Be­ske­den pa­ve med stjer­ne­sta­tus

BT - - NAVNE -

DAGENS NAVN Be­ske­den­hed og yd­myg­hed er en dyd. Det er barm­hjer­tig­hed og­så. Beg­ge de­le er nøg­le­ord for pa­ve Frans, der har op­nå­et et gen­nem­brud på ver­dens­sce­nen som få. For den sid­ste in­gre­di­ens i ret­ten er magt, og den har pa­ve Frans. Han er be­kym­ret for mil­jø­et og den glo­ba­le op­varm­ning, så han til­kald­te en mas­se top­po­li­ti­ke­re fra Eu­ro­pa for at gi­ve dem sit syn på sa­gen. Blandt dem to dan­ske mi­ni­stre. Og der var al­drig tvivl om, at de skul­le ta­ge til Rom, når pa­ven kald­te på dem.

Alt­så, vi er ik­ke li­ge­frem et folk af ka­to­lik­ker, så det kan sy­nes ma­er­ke­ligt, at pa­ven og­så er en magt­fak­tor for pro­te­stan­ter, men det er han til­sy­ne­la­den­de.

Han har li­ge va­e­ret i Afri­ka og talt om uret­fa­er­dig for­de­ling af res­sour­cer­ne i ver­den, han har li­ge åb­net den hel­li­ge bron­zeport til Pe­ter­skir­ken og ud­råbt et hel­ligt år, hvor barm­hjer­tig­he­den er vig­tigst. F.eks. må pra­e­ster i ju­belå­ret vel­sig­ne kvin­der, der har få­et abort.

Twit­ter løb over af be­gej­string, da pa­ven un­der en vel­sig­nel­se i Afri­ka tog mi­kro­fo­nen op og holdt den i en at­ti­tu­de, som en rap­per vil­le gø­re. Det var må­ske lidt til­fa­el­digt, men ik­ke de­sto min­dre svøm­me­de net­tet over med for­slag til, hvad pa­ven kun­ne ha­ve rap­pet. Bor i yd­myg lej­lig­hed Pa­ve Frans bor i en yd­myg lej­lig­hed i Va­ti­ka­net. Han er født i Ar­gen­ti­na som Jor­ge Ma­rio Ber­gog­lio, og han ar­bej­de­de in­den pra­e­ste­se­mi­na­ri­et i ke­mi­in­du­stri­en og som dør­mand på et disko­tek. Men beg­ge de­le kun i kor­te­re pe­ri­o­der. Han blev ka­tolsk pra­est i 1969. Han var le­der af jesu­i­te­r­or­de­nen i Ar­gen­ti­na 1973-1979, hvor­ef­ter han blev ae­r­ke­bi­skop for sit hjem­land i 1998 og ud­na­evnt til kar­di­nal i 2001. Ar­gen­ti­na var re­ge­ret af en brutal mi­li­ta­erjun­ta i man­ge år, og den se­ne­re pa­ve blev be­skyldt for at ha­ve an­gi­vet to pra­e­ster til sty­ret, men sa­gen blev drop­pet, og han na­eg­te­de no­gen form for skyld.

I Ar­gen­ti­na le­ve­de han be­ske­dent, og han spil­le­de en ak­tiv rol­le un­der uro­lig­he­der­ne ef­ter, at lan­det gik kon­kurs. Føl­te sig for gam­mel Nu ved man al­drig helt, hvad der fo­re­går i Det Sixtin­ske Ka­pel, når en ny pa­ve va­el­ges, men iføl­ge ryg­ter­ne var han en sta­erk kan­di­dat al­le­re­de ved for­ri­ge valg i 2005, hvor ty­ske­ren Jo­seph Ratzin­ger blev valgt. Pa­ve Be­ne­dikt den 16. holdt kun i ot­te år, så føl­te han sig for gam­mel til at kla­re kir­kens man­ge pro­ble­mer, der blandt an­det hand­le­de om kor­rup­tion, over­for­brug og ik­ke mindst pa­edo­fi­li i en del af pra­e­ste­ska­bet. Der­til en god po­r­tion in­ter­ne magt­kam­pe.

Pro­ble­mer­ne er ik­ke for­s­vun­det, men de er ble­vet adres­se­ret un­der pa­ve Frans og er be­ty­de­ligt me­re af­da­em­pe­de i for­hold til om­ver­de­nen, for­di pa­ven har va­e­ret i stand til he­le ti­den at sa­et­te sin dags­or­den som den me­di­e­stjer­ne, han er ble­vet.

Der er en opblød­ning i gang i den ka­tol­ske kir­ke, men den er må­ske ik­ke så stor, som den kun­ne se ud. For mens pa­ve Frans ta­ler mod ver­dens ska­e­ve for­de­ling af go­der­ne, kli­ma­for­an­drin­ger­ne osv., så kun­ne han på sin Afri­ka-tur ik­ke se be­ho­vet for at ta­le om kon­do­mer som be­skyt­tel­se mod hiv/aids og bør­ne­be­gra­ens­ning. Det kun­ne man iføl­ge pa­ven ta­le om, når fat­tig­doms­pro­ble­met er løst. Uden at kom­me ind på, at li­ge net­op kon­do­mer kun­ne lø­se en del af det pro­blem.

Hold­nin­gen til ho­mo­seksu­a­li­tet er og­så dob­belt. Pa­ve Frans blev kendt for at si­ge, at han kun­ne til­gi­ve en ho­mo­seksu­el, men da en pra­est i Rom sprang ud af ska­bet, blev han straks fy­ret, og pa­ven har tid­li­ge­re un­der­stre­get, at ho­mo­seksu­a­li­tet jo stri­der mod Guds over­ord­ne­de plan. Og da han var i Ugan­da, for­søm­te han og­så at kri­ti­se­re lan­dets an­ti-bøs­se-hold­ning.

Så der er gra­en­ser for, hvor langt det ka­tol­ske over­ho­ved kan be­va­e­ge sig. Omvendt bru­ger han sin sta­tus til at ta­le for ta­et­te­re bånd mel­lem re­li­gio­ner­ne, han be­søg­te f.eks. en mus­lim­sk hel­lig­dom i Afri­ka, og han be­søg­te et kvar­ter i ho­ved­sta­den Bangui i Den Cen­tra­lafri­kan­ske Re­pu­blik, der har haft man­ge sam­men­stød mel­lem mus­li­mer og krist­ne. Da pa­ven se­ne­re be­søg­te en lejr uden for by­en, sag­de en ung mand til den bri­ti­ske avis The Gu­ar­di­an om pa­ven, at »han er Guds diplo­mat. Ban­dit­ter lyt­ter ik­ke til po­li­ti­ke­re, men de vil lyt­te til ham.« Har po­li­ti­ker­nes øre Og sik­kert er det, at pa­ven har po­li­ti­ker­nes øre, uan­set om de er ka­to­lik­ker el­ler ej. Og hans per­son­li­ge stil med et liv i be­ske­den­hed fa­en­ger og­så. Det er ik­ke til­fa­el­digt, at han som den før­ste pa­ve no­gen­sin­de har ta­get navn ef­ter Frans af As­si­si, der i slut­nin­gen af 1100-tal­let og be­gyn­del­sen af 1200-tal­let valg­te fat­tig­dom og hja­elp til de fat­ti­ge og sy­ge frem for det ma­ge­li­ge liv, han kun­ne ha­ve le­vet som køb­mands­søn.

Så pa­ven har skabt sto­re for­vent­nin­ger til sig selv og sit em­be­de.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.