TER­ROR, TRODS OG TE­O­RI­ER

BT - - DEBAT -

Ot­te ud af ti dan­ske­re be­trag­ter det som sand­syn­ligt, at ter­r­oren igen ram­mer Dan­mark, men sam­ti­dig sva­rer ni ud af ti i en Gal­lu­pun­der­sø­gel­se for Ber­ling­s­ke, at de op­fø­rer sig, som de ple­jer. Ter­r­or­fryg­ten op­le­ves som re­el, men den bli­ver og­så mødt med trods. Po­li­ti­ker­ne kun­ne ik­ke øn­ske sig en bed­re re­ak­tion fra be­folk­nin­gen. Men overalt fly­der me­di­er og­så over med te­o­ri­er om, hvor­dan man kna­ek­ker re­k­rut­te­rings­grund­la­get til ter­r­or­netva­erk. Og dér sav­ner al­le svar. I WE­E­KEN­DEN SPURG­TE Ber­ling­s­ke en ra­ek­ke frem­tra­e­den­de dan­ske mus­li­mer om, hvor­dan man bedst be­ka­em­per Is­la­misk Stat. De fle­ste svar har va­e­ret pra­e­sen­te­ret før: Me­re for­sig­tig­hed med kri­ge, der skal ska­be de­mo­kra­ti­er i Mel­le­mø­sten, me­re respekt­fuld di­a­log i det of­fent­li­ge rum, sta­er­ke­re lo­kal ind­sats med rol­lemo­del­ler osv. Men det slog mig, at fle­re af de ads­purg­te na­evn­te, at ef­ter ter­r­oren i Pa­ris, hav­de fle­re po­li­ti­ke­re koblet is­lam med ter­ror. Så­dan har jeg ik­ke op­le­vet det. Men i den­ne – som i så man­ge an­dre til­fa­el­de – ta­el­ler det ef­ter­lad­te ind­tryk me­re end go­de in­ten­tio­ner. JEG NO­TE­RE­DE MIG i før­ste om­gang de go­de in­ten­tio­ner. F.eks. at stats­mi­ni­ste­ren ved min­de­høj­tid­lig­he­den for­an den fran­ske am­bas­sa­de bl.a. sag­de om ter­r­o­ri­ster­ne: »De prø­ver at ska­be en ond og falsk skil­le­linje mel­lem Ve­sten og is­lam.« Og så fort­sat­te han med at sen­de si­ne tan­ker til »de uskyl­di­ge, der blev dra­ebt ved ter­r­or­an­greb i Bei­rut i Li­ba­non«. Han gør to ting rigtigt: Han gør net­op ik­ke is­lam til fjen­den, men der­i­mod til of­ret for on­de kra­ef­ter. Og han hu­sker og­så at ae­re de uskyl­di­ge, der blev dra­ebt un­der et ter­r­or­an­greb i Mel­le­mø­sten. Den linje har de fle­ste dan­ske po­li­ti­ke­re an­lagt. SAM­TI­DIG ER DET dog åben­lyst, at i skyg­gen af ter­r­oren har man­ge travlt med at forta­el­le an­dre, hvor­dan de skal re­a­ge­re. Ik­ke-mus­li­mer be­der mus­li­mer ta­ge af­stand fra ter­r­oren. Mus­li­mer be­der ik­ke-mus­li­mer om ik­ke at sa­et­te lig­heds­tegn mel­lem ter­ror og is­lam. Ini­ti­a­ti­ver som #No­tInMyNa­me spre­des med ly­nets hast på so­ci­a­le me­di­er. Og der op­står en form for kon­kur­ren­ce om, hvem der kan re­a­ge­re mest kor­rekt på ond­ska­ben. Bom­ber el­ler en bed­re to­ne i de­bat­ten? Lys, blom­ster, san­ge og sam­men­hold el­ler øge­de be­fø­jel­ser til sik­ker­hed­s­tje­ne­ster, gra­en­se­vag­ter og po­li­ti? Mon ik­ke løs­nin­gen er at ta­ge lidt fra al­le te­o­ri­er­ne.

PANELET I skyg­gen af ter­r­oren har man­ge haft travlt med at forta­el­le an­dre, hvor­dan de skal re­a­ge­re

I KØLVAN­DET PÅ de før­ste ter­r­or­love ef­ter an­gre­be­ne på Wor­ld Tra­de Cen­ter i 2001 op­stod der en hef­tig de­bat om, hvor­vidt den en­kel­te bor­gers rets­sik­ker­hed blev trå­dt un­der fo­de. De­bat­ten er der sta­dig, men på vå­ge­blus. Og det på trods af, at der i dag er langt stør­re grund til at hej­se et ad­var­sels­flag, end der var i 2001. Ik­ke mindst hvis man ser på re­ge­rin­gens se­ne­ste ud­spil med 34 stram­nin­ger på ud­la­en­din­ge­om­rå­det. DER ER EN form for und­ta­gel­ses­til­stand i de ve­st­li­ge de­mo­kra­ti­er. Det er klogt at for­be­re­de sig på den ek­stra­or­di­na­e­re si­tu­a­tion. Det mest be­kym­ren­de er, at der i det po­li­ti­ske ar­bej­de for­ud­sa­et­tes, at det ik­ke er en for­bi­gå­en­de si­tu­a­tion. Der­med ud­for­drer vi ker­nen i det, som vi kaemper for at be­skyt­te. Ter­ror er ik­ke hver­dag. Flygt­nin­ge­strøm­me og mi­gra­tion i de nu­va­e­ren­de ma­eng­der er ik­ke nor­ma­len. Der­for bør po­li­ti­ske re­ak­tio­ner bå­de i ord og hand­ling og­så va­e­re mid­ler­ti­di­ge.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.