AN­NET­TE HEI­CK SÅ LA’ DOG VA­ER’ ANNETTES UGE PÅ In­s­ta­gram

BT - - SONDAG -

De, der har set Fars fe­de ju­le­fe­rie med Chevy Cha­se, hu­sker fa­mi­li­en Griswald og fa­mi­lie­fa­de­ren, som gen­nem­går al­skens stra­bad­ser for at ska­be en god gam­mel­dags jul for si­ne el­ske­de. Han har be­slut­tet, at de skal i sko­ven og fa­el­de en ka­em­pe gran selv (bør­ne­ne ha­der he­le pro­jek­tet og den kna­e­hø­je sne). Hu­set pak­ker han med mø­je og be­sva­er ind i lyska­e­der (fa­mi­li­en er dy­best set rev­nen­de li­geg­lad med lys). I det he­le ta­get hyg­ger han om si­ne ga­e­ster, selv­om de fa­er­re­ste af fa­mi­lie­med­lem­mer­ne or­ker at del­ta­ge med no­get som helst po­si­tivt. OG ER DER ik­ke en hel del gen­ken­de­lig­hed i det sce­na­rio? JEG SY­NES, JEG har prø­vet at ud­fyl­de al­le rol­ler­ne. Bå­de som den, der gjor­de sit yp­per­ste for at ska­be den per­fek­te jul…og så blev den al­li­ge­vel slet ik­ke så hyg­ge­lig, som jeg hav­de hå­bet. Og så rol­len som den, der var in­vi­te­ret til den sto­re fa­mi­lie-ju­le­frokost, hvor der helt ty­de­ligt var gjort enormt me­get ud af, at nu skul­le vi rig­tig kom­me hin­an­den ved…og det ene­ste, jeg drøm­te om, var at sid­de der­hjem­me med en kop te. VI HAR DET med at gen­ta­ge os selv hvert år. Vi har et in­dre bil­le­de af, hvor­dan ju­len skal va­e­re. SKAL va­e­re. Vi be­slut­ter os for, at så­dan skal den se ud – el­lers er det ik­ke rig­tig jul. I den ide­el­le ver­den fal­der der pul­ver­fin sne den 23. de­cem­ber. Vi kan li­ge nå at ka­el­ke den 24. om for­mid­da­gen. Al­le rå­ber gla­e­de­lig jul til hin­an­den på ga­den. Ju­le­tra­e­et er mindst 2 me­ter højt, sva­e­re­ne på ste­gen er sprø­de som al­drig før, og al­le er i de­res al­ler­bed­ste hu­mør. Vi tror på ju­le­man­den. PÅ EN EL­LER an­den må­de en­der det ba­re al­drig rig­tig dér: DEN 23. ER de fle­ste dø­den na­er af stress. Der er ik­ke no­get sne, og på tv forta­el­ler de os, at det er for­di, kli­ma­et li­der i en grad, så vi hver dag kan for­ven­te ver­dens un­der­gang. Ik­ke en­gang på Grøn­land kan de ka­el­ke den 24., for ind­land­si­sen er så godt som smel­tet bort. Folk på ga­den be­fin­der sig i en ha­es­bla­e­sen­de slut­spurt, så in­gen har tid til at øn­ske gla­e­de­lig jul. Ju­le­tra­e­et er al­le­re­de tørt, ov­nen strej­ker, man har glemt at kø­be he­le mand­ler til risa­la­man­den, og sta­ti­stik­ker­ne vi­ser, at det er skils­mis­ser­ne, der ban­ker på dø­ren sna­re­re end ju­le­man­den. Gla­e­de­lig jul! HVOR­FOR GØR VI det? Igen og igen? For hvis skyld? Var det ik­ke på ti­de, at en el­ler an­den sag­de stop? Man kun­ne må­ske godt lyt­te til eg­ne be­hov. Der kan godt aen­dres på tra­di­tio­ner­ne, uden at man af­ly­ser ju­len. Man kan godt ta­en­ke i nye ba­ner og sam­ti­dig be­va­re sen­ti­men­ta­li­te­ten (hvis man hol­der af den). Og of­te kan man imø­de­kom­me bå­de eg­ne og an­dres be­hov på sam­me tid, så in­gen skal gå på kom­pro­mis. FOR­STÅ MIG RET: Jeg el­sker tra­di­tio­ner. Men jeg har og­så sor­te­ret un­der­vejs. Jeg gi­der ik­ke la­ve ju­le­de­ko­ra­tio­ner i år. Jeg har for la­engst drop­pet fa­mi­lie-ju­le­froko­ster men ser ger­ne nog­le ven­ner. Jeg vil ha­ve lov at gå i nat­tøj al­le juledagene, hvis det pas­ser mig - Hjem­me. Jeg gi­der ik­ke ae­de mig for­da­er­vet men vil ger­ne be­de om ae­ble­fla­esk 1. ju­le­dag. Jeg or­ker ik­ke

’’

la­en­ge­re at la­ve småka­ger og kon­fekt i lange ba­ner – det bli­ver al­li­ge­vel al­drig spist. Og nis­ser­ne er ble­vet for­vist, men jeg gla­e­des hvert år over at fin­de mi­ne bedste­fora­el­dres gam­le ju­le­py­nt frem til tra­e­et. JU­LEN SKAL VA­E­RE hyg­ge­lig, men og­så over­sku­e­lig, så vi får mest mu­ligt over­skud til at gø­re den til det, den bør va­e­re: En tid, hvor vi ke­rer os om hin­an­den og de­ler ud af al­le de god­ter, der gem­mer sig i hjer­ter­ne.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.