Når tv-kri­mi bli­ver til kunst

BT - - KULTUR -

PER­FEK­TIO­NIS­ME

STEL­LAN SKARSGÅRD ’Ri­ver’ Dra­ma ******

man sag­tens kan til­freds­stil­le bå­de kri­ti­ke­re og pu­bli­kum. Men med ’Ri­ver’ ram­mer den 64-åri­ge sku­e­spil­ler al­li­ge­vel kar­ri­e­rens høj­de­punkt.

Ef­ter at ha­ve over­va­e­ret mor­det på kol­le­ga­en ’Ste­vie’ Ste­ven­son er Jo­hn Ri­vers i for­vej­en skrø­be­li­ge sind ras­let helt fra hin­an­den.

Ik­ke ale­ne snak­ker han liv­ligt med sin af­dø­de kol­le­ga, der duk­ker op på bå­de ger­nings­ste­der og hjem­me i lej­lig­he­den. Han får og­så en slud­der med et ungt mor­dof­fer, der brok­ker sig over, at Ri­ver smug­kig­ger på hen­des fa­ce­book­si­de. Og va­erst går det, når Ri­vers vi­cto­ri­an­ske pla­ge­ånd, gift­mor­de­ren Tho­mas Cream duk­ker op og gør nar ad be­tjen­tens mang­len­de vir­ke­lig­heds­sans. Magi­ske øj­ne Den slags dø­de­mands­snak er set før. Men med Skarsgård i fo­kus bli­ver alt al­li­ge­vel nyt.

Den er­far­ne sku­e­spil­ler kan på et split­se­kund gå fra ga­le­mands­snak til bit­ter ag­gres­sion og vi­de­re til ka­er­ligt na­er­va­er. Uden at aen­dre an­sigts­ud­tryk kan han ale­ne med øj­ne­ne trans­for­me­re spy­dig sar­kas­me til sorg­fyldt for­try­del­se. Og som tv-kig­ger er det sva­ert ik­ke at bli­ve så beno­vet, at man må spo­le til­ba­ge ba­re for at se det én gang til.

’Ri­ver’ vi­ser os til­va­e­rel­sens skyg­ge­si­de. Og det skor­ter hel­ler ik­ke på vold og mord. Men med hja­elp fra disko­hit­tet ’I Love To Love’ slås der bro til gla­e­den. Og sam­me sang dan­ner ram­men om én af tv­hi­sto­ri­ens mest rø­ren­de slut­sce­ner.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.