Kul­tur ’Jeg er dre­vet vildt me­get af lyst’

BT - - KULTUR -

Og at la­e­re nye ting og mø­de nye men­ne­sker.«

»Men vi må da og­så al­le sam­men spør­ge os selv, hvor­for vi gør det, vi gør. Hand­ler det om den an­er­ken­del­se, som al­le jo ger­ne vil ha­ve. Som jeg ger­ne vil ha­ve,« ret­ter hun sig selv:

»Jeg kan godt sy­nes, at det er lidt pin­ligt at ren­de ef­ter an­er­ken­del­sen. Er du ik­ke glad nok for dig selv? Har du ik­ke et selvva­erd, der er godt nok? In­gen går gen­nem li­vet uden at bok­se med no­get selvva­erd og uden at ta­en­ke på det der med an­er­ken­del­sen.

Men det hand­ler og­så om en la­engsel ef­ter at ud­tryk­ke mig, og si­ge det, jeg sy­nes, og forta­el­le om det jeg ser,« si­ger Renée Toft, der ta­ler be­fri­en­de li­ge ud af po­sen på den klin­gen­de år­hu­si­an­ske di­a­lekt, hun har be­va­ret.

Der er in­tet bulls­hit over den 50-åri­ge for­fat­ter, hvis blå øj­ne ser di­rek­te på én, når hun af­slut­ter en sa­et­ning el­ler un­der­stre­ger en po­in­te:

»Film er en fa­el­les udfordring, jeg har jo ba­re skre­vet ma­nuskrip­tet. At kom­me igen­nem det morads af mø­der, ud­vik­lings­støt­te, ma­nuskript­støt­te, pra­e­sen­ta­tio­ner, og så er der sel­ve skri­ve­fa­sen. . .

Jeg sy­nes, det er gå­et virkelig lang­somt, for nor­malt når jeg gør no­get, så sker der no­get. Jeg er vant til at sid­de for mig selv, hvor jeg kan va­e­re li­ge Jeg kan godt sy­nes, at det er lidt pin­ligt at ren­de ef­ter an­er­ken­del­sen. Er du ik­ke glad nok for dig selv? Har du ik­ke et selvva­erd, der er godt nok? så egen­rå­dig og in­tu­i­tiv, som jeg har lyst til,« si­ger Renée, der og­så er godt til­freds med at få et bud­skab el­ler to ind mel­lem eks­plo­sio­ner og sjov og bal­la­de. Po­si­tiv in­te­gra­tions­hi­sto­rie »Og så er det jo en po­si­tiv in­te­gra­tions­hi­sto­reie, og det sy­nes jeg, at vi i den grad har brug for i vo­res tid. Iq­bals fa­mi­lie er jo i vir­ke­lig­he­den en helt al­min­de­lig fa­mi­lie, der snak­ker dansk, går i sko­le, på ar­bej­de. Og Iq­bals far går me­get op i, at hans dren­ge skal op­fø­re sig or­dent­ligt.

Li­ge­som al­le an­dre fora­el­dre. Iq­bal er jo no­get af en vild­bas­se. En frisk dreng, der ta­ger nog­le hur­ti­ge be­slut­nin­ger, uden at ta­en­ke det helt igen­nem. Og det har jo sin helt egen char­me.

Han er en mo­der­ne Emil fra Løn­ne­berg. Og hvis de hav­de haft et skur i Blå­gårds­ga­de, så hav­de han nok sid­det der med ja­ev­ne mel­lem­rum og snit­tet tra­e­ma­end. Men selv­om han kom­mer galt af sted, så er han en god dreng - li­ge­som Emil,« smi­ler Renée, der al­le­re­de har Iq­bal un­der hu­den og er ved at skri­ve ma­nus til to’eren.

»Nu må vi se, om dan­ske fa­mi­li­er i Tøn­der og Fre­de­riks­havn går ind og ser den før­ste. ’Iq­bal og den hem­me­li­ge op­skrift’ er en mo­der­ni­se­ring af ’Far-til-fi­re-kon­cep­tet, hvil­ket jeg sy­nes er til­tra­engt.

Og jeg hå­ber, at der kom­mer en num­mer to,« si­ger Renée Toft Si­mon­sen, der og­så li­ge har ud­gi­vet ’Ti­be­ri­us drop­per Ju­len’ den sjet­te bog i Ti­be­ri­us-se­ri­en. ’Iq­bal og den hem­me­li­ge op­skrift’ er in­stru­e­ret af Til­de Har­kamp. Og har pre­mi­e­re over he­le lan­det 17. de­cem­ber. I ho­ved­rol­len som Iq­bal ses Hirca­no So­a­res. Der­u­d­over over med­vir­ker blandt an­det Ras­mus Bjerg, Dit­te Han­sen, An­dreas Bo, Ru­ni Lewe­ris­sa og Dar Sa­lim

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.