Mer­siha -

COKO­VIC

BT - - SØNDAG -

Fem ord, der be­skri­ver dig: Hvad be­kym­rer dig mest li­ge nu? Sy­nes du, Dan­mark skal ta­ge imod fle­re flygt­nin­ge og mi­gran­ter? I 1992 bo­e­de du i Sand­holm­lej­ren i telt. Hvor­dan var det? Hvad har du sva­ert ved at for­stå?

Hvad er en stor gla­e­de i dit liv?

36 – de­bat­tør – bor i Is­høj Hvil­ke men­ne­sker forag­ter du mest? Hvil­ket ta­lent gad du godt ha­ve? Hvor­når har du va­e­ret mest ban­ge?

Føl­som, pri­vat, åben­sin­det, sta­erk og udad­vendt. Mi­ne børns frem­tid. Det er en lidt for grim en ver­den, jeg har bragt dem i – men jeg gør i hvert fald mit for at ba­ne vej­en for dem, og gø­re de­res liv sik­re­re. Vi skal i hvert fald ryd­de godt og grun­digt op i in­te­gra­tions­ud­for­drin­ger­ne, in­den vi luk­ker fle­re ind, i hvert fald hvis vi skal und­gå po­la­ri­se­ring og klas­se­op­de­ling i be­folk­nin­gen. Jeg bo­e­de i Sand­holm kun én dag. Det var me­get ka­o­tisk. Vi var man­ge men­ne­sker, li­ge an­kom­met fra krigszo­ner, for så at bli­ve pla­ce­ret i et ka­em­pe telt, ved si­den af en sky­de­ba­ne. Vi gri­ner nog­le gan­ge sta­dig­va­ek ad det. Me­nin­gen med Twit­ter – det er jo rent vo­la­pyk. Og folk der bru­ger for man­ge ord, men ik­ke si­ger no­get. Min fa­mi­lie – he­le fa­mi­li­en. Hvis jeg gi­ver et men­ne­ske ad­gang til mit liv er det for­di, ved­kom­men­de gør mig lyk­ke­lig. Det er ik­ke kun Mi­cha­el og vo­res dren­ge, det er og­så vo­res fora­el­dre, sø­sken­de, fa­e­tre, ku­si­ner og end­da ven­ner. Men­ne­sker, som du ik­ke ved, hvor du har. Dem, der ik­ke har in­te­gri­tet, som skif­ter hold­ning, alt ef­ter hvor de er, og hvad der kan gø­re dem po­pu­la­e­re. Man kun­ne og­så kal­de dem po­puli­ster el­ler øjentje­ne­re.

Ud­hol­den­hed. Da jeg fød­te mi­ne børn. Da be­gynd­te li­vet for al­vor.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.