Ang­sten er

BT - - NYHEDER -

RE­TUR TIL LI­VET nog­le, der er på kur­sus, og så kom­mer jeg i lø­bet af da­gen og ta­ler om ar­bejds­gla­e­de og kom­mu­ni­ka­tion. Så plud­se­lig ma­er­ker jeg den der lil­le angst. Om man nu kan hu­ske det, og om man kan le­ve­re det, man selv for­ven­ter. En angst, som jeg så ik­ke må blan­de sam­men med den an­den angst, jeg går med,« si­ger Pe­ter Mygind, der er den dan­ske sku­e­spil­ler i ny­e­re tid, der har med­vir­ket i flest tv-se­ri­er. Fra be­gyn­del­sen af den nye tva­e­ra med ’Ri­get’, ’Taxa’ og ’Ni­ko­laj og Julie’ over ’For­bry­del­sen’, ’Bor­gen’ og ’An­na Pi­hl’.

Grundang­sten hand­ler om fryg­ten for en ny blod­prop. Og når den kom­mer sni­gen­de, er den tegn på et be­gyn­den­de an­fald af pa­ni­kangst.

Den kan kom­me når som helst, men nu kan han stop­pe den og har la­ert at le­ve med den. Blod­for­tyn­den­de me­di­cin »Det kan ske midt i et fored­rag, hvor jeg ta­ler for­an 600 men­ne­sker. Så si­ger jeg ’li­ge et øje­blik. Jeg skal li­ge ban­ke mig her’,« si­ger Mygind, og vi­ser med nog­le fin­ger­prik på sin hånd, hvor­dan han gør:

»Det er en kom­bi­na­tion af kog­ni­tiv te­ra­pi og tan­ke­felts-te­ra­pi. Li­ge­som med akupunktur er der be­stem­te ste­der, hvor man kan ban­ke på krop­pen. Og hvis jeg gør det, sam­ti­dig med at jeg er op­ma­er­k­som på min vej­rtra­ek­ning, så bli­ver jeg be­ro­li­get in­den for gan­ske få mi­nut­ter,« si­ger Pe­ter Mygind, der og­så er be­ro­li­get af, at han ta­ger blod­for­tyn­den­de me­di­cin, hvil­ket han skal gø­re re­sten af li­vet:

»Når jeg ska­e­rer mig, så va­el­ter blo­det frem, for­di det er så tyndt, men det er kun godt. Så ved jeg, at mit blod ik­ke er for tykt, og at jeg ik­ke dan­ner blod­prop­per,« si­ger Mygind, der tog chan­cen, da Hol­ba­ek Te­a­ter rin­ge­de: Sav­ne­de le­ge­kam­me­ra­ter »Så er det nu, du skal ka­ste dig ud i li­vet igen, ta­enk­te jeg. Alt hand­ler om at ha­ve mod til det. Og at tro på, at man kan. Så det er det, jeg gør, i ste­det for at la­de mig be­gra­en­se af, at jeg nu kan min­dre. Og så sav­ne­de jeg nog­le le­ge­kam­me­ra­ter,« si­ger Mygind, der bru­ger fo­re­stil­lin­gen som en form for te­ra­pi.

»Jan Rør­dam og jeg har skre­vet et par san­ge. Blandt an­det om det øje­blik, hvor jeg fal­der sam­men, og en mand ka­ster sig over mig for at red­de mig, og jeg våg­ner op på ho­spi­ta­let, og min fa­mi­lie står om­kring mig. Det har va­e­ret helt te­ra­pe­u­tisk, og det er nok min må­de at for­lø­se mit traume på. For det er jo et traume for mig, at jeg har lig­get og va­e­ret død. Nog­le skri­ver dag­bog, an­dre skri­ver dig­te. Det her er min må­de at gø­re det på,« slut­ter Pe­ter Mygind.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.