På tids­rej­se i Istan­bul

BT - - REJSER -

STOR­BY­FE­RIE Man kan bru­ge uger i Istan­bul uden for al­vor at kom­me i dyb­den, men på et par da­ge kan man kom­me tu­sind år frem og til­ba­ge i ti­den. År 2015: At våg­ne i Istan­bul. Al­le­re­de her star­ter fa­sci­na­tio­nen af og fo­rel­skel­sen i en af Eu­ro­pas største by­er. At se so­len stå op over nog­le af by­ens over 2.000 moskéers hø­je mi­na­re­ter og det bre­de Bosporus-stra­e­des mør­ke­blå vand, kan over­va­el­de de fle­ste. Jeg ny­der mor­gen­ma­den på 8. eta­ge i mid­ten af Istan­bul. Om­e­let, kaf­fe, friskpres­set ju­i­ce og et uen­de­ligt tag-selv-pa­ra­dis af tyr­ki­ske oste by­der mig en god mor­gen. År 537: Ho­tel­let lig­ger i skyg­gen af den enor­me ka­ted­ral Hagia So­fia, som i sin lange le­ve­tid har va­e­ret bå­de kri­sten kir­ke, mus­lim­sk moské og nu er et mu­se­um, ejet af den tyr­ki­ske stat.

Her star­ter rej­sen fra mel­lem gam­melt og nyt, en rej­se, der ik­ke kan und­gås i Istan­bul. For her mø­des øst og vest, nyt og gam­melt, tra­di­tion og mo­der­ni­tet.

Fra ho­tel­let be­va­e­ger jeg mig ind i kvar­te­ret Sul­ta­na­h­mets hjer­te. Det er cen­trum for nog­le af by­ens største se­va­er­dig­he­der, hvoraf Hagia So­fia er en af de største. Her ses skel­let mel­lem øst og vest. Der er bå­de Jesus­fi­gu­rer og kor­an­vers på de gi­gan­ti­ske va­eg­ge, der rej­ser sig 55 me­ter mod den ma­jesta­e­ti­ske guld­kup­pel. År 1992: Al­le­re­de i 1860 fik Istan­bul sit før­ste spor­vogns­sy­stem til si­ne man­ge ind­byg­ge­re.

Den­gang var vog­ne­ne truk­ket af heste, men i dag har Istan­bul et mo­der­ne og – for det me­ste – vel­fun­ge­ren­de trans­port­netva­erk.

I 90’er­ne åb­ne­de Istan­buls mo­der­ne spor­vogns­linjer, og det er sta­dig en af de smar­te­ste må­der at kom­me rundt i by­en. Blandt an­det fø­rer spor­vog­ne­ne til fa­er­ge­hav­ne­ne ved Eminönü og Ka­ba­tas, hvor fa­er­ger sej­ler til den nord­li­ge del af eu­ro­pa­ei­ske Istan­bul, og man kan be­gi­ve sig ud på den 30 mi­nut­ter lange tur til den asi­a­ti­ske si­de.

Bå­de fa­er­ger og spor­vog­ne er bil­li­ge trans­port­mid­ler, og de kø­rer til ti­den. År 203: Ef­ter Hagia So­fia kom­mer tu­ren til hip­podro­men på Sul­ta­na­h­met-plad­sen. Her be­gej­stre­de he­ste­va­ed­del­ø­be­ne, da Istan­bul hed Kon­stat­i­nopel ,og Byzans var un­der ro­mersk sty­re. På hip­podro­men kan man des­u­den snup­pe sig en klok­ken ti sna­ck – en si­mit. Det er en tyr­kisk mor­gen­mads­spe­ci­a­li­tet, som er fri­tu­re­s­tegt brød med se­sam­frø.

Ik­ke sundt, men når de er fri­ske, er de et frem­ra­gen­de mel­lem­må­l­tid.

De små, rø­de bo­der med glasva­eg­ge og hjul hol­der par­ke­ret man­ge ste­der i by­en, og man skal ik­ke le­de la­en­ge for at fin­de en. År 1616: Det sid­ste stop i Sul­ta­na­h­mets gam­le Istan­bul er Den Blå Moské.

Den er »kun« halvt så stor som Hagia So­fia, men den overdå­di­ge ar­ki­tek­tur op­ve­jer stør­rel­ses­for­skel­len. Egent­lig er moskéen opkaldt ef­ter Sul­tan Ah­met 1., men på grund af de man­ge blå ke­ra­mi­k­fli­ser på va­eg­ge­ne har moskéen isa­er af rej­sen­de få­et sit far­ve­ri­ge navn.

La­es vi­de­re på bt.dk/rej­ser

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.