Vi skyl­ler pen­ge

Så­dan spa­rer du pen­ge på cre­mer, neg­lel­ak og sham­poo, der ho­ber sig op på ba­de­va­e­rel­set

BT - - SPAR DIG RIG -

Vi kom­mer der fle­re gan­ge om da­gen. Ik­ke for at slap­pe af, men for at bør­ste, skrub­be, ren­se, smø­re, skra­be og sprøjte. Ba­de­va­e­rel­set. Rum­met der er for vo­res krop­pe, hvad køk­ke­net er for vo­res ma­ver. Af uransa­ge­li­ge år­sa­ger er mit toilet­skab med åre­ne kom­met til at lig­ne mit kla­e­de­skab; tu­ber, kruk­ker, neg­lel­ak­ker, cre­mer, bo­dy­lo­tion – det ho­ber sig op og ska­bet min­der me­re om fa­el­les­ska­bet på en ef­ter­sko­le end om en en­kelt kvin­des toilet­skab.

Jeg kan se ik­ke sko­ven for ba­re tra­e­er, og kan ik­ke la­en­ge­re over­skue, hvad jeg egent­lig har – og hvad jeg mang­ler. Det fø­rer til unød­ven­di­ge køb i al­min­de­lig­hed og pro­duk­ter, der bli­ver for gam­le og skal smi­des ud i sa­er­de­les­hed. Nu skal det va­e­re slut med at skyl­le pen­ge ud i af­lø­bet, de skal bli­ve i min pung og gi­ve mig max va­er­di: Det er ble­vet tid til at sa­et­te ba­de­va­e­rel­set un­der en kri­tisk lup.

Sam­ler og gem­mer

Jeg har en anel­se om, hvor­for mit toilet­skab er endt med at lig­ne ty­ve un­ge pi­gers fa­el­les­skab; jeg er bå­de en sam­ler og en gem­mer. Jeg smi­der ik­ke cre­mer, øjen­skyg­ger el­ler bo­dy­lo­tion ud. Jeg fal­der over en ny la­ek­ker cre­me, el­ler får én i ga­ve og den gam­le der­hjem­me, som sta­dig er halvt fuld, gli­der i glem­s­len ba­gerst i ska­bet. Det gi­ver ik­ke ba­re rod, det fø­rer til, at jeg åb­ner pun­gen og svin­ger dan­kor­tet langt hyp­pi­ge­re end jeg be­hø­ver. Der­for har jeg ind­ført et nøj­somt bens­pa­end – en re­gel – når det kom­mer til mit toilet­skab: Jeg må ik­ke kø­be ny ma­ke-up, cre­mer el­ler lig­nen­de, før det jeg har, er brugt HELT op.

En­de­lig kun­ne jeg smi­de den gam­le ni­vea­cre­me ud!

Jeg kig­ger ind i mit skab. Det før­ste jeg gør, er at sor­te­re og ka­te­go­ri­se­re. Neg­lel­ak med neg­lel­ak, bo­dy­lo­tion med bo­dy­lo­tion etc. Jeg star­ter med kas­se­ef­ter­sy­net, hvad har jeg egent­lig? Kas­se­ef­ter­sy­net vi­ser, at jeg har fem bo­dy­lo­tions. Bl.a. en stor, klod­set Ni­vea jeg har ar­vet fra min mor. En uåb­net Eliza­beth Ar­den gre­en tea købt i Kø­ben­havns luft­havn. Og en gyl­den­far­vet bo­dy­oil jeg fik i ga­ve sid­ste år fra min ve­nin­de Se­bi­ne. Plus et hav af små tu­ber fra f.eks. ho­te­l­op­hold og sam­pels. Jeg kig­ger la­engsels­fuldt på Eliza­beth Ar­dens sil­ke­blø­de, sy­ren­duf­ten­de cre­me, ahhh.

Men et bens­pa­end er et bens­pa­end: Først bru­ger jeg, hvad der al­le­re­de er åb­net, og der­ef­ter ta­ger jeg hul på nyt. Jeg smør og smør i over et år. Og en dag er ni­vea’en tom. Juhuu, en­de­lig må jeg bru­ge den la­e­kre Eliza­beth Ar­den! Jeg har fug­tet min krop i ud­ma­er­ket cre­me i et år, dog uden høj la­ek­ker­heds­fak­tor, og for­an mig lig­ger la­e­kre Eliza­beth Ar­den. Uden mit nøj­som­me bens­pa­end hav­de jeg smidt ni­vea’en ud (el­ler la­det den stå og ro­det!) og brugt Eliza­beth Ar­den.

Men bens­pa­en­det om at bru­ge OP før jeg kø­ber NYT skal kom­bi­ne­res med end­nu et greb, for at va­e­re rig­tig øko­no­misk: Når jeg stø­der på til­bud på ba-

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.