Eu­ro­pa står ved en skil­le­vej – stem ja

Et ta­et­te­re rets- og po­li­ti­sam­ar­bej­de i EU kan va­e­re med til at for­hin­dre ter­r­or­an­greb og mas­sed­rab i vo­res stor­by­er

BT - - DEBAT -

KOM­MEN­TAR

Det er sagt man­ge gan­ge før, og nu er det ak­tu­elt igen. Eu­ro­pa står ved en skil­le­vej. Vi skal af­gø­re, om vi vil la­de os kue, el­ler vi vil stå op for vo­res fa­el­les va­er­di­er. Om vi vil luk­ke vo­res åb­ne, de­mo­kra­ti­ske og sår­ba­re sam­fund, for­di fun­da­men­ta­li­ster vil os det il­de. Skil­le­vej­en er bå­de sym­bolsk og kon­kret. Vi dis­ku­te­rer gra­en­ser for yt­rings­fri­hed og to­le­ran­ce i fa­mi­li­er, i me­di­er­ne og på ar­bejds­plad­sen, og vi gør det i al­le sam­fundslag. På lan­det og i ghet­to­en. I by­en og i for­sta­e­der­ne. De gam­le gra­en­ser med tol­de­re og gra­en­se­bom­me, som vi kend­te fra ti­den in­den, vi ind­før­te fri be­va­e­ge­lig­hed over lan­de­gra­en­ser, er på vej igen. De eu­ro­pa­ei­ske na­tio­nal­sta­ter forskan­ser sig. Det kan va­e­re nød­ven­digt i pe­ri­o­der for at kon­trol­le­re ind­van­drin­gen, men det er et til­ba­ge­slag for det sam­ar­bej­den­de og sam­hand­len­de Eu­ro­pa. For vo­res fri­hed. EU­RO­PA ER PRES­SET, og Eu­ro­pa er un­der angreb. Tyng­den fra de hund­re­de­tu­sin­der af flygt­nin­ge og mi­gran­ter ska­ber splid og pro­ble­mer man­ge ste­der i EU, og de gen­tag­ne blo­di­ge og uhyr­li­ge ter­r­or­an­greb i Eu­ro­pas ho­ved­sta­e­der - se­ne­st i Bruxel­les, Pa­ris og Kø­ben­havn - un­der­stre­ger, at Eu­ro­pa er i en af de sva­e­re­ste si­tu­a­tio­ner si­den An­den Ver­denskrig. Det kra­e­ver sam­men­hold. EUs med­lem­slan­de skal stå skul­der ved skul­der for at for­sva­re vo­res grund­la­eg­gen­de fri­heds­ret­tig­he­der og åb­ne sam­fund mod angreb fra de bar­ba­rer, der kal­der sig Is­la­misk Stat og al-Qa­e­da. El­ler fra for­vir­re­de co­py­cats, som den et­be­ne­de bom­be­mand, der vil­le spra­en­ge Jyl­lands-Po­sten i luf­ten i Kø­ben­havn. Og Omar Hus­se­in, der dra­eb­te to mand un­der sit angreb på Kr­udt­tøn­den og den jø­di­ske sy­na­go­ge i fe­bru­ar i år. DET BED­STE VA­ERN mod angreb fra is­la­mi­sti­ske og ude­mo­kra­ti­ske kra­ef­ter er øget sam­ar­bej­de i EU. Det ga­el­der og­så in­den for po­li­ti og rets­sam­ar­bej­de, som vi skal stem­me om til EU-af­stem­nin­gen på tors­dag 3. de­cem­ber. Et ja vil gø­re det nem­me­re at spo­re ter­r­o­ri­ster og for­bry­de­re på tva­ers af gra­en­ser, og et ja vil gi­ve Dan­mark langt stør­re ind­fly­del­se. Vi vil sid­de med ved for­hand­lings­bor­det og ik­ke bli­ve sendt uden for dø­ren, når den slags vig­ti­ge sa­ger skal drøf­tes på hø­je­ste plan. JEG ER IK­KE blind for, at der er me­get at va­e­re imod - og tra­et af - ved EU. Bu­reau­kra­ti, pen­ge­spild og be­slut­nin­ger, der ta­ges langt va­ek fra bor­ger­ne. Olav Skaa­ning An­der­sen,

DER­FOR BLEV JEG Det kal­des frem­med­gø­rel­se. Jak­kesa­et og spad­se­red­rag­ter ind og ud af sor­te li­mou­si­ner og en om­sig­gri­ben­de ind­blan­ding i ting, der egent­lig ik­ke ved­rø­rer bu­reau­kra­ter­ne i Bruxel­les. Men når det ga­el­der - og det gør det li­ge nu med bå­de flygt­nin­ge­kri­se og hef­ti­ge ter­r­or­an­greb fra is­la­min­ster - kan vi i den grad bru­ge EU til no­get.

Det bed­ste va­ern mod is­la­mi­sti­ske og ude­mo­kra­ti­ske kra­ef­ter er øget sam­ar­bej­de i EU

IN­GEN AF DE­LE­NE kan vi lø­se ale­ne. Når is­la­mi­ster gem­mer sig blandt flygt­nin­ge på vej op gen­nem Eu­ro­pa, el­ler når sy­ri­en­kri­ge­re ven­der hjem til de eu­ro­pa­ei­ske ho­ved­sta­e­der, er der brug for ko­or­di­ne­ret over­våg­ning. Det kra­e­ver ta­et sam­ar­bej­de på tva­ers af gra­en­ser­ne mel­lem po­li­ti og ef­ter­ret­nings­va­e­sen. EU har va­e­ret den bed­ste freds­be­va­e­gel­se i Eu­ro­pa si­den 1945, for­di den har for­e­net tid­li­ge­re krigs­før­en­de lan­de som Eng­land, Tys­kland og Frank­rig. Nu skal EU stå sam­men mod is­la­mi­stisk ter­ror, og­så i Dan­mark. Det bak­ker vi bedst op med et ja på tors­dag. DEL­TAG I DE­BAT­TEN på bt.dk/olavskaa­nin­gan­der­sen Hvor­for er du ble­vet po­li­ti­ker? Jeg blev po­li­ti­ker, for­di jeg så nog­le ting i sam­fun­det, som var uret­fa­er­di­ge. Der var men­ne­sker, som blev be­hand­let dår­ligt, for­di de hav­de en an­den bag­grund end fler­tal­let. Min bed­ste ven i fol­ke­sko­len hav­de tyr­kisk bag­grund, og jeg op­le­ve­de fle­re gan­ge, at han blev be­hand­let dår­ligt af folk, som ik­ke kend­te ham. De sam­me pro­blem­stil­lin­ger har jeg op­le­vet hos folk, som er dår­ligt stil­let so­ci­alt. Hvor­dan kom du ind i po­li­tik? Jeg meld­te mig ind i So­ci­al­de­mo­kra­ter­nes ung­doms­af­de­ling til Grøn Kon­cert i 2001. Jeg hav­de val­get mel­lem

23. novem­ber

9 kom­men­ta­rer

La­es og de­bat­tér ugens le­de­re på bt.dk/le­der

SF el­ler So­ci­al­de­mo­kra­ter­ne, og så blev det alt­så her, jeg end­te. Hvem er dit po­li­ti­ske for­bil­le­de? Jeg har altid va­e­ret me­get fa­sci­ne­ret af Nel­son Man­dela. Ik­ke kun hans ar­bej­de med at de­mo­kra­ti­se­re he­le sit land, men og­så at han på en for­nuf­tig må­de for­må­e­de at ta­ge et opgør med dem, som hav­de un­der­trykt de sor­te i Syd­afri­ka. Hvad er din vig­tig­ste ma­er­kesag? Det er, at det ik­ke skal va­e­re ens bag­grund, der af­gør, om man kan bli­ve, hvad man vil. Det har no­get med ud­dan­nel­ses­po­li­tik, men og­så ting som ar­bejds­mar­ked og ud­kants­de­bat at gø­re.

NEL­SON MAN­DELA

Tidl. pra­esi­dent, Syd­afri­ka

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.