Blod­prop

BT - - NYHEDER -

og vi­de­re ud til lun­ger­ne, hvor de sa­et­ter sig fast. Hvis blod­prop­per­nes ma­eng­de er til­stra­ek­ke­lig stor, så bli­ver lun­ge­kredslø­bet blo­ke­ret, og hjer­tet over­be­la­stet, idet det ik­ke kan pum­pe det igen­nem. Og så kan man bli­ve rig­tig syg af det og få hjer­te­stop. Ha­e­vet ben og ån­de­nød Men det er vig­tigt at un­der­stre­ge, at der er mas­ser af men­ne­sker, som får blod­prop i lun­ger­ne, uden at det går li­ge så galt, som det er gå­et i Jan Mon­rads til­fa­el­de,« si­ger Jes­per Kja­er­gaard.

Selv om de på dansk har sam­me navn, fin­des der to slags blod­prop­per. Der er de åre­for­kal­k­nings­re­la­te­re­de, som dan­ner blod­prop i hjer­tet og hjer­nen, og så er der blod­prop­per i blodå­re­sy­ste­met, som er den ty­pe, Jan Mon­rad blev ramt af.

Den­ne ty­pe blod­prop kan man ik­ke fore­byg­ge 100 pct., men man kan va­e­re op­ma­er­k­som. Iføl­ge Jes­per Kja­er­gaard er det alt­do­mi­ne­ren­de symp­tom for­pu­stet­hed, ån­de­nød, der kom­mer fra det ene øje­blik til det an­det, og som man er ramt af, selv når man lig­ger ned.

»Og hvis man sam­ti­dig har haft et ha­e­vet ben, kan det va­e­re et tegn på en blod­prop i be­net, som har flyt­tet sig til lun­ger­ne,« si­ger han.

I og med, at den be­gyn­der i be­ne­ne, er den vig­tig­ste fore­byg­gel­se, at man sør­ger for at be­va­e­ge sig.

»Det er kendt, at lange fly-, bil- og bus­tu­re er en ri­si­ko­fak­tor, for­di man sid­der stil­le la­en­ge i sam­me stil­ling. Blodå­rer­ne i be­net er la­vet til at bli­ve tømt, og det bli­ver de me­re ef­fek­tivt, når man hol­der sig i gang og sør­ger for at drik­ke til­stra­ek­ke­ligt med va­e­ske, så blo­det ik­ke bli­ver for tykt,« for­kla­rer han.

Det an­slås, at mel­lem 5.000 og 10.000 dan­ske­re år­ligt ram­mes af blod­prop i lun­ger­ne.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.