Laud­rups nej var

BT - - NY LANDSTRAENER -

IGÅR FOR­MID­DAG BLEV Åge Ha­rei­de i lands­hol­dets om­kla­ed­nings­rum i Par­ken pra­e­sen­te­ret som ny dansk land­stra­e­ner. Det var en rin­ge be­va­ret hem­me­lig­hed, at det skul­le va­e­re ham.

Og der­for har vi nå­et at øve os på al­le vo­res hold­nin­ger og me­nin­ger om Åge Ha­rei­de som dansk land­stra­e­ner, in­den han over­ho­ve­det blev det.

Vi har tum­let rundt med spørgs­må­le­ne om, hvor­dan vi skal ha­ve det med en norsk tra­e­ner for et dansk lands­hold? Om der er frem­tid og for­ny­el­se nok i en mand på 62 år? Og om Ha­rei­de er ud­tryk for, at man tra­e­der mid­del­må­dig­he­dens vej i DBU i dis­se år? EN LAND­STRA­E­NER KAN va­e­re 25 el­ler 75 år og kom­me fra Ki­na, Congo el­ler Dan­mark for min skyld, hvis han er dyg­tig nok, ud­vik­ler hol­det, vin­der fod­bold­kam­pe og op­når re­sul­ta­ter, der står mål med det po­ten­ti­a­le, der er i dansk fod­bold.

Det er selv­føl­ge­lig den ene­ste ri­me­li­ge fak­tor at be­døm­me en land­stra­e­ner på. Så­le­des og­så Åge Ha­rei­de. Jeg sy­nes, vi skal gi­ve ham lov til at be­vi­se sig gen­nem sit ar­bej­de.

Men DBUs op­ga­ve i an­sa­et­tel­ses­pro­ces­sen er af­slut­tet og der­for ri­me­lig at vur­de­re. Jeg kon­sta­te­rer, at man har få­et en mand, der for­ment­lig pas­ser flot ind på de in­dre linjer i DBU – det er nemt at se, at der kan op­stå en god ke­mi rundt om Ha­rei­de.

Men man har og­så få­et en mand, der ik­ke vil få me­get li­ne at lø­be på, hvis re­sul­ta­ter­ne ude­bli­ver. Der­til er nav­net for lil­le.

Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør Claus Bret­ton-Mey­er gjor­de på gårs­da­gens pres­se­mø­de re­de for, hvor­dan man hav­de ar­bej­det sig fra 40 po­ten­ti­el­le em­ner ned til tre-fi­re kan­di­da­ter og alt­så end­te med Åge Ha­rei­de, som han og­så kald­te for uni­o­nens før­ste­pri­o­ri­tet.

Det blev jeg ae­r­ligt talt over­ra­sket over at hø­re.

Hvad var der sket med Mi­cha­el Laud­rups navn i det pri­o­ri­te­rings­spil? VI VED, AT Mi­cha­el Laud­rup blev spurgt til job­bet, men sag­de, at han ik­ke var in­ter­es­se­ret. Hvad nu hvis han hav­de va­e­ret in­ter­es­se­ret? Hav­de Ha­rei­de så og­så va­e­ret an­sa­et­tel­ses­grup­pens første­valg, spurg­te jeg bag­ef­ter DBU-bos­sen.

Han spurg­te til­ba­ge, om det var re­le­vant.

Ja, det men­te jeg, at det var, sag­de jeg.

»Men det er hy­po­te­tisk, og det vil jeg ik­ke kom­me ind på,« kon­klu­de­re­de Bret­ton-Mey­er så.

Jeg spurg­te og­så til, hvor­dan di­a­lo­gen mel­lem Laud­rup og DBU hav­de fun­det sted, men fik ik­ke me­re kon­kret svar, end at Bret­ton-Mey­er of­te ta­ler med Laud­rup og­så nog­le gan­ge på sit kon­tor i DBU. Og så sag­de han, at det var na­tur­ligt at va­e­re i di­a­log med Laud­rup om et job som det­te.

Jeg for­nem­mer en uni­on, der spurg­te Laud­rup, for­di det gør man, men som dy­best set var let­tet over, at han ik­ke var in­ter­es­se­ret i job­bet. BRET­TON-MEY­ER FOR­TAL­TE MIG, at det jo ik­ke er det sam­me at bli­ve spurgt til en in­ter­es­se i et job som at bli­ve til­budt et job, og at der for ham som an­sa­et­ter lig­ger man­ge in­ter­es­san­te per­spek­ti­ver i den re­ak­tion, man får, når man be­der folk om at over­ve­je, om de er in­ter­es­se­re­de.

He­ri – og det er min for­tolk­ning – hør­te jeg mel­lem linjer­ne og­så, at man ik­ke på no­get tids­punkt i den di­a­log, der var med Laud­rup, for­nem­me­de en op­rig­tig in­ter­es­se og pas­sion for job­bet på de pra­e­mis­ser, som man la­eg­ger ned i job­be­skri­vel­sen.

Den får man med Ha­rei­de. Det stod klart, at man gan­ske en­kelt var fal­det ret så vold­somt for det en­ga­ge­ment og den pas­sion, nord­man­den by­der ind med. Og det kan jeg godt for­stå ef­ter at ha­ve mødt ham i går. DET HAV­DE VA­E­RET bøv­let med Laud­rup, me­get me­re bøv­let end med Ha­rei­de.

DBU har få­et en mand, der pas­ser ind, og som man har få­et til at pas­se ind.

For godt et år si­den sag­de Bret­tonMey­er, at man gik ef­ter ’en yn­gre mo­del’. Den er sløj­fet i dag. Og i går var det ble­vet et kri­te­ri­um, at en land­stra­e­ner skul­le ha­ve in­ter­na­tio­nal er­fa­ring fra klub- og land­skam­pe. Til­fø­jel­sen af det sid­ste var ny for mig, men for­ment­lig pas­sen­de for at få Ha­rei­de til at stå som det op­lag­te valg frem for ek­sem­pel­vis en Kas­per Hjul­mand, der i mi­ne øj­ne er det­te spils sto­re (og over­ra­sken­de) ta­ber.

I Ha­rei­de får DBU en land­stra­e­ner, der er ta­et på dag­lig­da­gen i dansk fod­bold. Det ved jeg, at man ude i de dan­ske top­klub­ber har ef­ter­lyst. Man får en land­stra­e­ner, der flyt­ter til Kø­ben­havn, som vil be­sø­ge si­ne spil­le­re i klub­ber­ne, og som får kon­tor­da­ge ude hos DBU i Brønd­by.

Det er en helt an­den stør­rel­se, end man hav­de med Mor­ten Ol­sen, og end man hav­de få­et med Mi­cha­el Laud­rup. Og det kan va­e­re me­get fi­ne og vig­ti­ge de­le i at va­e­re en god land­stra­e­ner.

Men Ha­rei­de bli­ver selv­føl­ge­lig først og sidst vur­de­ret på si­ne re­sul­ta­ter.

Hvis han er li­ge så dyg­tig en fod­bold­tra­e­ner, som han var char­me­ren­de, imø­de­kom­men­de og pas­sio­ne­ret i om­kla­ed­nings­rum­met i går for­mid­dag, kan han bli­ve rig­tig god.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.