’Ju­len er i mit liv na­e­sten hver dag’ Navn: Jette Frølich Bo­pa­el: Ved­ba­ek Job: De­sig­ner i Jette Frølich De­sign

BT - - INDBLIK -

Hvad er dit job?

Jeg la­ver pa­pirklip og ju­le­de­ko­ra­tio­ner. Ju­len er fak­tisk in­de i mit liv na­e­sten hver dag. Jeg el­sker ju­len, for det er den hyg­ge­lig­ste tid på året med al den py­nt og ga­ver. Jeg har få­et det ind med mo­der­ma­el­ken, for ju­len var me­get stort i min barn­dom. Når jeg skal la­ve en ny kol­lek­tion i dag, ta­en­ker jeg tit på min barn­doms jul, når vi re­pa­re­re­de kra­em­mer­hu­se og ha­eng­te dem op, el­ler min barn­doms sil­desa­lat. Man nik­ker gen­ken­den­de til al­le ri­tu­a­ler­ne, og så går der et år, og så nik­ker man igen. Min barn­doms jul og de ri­tu­a­ler går igen i alt, hvad jeg la­ver i dag. Min søn har i dag over­ta­get min virk­som­hed, men jeg er de­sig­ner. Jeg vil­le ger­ne va­e­re cir­ka halvan­det år før tid, det vil si­ge den kol­lek­tion jeg sid­der med er først til ju­len året ef­ter. Men jeg er ik­ke så hur­tigt, så nu star­ter jeg på årets kol­lek­tion i ja­nu­ar. Folk tror ik­ke, det ta­ger så lang tid at la­ve en kol­lek­tion, men det gør det. Jeg star­ter i ja­nu­ar med at klip­pe mo­del­ler­ne, så ren­teg­nes de og sen­des til Ki­na, hvor det me­ste pro­du­ce­res. Så får man prø­ver­ne hjem, aen­drer lidt på dem og sen­der dem re­tur. Det er ik­ke altid, ki­ne­ser­ne sva­rer li­ge med det sam­me. Når det så er ble­vet som­mer, ta­ger min søn til Ki­na, når pro­duk­tio­nen star­ter. I novem­ber og de­cem­ber har jeg ek­stra travlt med ju­lestu­er der­hjem­me, på Ni­vaa­gaards Ma­le­ri­sam­ling og i Ti­vo­li. Hvis jeg over­ho­ve­det kan slip­pe va­ek fra det, sa­et­ter jeg mig hjem på teg­ne­stu­en og skit­ser lidt, men det bli­ver ik­ke til så me­get.

Hvor­dan har du det, når ju­len er over­stå­et?

I gam­le da­ge rej­ste jeg altid langt va­ek he­le ja­nu­ar, men ef­ter­hån­den har jeg travlt med mes­ser og­så i ja­nu­ar. Jeg ryd­der alt ud i bå­de teg­ne­stue og mit hjem ef­ter jul. Alt skal ren­ses og ryddes op. Jeg kan fak­tisk godt li­de, når al­le ju­le­tin­ge­ne er va­ek igen. Så sa­et­ter jeg ba­re en buket hvi­de tuli­pa­ner frem og ta­en­ker ”py­yyha”. Så star­ter vi for­fra, for så snart jeg har ryd­det op i mit hjem og på min teg­ne­stue, går jeg i gang med den na­e­ste kol­lek­tion. Jeg star­ter altid uden at ane, hvad far­ve ju­len er, men så snart ha­en­der­ne er i brug, får jeg ro i ho­ve­d­et.

Kan du få for me­get af ju­len?

Nej, jeg får al­drig for me­get. Men nog­le gan­ge kan jeg godt få lyst til at ta­le om no­get an­det. Jeg går jo og­så i te­a­tret og la­e­ser bø­ger. Hvad la­ver du re­sten af året? I for­å­ret pas­ser jeg min ro­sen­ha­ve, for jeg har ha­ve­van­drin­ger he­le som­me­ren. Men el­lers fyl­der ju­len fak­tisk min ka­len­der re­sten af året.

Hvor­dan ser ju­len ud i år?

Jeg er me­get in­spi­re­ret af even­ty­re­ne fra min barn­dom. HC An­der­sen og Sel­ma La­ger­löf, men i år er det dog me­re Astrid Lindgren, og årets kol­lek­tion kred­ser om en mor, som er om­gi­vet af ju­lero­ser. De er sym­bol på al­le de men­ne­sker, der om­gi­ver hen­de. In­tet men­ne­ske er ale­ne i ver­den.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.