AN­NET­TE HEI­CK FRYGT IK­KE

BT - - SØNDAG -

Jeg er født i 1971. Åre­ne frem mod midt-80’er­ne var pra­e­get af frygt. Der var kold krig, og vi børn hav­de altid en for­nem­mel­se af, at 3. Ver­denskrig kun­ne be­gyn­de når som helst. Krig var no­get, vi tal­te om, og som man­ge af mi­ne kam­me­ra­ter hav­de ma­re­ridt om. I 1979 SKUL­LE mi­ne fora­el­dre rej­se til Jerus­a­lem i for­bin­del­se med det in­ter­na­tio­na­le Me­lo­di Grand Prix. En af mi­ne ve­nin­der for­tal­te mig, at der var der ’bor­ger­krig’. Det var før­ste gang, jeg stød­te på det ord, og det gjor­de mig me­get ban­ge. Nu var bor­ger­krig må­ske ik­ke li­ge den ret­te be­teg­nel­se, men at det var far­ligt at rej­se på de bred­degra­der, lå uden­for en­hver tvivl. PFLP kald­te sig en pa­la­esti­nen­sisk be­fri­el­ses­ha­er, men i dag vil­le vi kal­de dem ter­r­o­ri­ster, og de kun­ne når som helst an­gri­be mål i Jerus­a­lem. IK­KE MAN­GE ÅR se­ne­re skul­le min far så til Ir­land - end­nu en gang i for­bin­del­se med grand­prix’et - og der­ov­re var der re­li­gions­krig. In­gen kun­ne rig­tig vi­de sig sik­re, så la­en­ge IRA bom­be­de alt fra sko­ler til pri­va­te hjem. Men af sted skul­le han. OVERALT I VER­DEN var der uro. Ter­ror, som den­gang var af me­re po­li­tisk ka­rak­ter, ram­te al­le ste­der. I 1972 var det OL i Mün­chen, der blev et sor­gens tem­pel, da 11 is­ra­el­ske del­ta­ge­re blev myr­det af Sor­te Sep­tem­ber. Baa­der Me­in­hof var an­ti-ka­pi­ta­li­ster, der lod sig in­spi­re­re af sy­da­me­ri­kan­ske gu­e­ril­la-be­va­e­gel­ser. Fly blev kapret i Afri­ka, ik­ke uden hja­elp fra dik­ta­tor Idi Amin, og i Spanien blev den span­ske pre­mi­er­mi­ni­ster myr­det af ETA. OG SÅ VAR der al­le de uhyg­ge­li­ge re­gi­mer: Pol Pot i Cam­bod­ja, hvis blod­s­ud­g­y­del­ser na­e­sten fik Hit­ler til at lig­ne en hyg­geon­kel. Kho­me­i­ni i Iran, som det lyk­ke­des at for­blin­de sit folk. Og så var der Mao – ja, man­ge hyl­der ham sta­dig, men tag li­ge og na­er­la­es den hi­sto­rie. Der dø­de li­ge så man­ge ki­ne­se­re un­der ham og hans sy­ge idéer, som der dø­de un­der An­den Ver­denskrig. HVOR­FOR NA­EV­NE DET nu? Se, det er der en rig­tig god grund til. MIN SØN SKUL­LE i sko­len gi­ve re­fe­rat af en ud­valgt avis­ar­ti­kel. Mens han la­e­ste avis, ud­brød han: »Jeg kan ik­ke fin­de en po­si­tiv ar­ti­kel.« Han sag­de det stort set sam­ti­dig med, at en fransk­mand blev in­ter­viewet i ra­dio­en. Fransk­man­den hav­de valgt, at han ik­ke vil­le va­e­re ban­ge. »Men hvor­dan und­går du det,« spurg­te jour­na­li­sten. »Jeg la­der va­e­re med at se fjern­syn,« sva­re­de han. OG HER ER vi ved es­sen­sen: Vi får dag­ligt ser­ve­ret en or­dent­lig do­sis frygt. Vi la­e­ser om ulyk­ker og sva­el­ger i fryg­te­li­ge bil­le­der. TV2 News f.eks. sam­le­de bil­le­der og in­for­ma­tio­ner om al­le de un­ge men­ne­sker, der dø­de un­der at­ten­ta­tet i Frank­rig. Hvor­for?

’’

ME­DI­ER – JEG tror, det ga­el­der dem al­le – er med til at ska­be det ind­tryk, at vi le­ver i en me­re usik­ker og ut­ryg ver­den nu, end vi no­gen­sin­de har op­le­vet, men for det før­ste pas­ser det ik­ke (ja­evn­før det jeg skrev om 70’er­ne), og for det na­e­ste er det med til at me­le den ka­ge, som vo­res (tør jeg si­ge) fa­el­les fjen­de ba­ger. Det er IS’ er­kla­e­re­de mål at ska­be splid og frygt. Og skal de lyk­kes med det? Vel skal de ej. JA, DE BRU­GER an­dre og fe­je­re kneb nu, men det er ba­re for at kom­me på forsiden. Ik­ke spor an­det. Vi skal ik­ke tys­se dem ned, men vi skal hel­ler ik­ke la­de dem dik­te­re vo­res dags­or­den. Og vi skal slet ik­ke gi­ve dem den sejr at få det til at se ud som en re­li­gions­krig. For det er det ik­ke. Lad os hja­el­pes ad med at be­va­re det køli­ge over­blik. El­lers vin­der vo­res va­er­ste fjen­de: Fryg­ten.

bt.dk/brev­kas­ser med i ju­len. Alt­så f.eks. hvis han er in­tri­gant el­ler drik­ker sig fuld og bli­ver ube­ha­ge­lig el­ler de­ci­de­ret ge­ne­rer an­dre ga­e­ster. Men det hø­rer jeg dig jo ik­ke si­ge. Der­for skal du og­så dyk­ke ek­stra godt ned i den mel­ding fra di­ne fora­el­dre. Er der an­det i dit liv, som de blan­der sig uhel­digt i?

Der kun­ne no­get af for­kla­rin­gen på dit ’sor­te hul’ godt lig­ge. Men det kan og­så kom­me al­le mu­li­ge an­dre ste­der fra, og det skal du va­e­re 100 pct. op­ma­er­k­som på. Er du stres­set? Hvad stres­ser dig? El­ler hvad pres­ser dig? Har det no­get med din ud­dan­nel­se at gø­re? Har du nog­le for­vent­nin­ger til dig selv, som du ik­ke kan le­ve op til?

Du na­ev­ner selv nog­le pro­ble­mer, som du ger­ne vil ta­le med din ka­e­re­ste om. Du har al­le­re­de vur­de­ret (på hans veg­ne) at han ik­ke vil, men jeg tror, du skal in­si­ste­re på at ta­le al­li­ge­vel. Du skal gø­re ham be­gri­be­ligt, at du har brug for, at han lyt­ter. Jeg har me­get sva­ert ved at fo­re­stil­le mig, at han si­ger: Jeg gi­der ik­ke hø­re det. Men hvis han virkelig ik­ke gi­der, ja­men så har I jo slet ik­ke no­get for­hold. Et for­hold skal va­e­re gen­si­digt, og det skal og­så kun­ne tå­le ups and downs. I kan li­ge så godt få det te­stet nu, for hvis ik­ke for­hol­det kan ba­e­re, at I får snak­ket tin­ge­ne igen­nem (hvor du og­så lyt­ter til ham), så har det ik­ke no­gen frem­tid.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.