DE­RES SID­STE ’ONDT ’Jeg rå­ber og skri­ger og bli­ver et vild­dyr’ DAG­BOG

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS -

NÅR JEG GÅR ind i mit om­kla­ed­nings­rum i Brønd­by Hal­len i af­ten, er jeg ved at va­e­re i min ’zo­ne’. Det kom­mer jeg altid, når jeg be­gyn­der at ta­ge mit bok­seud­styr på.

’Zo­nen’ er fø­lel­sen af, at det er nu, det ga­el­der. Det er tid. Det sker ty­pisk med to timer til kamp­start. Her be­gyn­der jeg at ta­el­le ned. To timer, én ti­me, en halv ti­me. Og så er det nu.

Jeg hø­rer me­get mu­sik, som jeg kan li­de, og som ta­en­der mig. Det er mu­sik, der gør mig klar til kamp. Jeg har en fast li­ste med mu­sik, jeg hø­rer før en kamp. Det er med ban­det Dis­tur­bed, som er heavy me­tal. Jeg hø­rer og­så me­get Me­ta­li­ca og hip­hop med Lloyd Banks. Det skal va­e­re ond­skabs­fuld mu­sik, for det er nu, det ga­el­der.

Jeg får og­så nog­le af de men­ne­sker, der be­ty­der no­get for mig til at kom­me ind og si­ge held og lyk­ke til mig. Jeg hyg­ger mig fak­tisk me­get i om­kla­ed­nings­rum­met før mi­ne kam­pe. Jeg bli­ver ik­ke ba­re så­dan en stiv, stil­le per­son. Jeg har brug for at va­e­re i gang, og jeg luk­ker ik­ke ned jeg luk­ker tva­er­ti­mod op. JEG BLI­VER HØJRØSTET. Jeg rå­ber og skri­ger og bli­ver et vild­dyr de­r­in­de, så jeg er nok lidt spe­ci­el at va­e­re sam­men med i om­kla­ed­nings­rum­met så ta­et på kam­pen. Ru­dy er in­gen­ting, og hvis jeg vil op og bok­se mod de bed­ste i ver­den, skal jeg alt­så vin­de den her kamp

Jeg ved godt, at nog­le ik­ke for­står, hvor­for jeg har be­slut­tet mig for at stop­pe som bok­ser, hvis jeg ta­ber til Ru­dy. Men hvis så­dan en gam­mel mand (på 38 år, red.) uden tek­nik kan kom­me ind og vin­de over mig, ja­men så kan jeg ik­ke bok­se mod de bed­ste frem­over.

Ru­dy er in­gen­ting, og hvis jeg vil op og bok­se mod de bed­ste i ver­den, skal jeg alt­så vin­de den her kamp. Det er no­get, jeg har gjort op med mig selv.

Der­for: Kan jeg ik­ke vin­de over Ru­dy, der ik­ke er no­get som helst, må jeg en­ten bli­ve på det sta­die, jeg er på nu, el­ler stop­pe. Det før­ste vil jeg ik­ke. Jeg vil mod top­pen og fremad. Jeg ved ik­ke, hvad jeg skal, hvis jeg ik­ke er bok­ser. Det må jeg ta­ge til den tid. Men det kom­mer ik­ke til at ske. SELV­OM JEG AL­LE­RE­DE har bok­set om en VM-ti­tel, er kam­pen i af­ten mit livs kamp. Det er min nye, sto­re chan­ce. Sam­me chan­ce fik jeg den­gang i Rusland, hvor det he­le ba­re gik ska­evt, og jeg var ik­ke vok­sen nok. Jeg skul­le ha­ve sagt fra over for nog­le ting den­gang, som jeg ik­ke gjor­de. Men den­ne gang har jeg selv va­e­ret med til at be­stem­me det he­le, og jeg kan ik­ke sky­de skyl­den på an­dre, hvis det ik­ke går, som jeg vil. Det er helt op til mig nu.

Jeg har ho­ve­d­et med, mi­ne spar­rings­part­ne­re er ble­vet lagt ned, så det fun­ge­rer ba­re for mig li­ge nu. Jeg er trå­dt i ka­rak­ter på en an­den må­de end tid­li­ge­re, og det får I og Ru­dy at se.

God kamp!

»Der vil va­e­re me­get psy­ko­lo­gi i det. Der er in­gen tvivl om, at Ru­dy umid­del­bart har den sva­ge­ste psy­ke. Til gen­ga­eld har han den største fy­sik og slag­kraft. Og så har han no­get me­re ru­ti­ne end Pa­tri­ck. Omvendt er Pa­tri­ck lidt fri­ske­re i det, og der står me­get på spil for ham. Der er in­gen tvivl om, at han vil mø­de op i bed­re form end i Rusland.

Spørgs­må­let er, om Ru­dy har det over­skud og det mod, det kra­e­ver at gå ind og få tra­ef­fe­re igen­nem. Uan­set hvor me­get han har tra­e­net, vil han va­e­re me­re ru­sten end Pa­tri­ck. Går kam­pen ud over de fi­re, fem, seks run­der, lig­ger det til Pa­tri­ck. Chan­cen lig­ger in­den for de før­ste tre-fi­re om­gan­ge for Ru­dy.«

»Det kan bli­ve en rig­tig dra­ma­tisk kamp. Jeg tror ik­ke, det bli­ver spe­ci­elt skøn boks­ning, jeg tror det bli­ver lidt af et hund­eslags­mål. Hvis jeg skal gi­ve en for­ud­si­gel­se, vil jeg si­ge, at Ru­dy Mar­kus­sen slår så hårdt, så hvis han skal vin­de, skal det va­e­re in­den for de før­ste fi­re, fem el­ler må­ske seks om­gan­ge. Det skal i hvert fald va­e­re tid­ligt i kam­pen.

Hvis Ru­dy ik­ke får stop­pet Pa­tri­ck tid­ligt, la­e­ner jeg mig me­re op ad, at Pa­tri­ck vin­der på po­int el­ler sli­der Mar­kus­sen op og stop­per han sent. Men alt ta­get i be­tragt­ning er det en kli­ché. Det er en 50/50 kamp, som vil lig­ge og vip­pe he­le ti­den.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.