Sidste Defender
I januar 2016 takker Land Rover Defender af efter at have vaeret i produktion siden 1948. Vi har vaeret i England for at sige farvel og for at tage en tur i en ny, en gammel og en rigtig gammel Land Rover
IKON
Den 28. juni 1948 trillede den første Land Rover af samlebåndet. Det britiske militaer havde bestilt 2.000 eksemplarer, og kunne Rover saelge de resterende 6.000 planlagte biler, ville investeringen – der i mellemtiden var steget til 95.000 pund - vaere tjent hjem igen. Svigtende kvalitete Siden 1948 er der solgt over tre mio. Land Rover-modeller baseret på den første Land Rover fra 1948. Først hed de Serie I, II og III og fra 1990 har modellen vaeret kaldt Defender.
De er hårdføre størrelser, og ifølge Land Rover kører over 70 pct. af alle producerede biler stadig. At de er hårdføre, viser sig senere på dagen, da jeg får fornøjelsen af at taeve en Land Rover årgang 1949 gennem terraenet. Først skal vi dog se produktionen, og her står det hurtigt klart, hvorfor Land Rover endeligt synes klar til at sende deres ur-model på pension.
Det er som at traede ind i en sorthvid film. Arbejderne punktsvejser og nitter aluminiumskarosseriet sammen. Alt emmer af 1950erne. Hele konstruktionen er lavet, så den er taet på umulig at saette en robot til at udføre.
En japansk lean-ekspert ville enten kaste sig på sit samuraisvaerd med det samme, eller se det som den ultimative udfordrin at effektivisere karosserikonstruktionen. For guderne skal vide, at jeg har set fastfoodrestauranter, der synes mere effektivt sat op end produktionen af Defender. Fra start til slut har over 400 mennesker haft fingrene i den faerdige bil. Firehundrede! Bare to skal have en dårlig dag, og så taender blinklyset, når du slår vinduesviskerne til. Den er et mareridt at kvalitetssikre. Robotter er kedeligere at drikke øl med, men de er mere pålidelige, når det handler om bilproduktion.
Men Land Rover insisterer på, at kvaliteten er i top. Alle arbejdsgange er lavet, så hver arbejdsstation automatisk tjekker den foregåendes arbejde, inden de monterer deres bolte og møtrikker.
Ved enden af samlebåndet, hvor de faerdige biler tjekkes, holder der konsekvent fem til seks biler under hele besøget. Biler, der er dumpet kvalitetskontrollen og skal til en ekstra finjustering.
Hovedrystende indtager jeg frokosten. Taenk, at så foraeldet og fejlbarlig en bil stadig saelger i stort antal.
Efter frokost står den på terraenkørsel. Land Rover har linet tre biler op. En Series I fra 1949, en Series II fra 1964 og en Defender fra i år. Ikonet Jeg laegger ud med at prøve Defenderen. Den har ikke de mange avancerede off-roadsystemer, som en ny Range Rover har. Den har reduktionsgear og ESC, resten er op til føreren.
Langsomt triller jeg ud på off-road banen i haelene på de to veteranbiler. Op ad 28 graders stigninger, ned ad 40 graders stigninger, gennem ankeldyb mudder, dybe vandpytter og ned ad trapper. Motorbremse og snusfornuft klarer det meste. Så laenge den gamle offroadregel om at køre så langsomt som muligt og så hurtigt som nødvendigt overholdes, så synes trioen ustoppelig. Det går op for mig, at en Defender aktivt skal køres af føreren, mens en ny Range Rover klarer mange af offroad-udfordringerne via teknikken. Defender er involverende, mens en Range Rover er som en god butler, som klarer aerterne for dig.
Jeg skifter Defenderen ud med den gamle Series I fra 1949. Den trillede ud fra fabrikken, da Dronning Margrethe var ni år gammel, Nato var dengang det nyeste nye, og Marshall-hjaelpen redningskransen, der holdt Vesteuropa flydende. Men den er i bedre form end de fleste 66-årige, jeg kender. Dens 1,6-liters benzinmotor har punch,
