EN MÅNED Nohemi Gonzalez, 23 år EFTER Kampen for sammenhold

Nohemi Gonzalez’ sidste minutter var fyldt med glaede og latter. Og til sidst også med frygt. Sammen med en flok venner var den 23-årige amerikanske udvekslingsstudent taget ud for at spise på restauranten La Belle Equipe i Paris, hvor hun studerede design i et semester. Midt i et smil fik de øje på manden med gevaeret. Tilbage i El Monte, Californien fulgte hendes familie og kaereste udviklingen i Paris. Da nyheden kom, at Nohemi Gonzalez var blandt de døde, bad de til, at det viste sig at vaere forkert. At det alligevel ikke var hende. Det spinkle håb forsvandt, da FBI ringede på døren. Nohemi Gonzalez’ kaereste gennem mere end tre år, Tim Mraz, måtte derfor sige farvel alt for tidligt til kvinden, han kaldte Pocahontas. Både på grund af hendes lange, mørke hår, som hun havde på grund af sit mexicanske ophav, og tatoveringen om hendes ene overarm, som Pocahontas havde i tegnefilmen.

»Du vil altid vaere min Pocahontas, og jeg vil altid vaere din John Smith. Te amo,« skrev han under et billede af de to sammen på Instagram.

For nylig stod han på en scene til en mindeceremoni for ’Pocahontas’, hvor familie, venner og bekendte kunne sige et sidste farvel til hende, og gentog sine ord.

To dage forinden havde et muslimsk aegtepar, der menes at kunne have forbindelser til terrorgrupper, den 2. december angrebet et socialcenter for handicappede i San Bernardino ikke langt fra, hvor Gonzalez-familien bor. 14 mistede livet.

Fra scenen fortalte Nohemi Gonzalez’ stedfar Jose Hernandez, at de kun alt for godt forstår den smerte, de pårørende nu står tilbage med.

»Vi kender deres smerte. Bare det at taenke på, hvad de går igennem lige nu, er hårdt, så hårdt,« sagde han.

Familien er dog enige om, at tragedien ikke må skabe splid. I stedet skal den samle. Det fortalte Nohemi Gonzalez’ kusine, Michelle Padilla, under mindeceremonien.

»Nohemi var et godt eksempel for vores generation. Hun satte et godt eksempel for folk, der kommer fra immigrantforaeldre, der prøver at nå den amerikanske drøm med at gå i skole, laere nye verdener at kende, rejse og prøve sig selv af mod nye ideer, nye mennesker,« sagde hun og tilføjede.

»Tragedien i Paris har fået frygten for terrorisme herhjemme til at blusse op, men i vores jagt på en bedre verden må vi stå sammen i solidaritet. Vi er vrede, rasende over, at vores kusine er død. Men angrebet har kun styrket vores beslutning om at hjaelpe alle de immigranter, der flygter fra vold og økonomisk ulighed i Mellemøsten, Latinamerika og over hele verden.«