D

BT - - SØNDAG -

Ca­mil­la Carl­son

e fle­ste fora­el­dre ken­der det nok. Fjern­sy­net kø­rer i bag­grun­den, ind ad dø­ren kom­mer bør­ne­ne, og plud­se­lig glem­mer man alt om nyhe­der med vold­som­me bil­le­der og op­rør­te stem­mer. Et syn, man egent­lig ger­ne vil be­skyt­te si­ne børn imod. Sa­er­ligt i den­ne uge har tv, ra­dio og avi­ser va­e­ret fyldt med død og øde­la­eg­gel­se fra ter­r­or­an­gre­bet i Pa­ris. Og tror man, at bør­ne­ne ik­ke op­s­nap­per nyhe­der­ne el­ler ik­ke la­eg­ger ma­er­ke til mor og fars be­kym­re­de mi­ner, ta­ger man fejl. Det for­kla­rer bør­ne­p­sy­ko­log Heidi Ager­k­vist.

»Børn op­fan­ger me­re, end vi tror. Og får de ik­ke en for­kla­ring på det, de ser el­ler hø­rer, dan­ner de selv en for­kla­ring – og den er of­te end­nu va­er­re end vir­ke­lig­he­den. Der­for er det vig­tigt, at børn får en ram­me at for­stå tin­ge­ne i, så de ik­ke går for la­en­ge med tan­ker som ’kan det og­så ske i vo­res by?’,« si­ger Heidi Ager­k­vist.

Hun me­ner, at net­op for­di børn ik­ke kan und­gå at hø­re om ter­r­or­an­greb, er det vig­tigt, at de hø­rer om gru­som­he­der­ne fra de voks­ne. Kun hvis der er ta­le om min­dre børn, an­be­fa­ler hun, at man ska­er­mer dem ved at und­gå nyhe­der helt, når de små er i na­er­he­den. De fle­ste ae­l­dre børn kan der­i­mod godt tå­le at føl­ge lidt me­re med på den front – så la­en­ge de er i sel­skab med en vok­sen, som de kan stil­le spørgs­mål til, si­ger Heidi Ager­k­vist.

Det sam­me me­ner psy­ko­log hos Red Bar­net Kuno Sø­ren­sen. Han pe­ger på, at sa­er­ligt børn i sko­le­al­de­ren vil ud­veks­le in­for­ma­tio­ner, og der­for er det ek­stra vig­tigt, at man som fora­el­dre ta­ger en snak – og­så selv­om man må­ske ik­ke har al­le sva­re­ne.

»Børn prø­ver at for­stå ver­den ud fra en lo­gik. Og når man ik­ke er sa­er­lig gam­mel, så er den lo­gik, man når frem til, of­te for­kert. Det kan i sid­ste en­de be­ty­de, at det en­kel­te barn ud­vik­ler ube­grun­det angst, be­kym­ring el­ler fjendt­lig­hed over for an­dre men­ne­sker,« si­ger Kuno Sø­ren­sen.

Han min­der sam­ti­dig om, at fora­el­dre altid skal hu­ske at til­pas­se for­kla­rin­ger­ne til det en­kel­te barns al­der og mo­den­hed, så der hver­ken bli­ver gi­vet for få el­ler for man­ge de­tal­jer.

»Man skal und­gå, at bør­ne­ne bli­ver me­re ban­ge. F.eks. kan man frem­ha­e­ve, at po­li­ti­et var hur­tigt på ste­det, og at det kun er få men­ne­sker, der bru­ger så va­em­me­li­ge me­to­der som at sky­de på an­dre,« for­kla­rer Kuno Sø­ren­sen.

Fora­el­dre har et an­svar

Er man i tvivl om, hvor­vidt ens barn har set el­ler hørt om an­gre­bet i Pa­ris – el­ler om ek­sem­pel­vis kri­gen i Sy­ri­en og flygt­nin­ge­kri­sen – er de to psy­ko­lo­ger eni­ge om det bed­ste råd: Spørg.

»Man har som vok­sen et fora­el­dre­ansvar, for­di alt er ble­vet så til­ga­en­ge­ligt på iPads og so­ci­a­le me­di­er. Vi har ik­ke styr på, hvad bør­ne­ne ser og ta­en­ker, og der­for er det vig­tigt at spør­ge dem: ’Hvad har I snak­ket om i sko­len i dag? Hvad ser du li­ge nu? Kom­mer der nog­le gan­ge ting frem på com­pu­te­ren, du ik­ke for­står?’,« si­ger Heidi Ager­k­vist og un­der­stre­ger, at det hand­ler om at va­e­re nys­ger­rig og na­er­va­e­ren­de i ste­det for at vir­ke kon­fron­te­ren­de.

Det sam­me ga­el­der, hvis bør­ne­ne un­der snak­ken be­gyn­der at stil­le spørgs­mål til det kon­kre­te ter­r­or­an­greb. Va­er åben og lyv al­drig. Hel­ler ik­ke, hvis bar­net spør­ger, hvor­for ter­r­o­ri­ster­ne sky­der, og om det sam­me kan ske i Dan­mark, ly­der det fra bå­de Kuno Sø­ren­sen og Heidi Ager­k­vist.

»Så kan man si­ge: ’Jeg sy­nes og­så, at det er virkelig ma­er­ke­ligt. Hel­dig­vis kun­ne de men­ne­sker, vi ken­der, al­drig fin­de på det. Det er en me­get lil­le del, der er så­dan. Og ri­si­ko­en for at det sker li­ge, hvor vi er, er og­så me­get lil­le’,« si­ger Heidi Ager­k­vist

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.