Opgør med den dan­ske stil

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS -

ET AF DE kri­te­ri­er, DBUs di­rek­tør, Claus Bret­ton-Mey­er, har op­sat for den kom­men­de land­stra­e­ner, er, at man har en ’for­stå­el­se for den må­de, vi spil­ler fod­bold på i Dan­mark’. Så det er jo en me­get god an­led­ning til at un­der­sø­ge, om der over­ho­ve­det er en sa­er­lig dansk spil­lestil.

Hvis man ac­cep­te­rer, at der er en sa­er­lig dansk stil, så kan man vel og­så lidt fra­ekt si­ge, at det net­op var den stil, der be­tød, at vi ik­ke kom med til EM. Al­ba­ni­en er med fra Danmarks grup­pe ef­ter at ha­ve le­ve­ret en uhy­re di­sci­pli­ne­ret de­fen­siv med hur­ti­ge kon­tra­stød. I al­le de dan­ske kam­pe med und­ta­gel­se af ude­kam­pen mod Ser­bi­en har det dan­ske lands­hold en­ten haft li­ge me­get – mod Portu­gal på ude­ba­ne – el­ler mest bold­be­sid­del­se.

MOR­TEN OL­SEN HAR i man­ge år va­e­ret skri­ben­ten på hi­sto­ri­en om den dan­ske mo­del – det han kald­te ’po­si­tiv fod­bold’, men han har i det sid­ste år ik­ke sun­get højt i ko­ret om, at der var en me­re po­si­tiv mo­del. Han har ik­ke de­sto min­dre fast­holdt en må­de at spil­le på, og hvis det er den dan­ske spil­lestil, me­ner jeg, at den er døds­dømt oven på det­te grup­pe­spil. For hvis den dan­ske spil­lestil be­ty­der, at man ik­ke kan slå en dyb af­le­ve­ring, før bol­den er gå­et ot­te gan­ge rundt, og al­le har rørt den, får vi pro­ble­mer mod al­le hold, som man så mod Al­ba­ni­en og Ar­me­ni­en i ef­ter­å­ret.

Tra­e­ne­re og spil­le­re ud­vik­ler sig kon­stant. Det sam­me gør vo­res mod­stan­de­re. Det skal man ha­ve med i lig­nin­gen, når man ser på de re­sul­ta­ter, Mor­ten Ol­sen har le­ve­ret med det dan­ske lands­hold, hvor der på pa­pi­ret var mest suc­ces i be­gyn­del­sen og knap så me­get mod slut­nin­gen.

Et lil­le land som Dan­mark vil altid va­e­re i grup­pe med mindst et hold, der på pa­pi­ret er bed­re end os. Til den kom­men­de kva­li­fi­ka­tion er det Ru­ma­e­ni­en, hvil­ket er det klart let­te­ste hold af de øver­st­se­e­de­de, mens Po­len er det land, der har sam­me tan­ker som Dan­mark – at man er grup­pens na­est­bed­ste hold. Og det er langt­fra gi­vet, at vi er bed­re end Po­len og Ru­ma­e­ni­en.

I den over­stå­e­de grup­pe var Ser­bi­en spil­ler for spil­ler langt, langt bed­re end det dan­ske lands­hold, men hel­dig­vis kun­ne ser­ber­ne ik­ke fin­de ud af at få et kol­lek­tiv til at fun­ge­re. Men fak­tum var, at der så ba­re var et an­det hold, der over­ha­le­de os. Og så­dan er det: Hvis man ik­ke ud­vik­ler sig, vil man bli­ve over­ha­let. SÅ HVIL­KE RE­A­LI­STI­SKE for­vent­nin­ger kan man til­la­de sig at ha­ve? For der er stor for­skel på at bli­ve to­er og tre­er i en kva­li­fi­ka­tion. Selv­føl­ge­lig kan man ha­ve en fø­lel­ses­ma­es­sig skuf­fel­se, hvis man ik­ke kva­li­fi­ce­rer sig til en slut­run­de, men man skal hol­de den skuf­fel­se op imod, hvem mod­stan­der­ne i grup­pen var.

Ef­ter kam­pe­ne mod Sve­ri­ge var der fle­re spil­le­re, der gav ud­tryk for, at det var Dan­mark mod Zla­tan Ibra­him­ovic. Hvis man så ta­ger den pro­fil ud, er jeg da ik­ke sik­ker på, at det dan­ske hold bo­ner ud som va­e­ren­de sta­er­ke­re end det sven­ske, hvis man må­ler spil­ler­ne én for én. Marcus Berg var bed­re end al­le vo­res an­gri­be­re til­sam­men. Det sam­me er Mar­kus Ro­sen­berg, som sven­sker­ne end ik­ke be­nyt­ter.

De fle­ste men­te, at Un­garn vil­le va­e­re drøm­me­hol­det i lod­tra­ek­nin­gen, men de smadre­de Nor­ge, og ta­ger man det nor­ske hold, er det vel stort set li­ge med det dan­ske, hvis vi igen vur­de­rer spil­ler for spil­ler.

Jeg me­ner, der er en ten­dens til, at det dan­ske lands­hold er over­vur­de­ret. Hvis man yder­me­re me­ner, at der skal va­e­re en sa­er­lig dansk spil­lestil, skal man va­e­re op­ma­er­k­som på, at den nu­va­e­ren­de ik­ke er spe­ci­elt sa­er­lig.

Der er ik­ke en norsk ver­sion som un­der ’Dril­lo’, ud­vik­let for­di man vid­ste, man var et lil­le hold og der­for satsede på en stil, der kun­ne gø­re ondt på al­le hold, uan­set om man mød­te Eng­land, Bra­si­li­en el­ler An­dor­ra. Tva­er­ti­mod va­el­ger vi en spil­lestil, der og­så dyr­kes af dem, der er bedst i ver­den, og som har for­ud­sa­et­nin­ger­ne for at va­e­re det. Alt­så lan­de som ek­sem­pel­vis Tys­kland, Ita­li­en, Frank­rig, Spanien og Portu­gal, som al­le øn­sker at fo­ku­se­re mest på spil­let, når man har bol­den, og stort set altid va­el­ger det fo­kus – uan­set mod­stan­der­nes styr­ke og stil.

Så er der en pra­e­mis, der hed­der, at vi har en dansk stil, må vi og­så ind­se, at der ud­vik­les spil­le­re til at kon­kur­re­re mod na­tio­ner, der har man­ge gan­ge fle­re at va­el­ge imel­lem end os, og der­med og­så stør­re mu­lig­hed for suc­ces med et kon­cept, der ik­ke i na­ev­ne­va­er­dig grad ta­ger hen­syn til hver­ken mod­stan­der­nes til­gang el­ler eget spil­ler­ma­te­ri­a­le. DET ER FOR så vidt fint at ha­ve et kon­cept at spil­le ef­ter, men lands­hol­det er en me­ta­stør­rel­se, hvor man hen­ter de bed­ste spil­le­re fra klub­ber med et hav af for­skel­li­ge stilar­ter for så at spil­le en sa­er­lig ty­pe fod­bold. Det, som var DBUs tan­ke for år til­ba­ge, var, at man greb ind i klub­ber­nes tra­e­ning­s­tan­ke­gang og for­søg­te at ind­po­de dem 4-3-3-sy­ste­met. Jeg sy­nes, det bun­der i en for­kert pra­e­mis gå­en­de på, at man skul­le kun­ne ud­vik­le spil­le­re bed­re i ét sy­stem frem­for i et an­det. Det har jeg van­ske­ligt ved at fin­de be­la­eg for.

Så må­ske skul­le stu­di­e­tu­ren gå til Island for at se, hvad de la­ver, og hvad de grund­la­eg­gen­de tan­ker derop­pe er frem­for altid at ta­ge til Spanien og Ita­li­en og for­sø­ge at gø­re det, de gør.

I ste­det for at sam­men­lig­ne os med gi­gan­ter skul­le man må­ske ud­vi­se lidt yd­myg­hed, hvil­ket jeg jo el­lers ik­ke er den største tals­mand for, men vi må ba­re er­ken­de, at vi ik­ke ale­ne har haft det sva­ert mod sto­re na­tio­ner, men og­så mod hold, vi med god grund bur­de va­e­re bed­re end. Trods alt.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.