DREN­GE­NE FORTJE­NER EN BED­RE FOL­KE­SKO­LE

BT - - DEBATT - FOR­BIL­LE­DET

Igår gik jeg en tur for­bi min gam­le fol­ke­sko­le i Svend­borg. På Nor­dre Sko­le la­er­te jeg al­fa­be­tet og ta­bel­ler­ne. Bag­te mi­ne før­ste kaf­fe­horn, score­de mi­ne før­ste po­int på ba­sket­ba­nen og bro­de­re­de min før­ste og ene­ste nå­le­pu­de.

Jeg me­ner, at det var i 8. klas­se, at dren­ge­ne be­gynd­te at tjek­ke ud. På et tids­punkt var der kun én til­ba­ge i klas­sen

I DAG ER sko­len luk­ket, slidt og be­skidt. For ny­lig blev den fi­re-eta­gers rød­stens­byg­ning og­så dømt til ne­driv­ning. Det er un­der­ligt at ta­en­ke på, at den gam­le sko­le med den fan­ta­sti­ske ud­sigt over by­ens ta­ge skal ja­ev­nes med jor­den. Nor­dre tab­te sla­get, da en ny sko­le­truk­tur faldt på plads. Byg­nin­gen med de lange gan­ge og ens klas­se­lo­ka­ler le­ver ik­ke op til de krav, en mo­der­ne fol­ke­sko­le stil­ler. Men un­der­ligt er det al­li­ge­vel, at byg­nin­gen, hvor jeg til­brag­te nog­le af li­vets vig­tig­ste timer, skal va­ek. Her su­ge­de vi ele­ver la­e­ring til os ef­ter bed­ste ev­ne, vi mød­te la­e­re­re, som blev vo­res rol­lemo­del­ler og vej­vi­se­re, og op­le­ve­de de kon­flik­ter, op- og ned­t­u­re, som hø­rer et sko­le­liv til. Her mød­tes børn fra par­cel­huskvar­te­rer, so­ci­alt bo­lig­byg­ge­ri og hus­vil­de­ba­rak­ker i nye fa­el­les­ska­ber. Det er dét, fol­ke­sko­len kan. Når sko­le­di­strik­ter­ne er til det, og fora­el­dre­ne bak­ker op, for­stås. NOR­DRE SKO­LE VAR ik­ke per­fekt, men for os, der kun­ne fin­de ud af at sid­de stil­le og lyt­te til la­e­re­rens ord ved tav­len, skri­ve sti­le og nørk­le med brø­ker og pro­cen­ter var ud­byt­tet stort. Jeg hu­sker, at pi­ger­ne var bedst til­pas med den un­der­vis­nings­form, for og­så den­gang - i 1970er­ne - var fol­ke­sko­len pi­ger­nes sko­le. Der­i­mod hav­de dren­ge­ne ’fø­rer­trøj­en’ på, når det gjaldt di­sci­pli­ner­ne at kom­me for sent og lar­me i ti­mer­ne. Li­ge ind­til de for­svandt. Jeg me­ner, at det var i 8. klas­se, at dren­ge­ne be­gynd­te at tjek­ke ud. Nog­le ryk­ke­de vi­de­re til an­dre sko­ler. Nog­le fik job, vist nok som ar­bejds­dren­ge; en en­kelt rod kom på sko­le­hjem. På et tids­punkt var der kun én dreng til­ba­ge i klas­sen. Hvil­ke over­vej­el­ser der gik for­ud for be­slut­nin­gen om at sen­de en splej­set te­e­na­ger ud i ar­bejds­li­vet uden na­ev­ne­va­er­dig bal­last, fik vi ik­ke no­get at vi­de om. DER ER SKET me­get i fol­ke­sko­len si­den den­gang, men nøg­len til dren­ge­nes suc­ces er sta­dig ik­ke fun­det. Mar­kant fle­re dren­ge end pi­ger får spe­ci­a­lun­der­vis­ning. Dren­ge­ne har sva­e­re­re ved at la­e­se og sta­ve. Og­så i ma­te­ma­tik hal­ser de bag­ef­ter pi­ger­ne. Det si­ger sig selv, at et dår­ligt ud­byt­te af fol­ke­sko­le­ti­den

Hen­ny Chri­sten­sen,

DER­FOR BLEV JEG ik­ke er det bed­ste af­sa­et for na­e­ste skridt i li­vet. Ka­rak­ter­bom­men går sim­pelt­hen ned i ud­dan­nel­ses­sy­ste­met. Fol­ke­sko­lere­for­men skul­le by­de på løs­nin­ger, bl.a. fle­re timer i dansk og ma­te­ma­tik, nye un­der­vis­ning­for­mer og lek­tieca­fe­e­er. Mens vi ven­ter på de po­si­ti­ve ef­fek­ter, vi­ser ’tur­bo­for­løb’ uden for fol­ke­sko­len, at det kan la­de sig gø­re at løf­te ele­ver, der ik­ke li­ge pas­ser ind i ’stan­dard­mo­del­len’, før de bli­ver lam­met af sko­le­tra­et­hed. Pro­ble­met er, at de suc­ces­ful­de som­mer­fe­ri­e­for­løb ko­ster kas­sen og der­for ik­ke er al­le forundt. Stats­mi­ni­ste­ren frem­ha­e­ver ger­ne re­sul­ta­ter­ne fra sin Løk­keFond, der hja­el­per dren­ge, som har sva­ert ved at ha­en­ge på. Fint nok, men hvor­dan får end­nu fle­re kna­eg­te suc­ces in­den for fol­ke­sko­lens ram­mer? Det må da va­e­re am­bi­tio­nen. MIN SKO­LE ER for­tid. Nye ram­mer og nye me­to­der er kom­met til. Det er et ka­em­pe an­svar at ud­dan­ne na­e­ste ge­ne­ra­tion - bå­de de top­mo­ti­ve­re­de og de, der står i kø for at for­styr­re un­der­vis­nin­gen. Det kra­e­ver en sta­erk og le­ven­de fol­ke­sko­le at gi­ve vo­res børn det bed­ste af­sa­et til vok­sen­li­vet. Sva­ert? Ja. Men en sag, det er va­erd at støt­te.

30. novem­ber:

23 kom­men­ta­rer

La­es og de­bat­tér ugens le­de­re på bt.dk/le­der

kan­di­da­ter. De før­ste fem på li­sten var ma­end, og da ta­enk­te jeg, at det ik­ke nyt­te­de no­get, og stil­le­de så op som num­mer tre på li­sten. Jeg blev så valgt ind og blev gre­bet af det. Hvem er dit po­li­ti­ske for­bil­le­de? Jeg stem­te på Con­nie Hedegaard til mit før­ste fol­ke­tings­valg i 1990. Det er den ene­ste gang, jeg har stemt på an­dre end SF. Con­nie var en ung kvin­de med en mar­kant grøn pro­fil. Hvad er din vig­tig­ste ma­er­kesag? At men­ne­sker har va­er­di i sig selv. Jeg vil gø­re op med et men­ne­ske­syn, hvor men­ne­skers va­er­di ale­ne gø­res op i ef­fek­ti­vi­tet, pro­duk­ti­vi­tet og pra­e­sta­tion.

CON­NIE HEDEGAARD

Tid­li­ge­re MF (K) og EU-kom­mis­sa­er

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.