FE-TAN­KER­NE

BT - - NYHEDER -

flas­h­ba­ck, angst og søvn­løs­hed, var dis­po­ne­ret for dem, al­le­re­de in­den de tog af sted. For­sker­ne kal­der det for ’pra­e­trau­ma­tisk stress’.

Li­ge­som man kan ha­ve ’flash ba­ck’ til en trau­ma­tisk op­le­vel­se, ta­ler Dort­he Bent­sen om ’flash forward’, når det ga­el­der fo­re­stil­lin­ger­ne om det for­fa­er­de­li­ge, der vil ske. Sa­er­ligt skrø­be­li­ge Om­kring 90 pct. af al­le, der ud­sa­et­tes for et traume, ud­vik­ler ik­ke PTSD. Men forsk­nin­gen vi­ser en ten­dens til, at de, der ram­mes, har en sa­er­lig ’skrø­be­lig­hed’ el­ler ’fø­lel­ses­ma­es­sig sår­bar­hed’ i for­vej­en. Trau­mer – el­ler fy­sisk af­straf­fel­se – i barn­dom­men kan bi­dra­ge til sår­bar­he­den, men der kan og­så va­e­re ta­le om med­fød­te fak­to­rer.

Det ga­el­der for de sol­da­ter, der fryg­ter vejsi­de­bom­ber og drab. Men det ga­el­der og­så al­le os an­dre, der fryg­ter me­re dag­lig­dags ulyk­ker som fy­ring, skils­mis­se el­ler syg­dom.

»Er man et in­dad­vendt ge­myt med ten­dens til melan­ko­li, er man me­re ud­sat for stress, angst og depression. På sam­me må­de som kvin­der er me­re ud­sat,« si­ger Dort­he Ber­nt­sen.

Er du ty­pen, der altid sid­der og sku­ler til de an­dres halv­ful­de glas, mens du – igen – kun har få­et et halv­tomt? Så har du stør­re risiko.

»Vi ved fra fle­re stu­di­er, at nog­le men­ne­sker er sa­er­ligt sår­ba­re over­for at ud­vik­le en depression,« si­ger Lars Kes­sing, der er pro­fes­sor på Psy­ki­a­trisk Cen­ter Kø­ben­havn og Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Din dis­po­ne­ring af­gø­res for 30-40 pct. af ar­ve­li­ge fak­to­rer, mens mil­jøpå­virk­nin­ger ud­gør de re­ste­ren­de 60-70 pct.

»Vi ved me­get, me­get sik­kert, at en sa­er­lig per­son­lig­heds­ty­pe er i risiko. Det er de neu­ro­ti­se­re­de, det vil si­ge men­ne­sker, der har ten­dens til at va­e­re be­kym­re­de, frygtsom­me og pe­s­si­mi­sti­ske i de­res til­gang til li­vet. Of­te er de me­re per­fek­tio­ni­sti­ske, am­bi­tiø­se og me­re op­ta­get af or­den end an­dre,« si­ger han. Neu­ro­ti­ske tra­ek Har man neu­ro­ti­ske tra­ek, øges ri­si­ko­en for, at man ud­vik­ler en depression ale­ne af den grund med én til to gan­ge. En an­den ri­si­ko­fak­tor er at bli­ve ud­sat for stres­sen­de livs­be­gi­ven­he­der. Det kan va­e­re en fy­ring, en sva­er skils­mis­se el­ler en blod­prop i hjer­tet. Op­le­ver man det, for­ø­ges ri­si­ko­en for, at man ud­vik­ler en depression i op til et halvt år ef­ter.

»Jo fle­re risiko-ele­men­ter, des me­re ud­sat er man – sam­let set,« si­ger Lars Kes­sing, der op­for­drer til øget op­ma­er­k­som­hed på den sa­er­li­ge sår­bar­hed.

»Ud­sa­et­tes man for al­vor­li­ge op­le­vel­ser som vold­ta­egt el­ler fy­ring, og har man fora­el­dre el­ler sø­sken­de, der li­der af de­pres­sio­ner, så bør la­e­ger, psy­ko­lo­ger og so­ci­al­rå­d­gi­ve­re va­e­re ek­stra op­ma­er­k­som­me på, om man har en sa­er­ligt ud­sat per­son­lig­heds­ty­pe,« si­ger han.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.