’Vi ta­ber en mas­se un­ge men­ne­sker på gul­vet’

BT - - KENDER DU DET? -

Det er nok ik­ke så sim­pelt, som jeg ser det, men jeg for­står det ik­ke. Al­le un­ge skal det sam­me, der er en op­skrift, og hvis du IK­KE føl­ger den, er du ude. Selv­om om vi går til yder­lig­he­der for at in­klu­de­re al­le. Al­le har en plads i fol­ke­sko­len, uan­set hvor ty­de­ligt det er, at de har brug for hja­elp, så er vo­res sam­funds­hold­ning, at de skal in­klu­de­res. Men kun i fol­ke­sko­len. Hvis man er elen­dig bog­ligt, ik­ke pas­ser i sko­le­sy­ste­met, og må­ske er ord­blind, så kan vi plud­se­lig ik­ke bru­ge folk me­re. Man skal ha­ve nog­le ka­rak­te­rer, som man­ge ik­ke kan pra­este­re, for at bli­ve bro­la­eg­ger, tag­da­ek­ker, gart­ner. Fag som ty­pisk ik­ke kra­e­ver, at man kan ana­ly­se­re en novel­le el­ler fx sta­ve fejl­frit. Vi ta­ber en mas­se un­ge men­ne­sker på gul­vet, som føl­ge af de nye ’frem­sy­ne­de’ pla­ner. Nog­le un­ge men­ne­sker som må­ske la­e­rer me­re af en ra­sen­de halv­ko­le­risk me­ster, af regn, af at ar­bej­de i et sjak, end af at sid­de stil­le ved et sko­le­bord, hvor de altid har følt sig for­ker­te. De skal nu ta­ge sig sam­men, på et tids­punkt i de­res liv, hvor kon­se­kven­sen af de­res valg er helt fra­va­e­ren­de for dem. Hvil­ke mu­lig­he­der har de, hvis vi ta­ger mu­lig­he­den for at ska­be en hver­dag som hånd­va­er­ker, fra dem? For­di vi aka­de­mi­se­rer nog­le ud­dan­nel­ser som hi­sto­risk set, kun­ne alt mu­ligt an­det end net­op at va­e­re stil­lesid­den­de, va­e­re stil­le el­ler va­e­re bog­lig. For 10 år si­den, da min sto­re­bror ar­bej­de­de på en byg­ge­plads, var der of­te en an­sat på hver byg­ge­plads, der var al­ko­ho­li­ker. Uden at ge­ne­re no­gen gik de fx i pen­dul­fart med bra­ed­der, el­ler blan­de­de mør­tel til mu­re­ren. De ge­ne­re­de in­gen, med en pro­mil­le var de en vig­tig del af sam­fun­det – og selv­for­sør­gen­de. Nu kan de ik­ke bru­ges me­re, de ko­ster bø­der. Nu er de udu­e­li­ge og på of­fent­lig for­sør­gel­se. Der er selv­føl­ge­lig altid ung­dom­skri­mi­na­li­tet. Jeg ta­en­ker tit, når jeg ser de un­ge men­ne­sker i ga­der­ne, hvor jeg bor, Kø­ben­havns Nord­ve­st­kvar­ter, at de selv­klart fin­der på no­get. Det er vo­res na­tur at fin­de på no­get, med de mid­ler vi har. I he­le ver­den har vi, si­den jeg var barn, for­søgt at ud­dan­ne u-lan­de­ne. Vi­den er magt. Vi øn­sker at ha­e­ve ni­veau­et. Gør hver ge­ne­ra­tion

me­re du­e­lig end den for­ri­ge. Ba­re ik­ke i Dan­mark. Der går vi så aka­de­misk til va­er­ks, at vi gør due-lig­hed i den for­ker­te form

til udu­e­lig­hed.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.