’ ’

BT - - DEBAT -

at ryn­ke på na­e­sen ad folk, der bru­ger man­ge pen­ge på ju­le­ga­ver. Hvis jeg et en­kelt år har ek­stra pen­ge til at gi­ve en lidt dy­re­re ga­ve, kan det jo va­e­re, at jeg gi­ver en ek­stra god én. Det er no­get slud­der at snak­ke om, at vi bru­ger for man­ge pen­ge på ga­ver. Så la­en­ge no­gen ser en va­er­di i ga­ver­ne, og an­dre sa­et­ter en gla­e­de i at kø­be en la­ek­ker gad­get

el­ler no­get smart mo­de­tøj, skal vi ik­ke Det gør blan­de os i det. Det gør da ik­ke no­get, at man kan gå og gla­e­de sig til at få en da ik­ke

god ga­ve. no­get, at man kan gå og gla­e­de sig til at få en god ga­ve

hvor det ene­ste le­ge­tøj, man hav­de, var en cy­kel­fa­elg, var ju­len må­ske en lej­lig­hed til at få no­get ek­stra­or­di­na­ert. Men hav­de det ik­ke va­e­ret ju­le­af­ten, hav­de min ene dreng al­li­ge­vel få­et et nyt par is­ho­ck­eys­køjter, for­di han er vok­set ud af de gam­le. Nu kal­der vi det ba­re ju­le­ga­ve.

I GAM­LE DA­GE,

re­li­gion. Men et­hvert barn kan ta­en­ke sig til, at va­ekst er et py­ra­mi­de­spil. For der kom­mer en reg­ning, der skal be­ta­les på et tids­punkt. Der­for klin­ger snak­ken om grøn om­stil­ling un­der kli­ma­top­mø­det i Pa­ris enormt hult, når vi sla­e­ber et ka­em­pe bjerg af pla­sti­kaf­fald ef­ter os. Vil­le de gø­re no­get hånd­gri­be­ligt på COP21, skul­le de la­ve et glo­balt for­bud mod BR Le­ge­tøj og Toys-R-Us. Det vil­le kun­ne ma­er­kes på kli­ma­et al­le­re­de i mor­gen.

VAEKSTTALLENE ER VO­RES

DET ER MA­ER­KE­LIGT

ten­dens til, at per­so­ner med pen­ge nok be­kla­ger sig over, at folk bru­ger for man­ge pen­ge på at gi­ve ga­ver til hin­an­den. Men for dem er det na­tur­ligt at kø­be det, de står og mang­ler. De glem­mer må­ske, at ju­len be­ty­der, at der er no­gen, som får mu­lig­hed for at få det com­pu­ter­spil el­ler det la­e­kre tøj, de øn­sker sig, men ik­ke har råd til i hver­da­gen.

DER ER EN

fle­re pen­ge på ga­ver, er det en na­tur­lig føl­ge af, at vi har få­et fle­re pen­ge mel­lem ha­en­der­ne, og at vi ger­ne vil gla­e­de dem, der står os na­er. Og når vi oven i kø­bet har få­et me­re travlt, er ud­vik­lin­gen ik­ke så ma­er­ke­lig. Om man bru­ger en mas­se tid el­ler pen­ge på en ga­ve, kom­mer for mig ud på ét. Så hvis jeg ik­ke har så me­get tid, men ger­ne vil gi­ve no­get ek­stra til en per­son, jeg hol­der af, kan jeg i det mind­ste bru­ge nog­le ek­stra pen­ge på det.

NÅR VI BRU­GER

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.