de bu­tik­ken med Be­ni­tez som re­visor, vil­le fodbolden gå sin un­der­gang i mø­de. Den barn­li­ge leg Ney­mar re­pra­e­sen­te­rer på man­ge må­der drengebarnet i spil­let. Og han ved det.

»Jeg vil ha­ve det sjovt. Jeg vil gø­re folk gla­de. Jeg vil bli­ve ved med at lø­be, drib­le og sco­re. Jeg vil va­e­re dren­gen, der al­drig op­hør­te med at drøm­me,« si­ger Ney­mar i slut­nin­gen af sin selv­bi­o­gra­fi.

Det er den slags, psy­ko­lo­ger og­så kal­der en slags Pe­ter Pan-kom­pleks. At man trods al­de­ren og åre­ne na­eg­ter at la­de det, Ney­mar kal­der ’fod­bol­dens barn­li­ge leg’, heg­ne ind.

Som Pe­ter Pan er Ney­mar flø­jet til sin egen lil­le Øn­skeø. Det er selv­føl­ge­lig en il­lu­sion, men når Ney­mar er bedst, hol­der han fast i drøm­men, selv om al­le dren­ge en dag bli­ver til ma­end.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.