AN­NET­TE HEI­CK Le­de­re gør sig usyn­li­ge

BT - - SØNDAG -

Har du no­gen­sin­de ta­get fejl el­ler gjort no­get, som an­dre men­ne­sker har mis­for­stå­et ne­ga­tivt? Hvis du kan sva­re nej til det­te, så er jeg glad for, jeg ik­ke ken­der dig. For no­get af det, der ken­de­teg­ner an­svar­li­ge og ae­r­li­ge men­ne­sker, er, at de som­me ti­der ta­ger fejl. HVIS JEG SKUL­LE va­el­ge en le­der, skul­le det va­e­re en hand­le­kraf­tig per­son, der var an­svar­lig og ae­r­lig. At va­e­re hand­le­kraf­tig be­ty­der, at man tra­ef­fer be­slut­nin­ger – som­me ti­der sva­e­re be­slut­nin­ger, som­me ti­der hur­ti­ge be­slut­nin­ger, hvis det kra­e­ves. Og de be­slut­nin­ger må tra­ef­fes ud fra den vi­den, den på­ga­el­den­de er i be­sid­del­se af. Men det in­de­ba­e­rer jo så og­så en le­der, som er fejl­bar­lig. Og kan jeg le­ve med det? Mit svar på det spørgs­mål er ja.

’’

ÅR­SA­GEN TIL, AT jeg brin­ger em­net på ba­ne, er, at min ve­nin­de, som vej­le­der virk­som­he­der in­den­for PR og mar­ke­ting, forta­el­ler, at fle­re og fle­re virk­som­he­der og le­de­re va­el­ger at gø­re sig usyn­li­ge. Alt ma­te­ri­a­le skal va­e­re neut­ralt. Che­fen skal kun ud­ta­le sig nøg­ter­nt, og pro­duk­ter pak­kes ind i em­bal­la­ge, hvor­på er på­trykt en mas­se for­be­hold – vi kun­ne og­så kal­de det an­svars­fra­skri­vel­se. Man vil ger­ne ha­ve et va­er­di­grund­lag, men helst in­gen hold­ning. Vi ser det og­så hos po­li­ti­ke­re, som of­te­re va­el­ger at lod­de fol­ke­stem­nin­gen, før de me­ner no­get. Hvis de da me­ner no­get som helst. Og gi­der jeg ha­ve den slags le­de­re? Til det spørgs­mål er mit svar nej. NU KUN­NE JEG godt mel­de mig ind i ko­ret af dem, der på de so­ci­a­le me­di­er be­skri­ver po­li­ti­ke­re som udu­e­li­ge og virk­som­heds­le­de­re som li­geg­la­de og grå­di­ge. Men jeg sy­nes egent­lig, det er me­re in­ter­es­sant at ven­de pi­len den an­den vej. At ret­te den mod os selv. FOR HVOR­FOR ER le­de­re man­ge ste­der ble­vet va­ge og va­e­gels­in­de­de? Det kla­re svar er iføl­ge min før­om­tal­te ve­nin­de, at ik­ke ret man­ge hol­der til den of­fent­li­ge dom­stol, der føl­ger i kølvan­det på en fejl. No­get, der kan va­e­re be­gyndt som et po­si­tivt til­tag, kan en­de som en re­gu­la­er shitstorm. Den sva­e­re be­slut­ning kan va­e­re nok så rig­tig, men kan – når den vur­de­res af la­eg­mand – bli­ve dømt ude i så­dan en grad, at det ko­ster le­de­ren sin stil­ling. VI HAR I dagens Dan­mark (og sik­kert og­så man­ge an­dre ste­der i ver­den) sva­ert ved at ac­cep­te­re, at folk kan ha­ve en an­den me­ning end os selv. Og det lig­ger li­ge­som i ti­den, at folk med an­dre me­nin­ger skal trom­les. Ik­ke med saglige ar­gu­men­ter, men med til­svi­ning. For po­li­ti­ker­nes ved­kom­men­de skal de fin­de sig i det­te hver ene­ste dag. Det er mig en gå­de, at de over­ho­ve­det gi­der at ha­ve det em­be­de. Ta­enk hver dag at skul­le la­e­se, at man er ube­ga­vet og løg­n­ag­tig! Det kra­e­ver sin mand el­ler kvin­de at hol­de ryg­gen rank, hvis man vil navi­ge­re i det far­vand. OG DET SMIT­TER af. For hver gang vi svi­ner men­ne­sker til, så er vi med til at gø­re det uat­trak­tivt at le­de, at tur­de ha­ve en hold­ning, at tur­de tra­ef­fe be­slut­nin­ger. Dy­best set får vi, hvad vi be­der om – nem­lig nog­le, der re­pra­e­sen­te­rer Hold­nings­lø­se Ti­den­de. Jeg sy­nes, det er ae­r­ger­ligt. Det gør det van­ske­ligt at få en ny Jo­hn F. Ken­ne­dy, en Ma­ersk Mc-Kin­ney Møl­ler, en Al­bert Ein­ste­in, en Mozart. BE­UN­DRING KOM­MER IK­KE la­en­ge­re uden højlydt skep­sis og hård kri­tik. Suc­ces kom­mer ik­ke uden ha­de­fuld­hed, trykt sort på hvidt. Jeg er ban­ge for, at vi så­le­des af­ska­e­rer os selv fra mu­lig­he­den for de ret­te løs­nin­ger på de pro­ble­mer, der re­elt fin­des i ver­den i dag.

bt.dk/brev­kas­ser Af en el­ler an­den grund tror vi, når vi er un­ge, at vi ik­ke kan dø. Det er så­dan set me­get godt, for det gør os me­re mo­di­ge på at ta­ge for os af al­le de ret­ter, der ser­ve­res i ung­doms­li­vet. Men du er ble­vet kon­fron­te­ret med det fak­tum, at det får en en­de. Der kan sag­tens va­e­re la­en­ge til, men du ved ba­re ik­ke hvor la­en­ge. Og hvem er du så? Du er må­ske ik­ke en fan­dens karl!

La­es he­le Annettes svar på bt.dk/brev­kas­ser

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.