DE UREGE

BT - - HISTORIE -

ba­rak­lej­re på Sy­da­ma­ger til sol­da­ter­ne til er­stat­ning for telt­lej­re og ind­kvar­te­rin­gen i la­der på lo­ka­le går­de.

De fle­ste ba­rak­lej­re blev ned­lagt ef­ter af­slut­nin­gen af Før­ste Ver­denskrig i 1918. I før­te om­gang blev Bag­ger­s­min­de­lej­ren an­vendt som la­za­ret for sår­e­de al­li­e­re­de sol­da­ter, der fra Tys­kland skul­le brin­ges vi­de­re til de­res respek­ti­ve hjem­lan­de.

Man­ge af de sår­e­de al­li­e­re­de sol­da­ter kla­re­de det ik­ke, og de lig­ger be­gra­vet på As­si­stens Kir­ke­gård i Kø­ben­havn.

I novem­ber 1919 køb­te Frel­sens Ha­er are­a­let og byg­nin­ger­ne og ef­ter en gen­nem­gri­ben­de istands­a­et­tel­se kun­ne man som­me­ren ef­ter åb­ne lej­ren for de før­ste 70 børn.

Lej­ren fun­ge­re­de i man­ge år som ef­ter­trag­tet som­mer­lejr, men af sik­ker­heds­ma­es­si­ge grun­de op­hør­te Frel­sens Ha­er med at sen­de bør­ne­ne til Dra­gør, da Dan­mark blev be­sat i 1940. Un­ge ty­ske re­k­rut­ter 29. au­gust 1943 be­sat­te den ty­ske va­er­ne­magt de end­nu ik­ke be­slag­lag­te dan­ske ka­ser­ner og øv­ri­ge mi­li­ta­e­re in­sti­tu­tio­ner.

I Dra­gør be­sat­te man de gam­le kr­udt­hu­se fra 1780, og åben­bart har man ment, at den na­er­lig­gen­de tom­me Bag­ger­s­min­de­lejr var ve­leg­net til ind­kvar­te­ring af mand­skab.

Ty­sker­ne om­døb­te lej­ren til det me­re ty­ske: ’Ba­ck­er­s­min­de’.

Of­te så de lo­ka­le på de na­er­lig­gen­de går­de gan­ske un­ge ty­ske dren­ge fra lej­ren mar­che­re på Fa­el­led­vej. Når dren­ge­ne var fuldt ud­dan­ne­de sol­da­ter, blev de via Ged­ser sendt til øst­fron­ten.

Fra for­å­ret 1945 an­brag­te den ty­ske va­er­ne­magt man­ge af si­ne tvangs­flyt­te­de lands­ma­end fra Øst­preus­sen i dan­ske sko­ler, idra­ets­hal­ler m.v.

I et be­gra­en­set om­fang blev flygt­nin­ge­ne og­så an­bragt i de ka­ser­ner og for­la­eg­nin­ger, som ty­sker­ne hav­de be­slag­lagt el­ler op­ført til de­res eg­ne trop­per.

Ef­ter­hån­den som sko­ler­ne i Kø­ben­havns Kom­mu­ne var ble­vet be­slag­lagt og fyldt, blev flygt­nin­ge­ne for­delt til om­eg­nen. På Sy­da­ma­ger fo­re­gik ind­kvar­te­rin­gen i før­ste om­gang i to ba­rak­lej­re, beg­ge be­lig­gen­de på Fa­el­led­vej. Kun­ne ik­ke kom­me hjem Da de ty­ske trop­per på­be­gynd­te hjem­mar­chen den 6. maj 1945, blev de ci­vi­le ty­ske flygt­nin­ge ef­ter­ladt. Ef­ter or­dre over­tog mod­stands­be­va­e­gel­sen be­vogt­nin­gen af al­le sko­ler, lej­re m.v., hvor der var ind­kvar­te­ret ty­ske flygt­nin­ge.

Ved be­fri­el­sen var der na­e­sten ¼ mil­li­on ty­ske flygt­nin­ge i Dan­mark. De 90.000 var an­bragt i Stor­kø­ben­havn. Me­get hur­tigt blev den dan­ske re­ge­ring in­for­me­ret fra de al­li­e­re­de om, at man ik­ke skul­le for­ven­te, at man kun­ne hjem­sen­de de uøn­ske­de flygt­nin­ge.

Man måt­te af­ven­te, at for­hol­de­ne i Tys­kland blev min­dre ka­o­ti­ske. I før­ste om­gang øn­ske­de re­ge­rin­gen, at få fri­gjort de man­ge be­slag­lag­te sko­ler. Der­for ud­byg­ge­de de dan­ske myn­dig­he­der de tid­li­ge­re ty­ske lej­re, og ved års­skif­tet 1945-46 op­før­te man nye ba­rak­lej­re, da hjem­sen­del­sen trak ud.

På Sy­da­ma­ger blev der etab­le­ret seks flygt­nin­ge­lej­re og i be­gyn­del­sen var det til­fa­el­digt, hvil­ke ty­ske fa­mi­li­er og en­li­ge der var ind­kvar­te­ret i de for­skel­li­ge lej­re.

So­ci­al­mi­ni­ste­ri­et og In­den­rigs­mi­ni­ste­ri­et fik til op­ga­ve at sør­ge for be­spis­ning og ind­kvar­te­ring.

Da mod­stands­be­va­e­gel­sens folk kom til lej­ren den 6. maj 1945, fandt de et stort la­ger af fø­de­va­rer. Selv om flygt­nin­ge­ne var be­gyndt at sul­te, tur­de de ik­ke rø­re for­sy­nin­ger­ne, da dis­se til­hør­te va­er­ne­mag­ten. Vil­le til­ba­ge til kaos Da man ef­ter­hån­den fik ind­kaldt va­er­neplig­tigt mand­skab over­tog dan­ske sol­da­ter be­vogt­nin­gen af de fle­ste lej­re. Bag­ger­s­min­de­lej­ren blev be­vog­tet af in­ge­ni­ør­trop­per, der hav­de kvar­ter på Bå­ds­mands­stra­e­de Ka­ser­ne på Chri­sti­ans­havn.

På et tids­punkt var der ind­kvar­te­ret 250 flygt­nin­ge i lej­ren, der var en af de min­dre lej­re. Den 28-åri­ge luftva­ernsas­si­stent Hans F. Nils­son fra Ka­strup var dansk lej­r­chef for to lej­re.

I lej­re­ne hav­de ty­sker­ne in­ter­nt de­res egen ad­mi­ni­stra­tion med en tysk lej­r­chef

Fra myn­dig­he­der­nes si­de for­søg­te man at mind­ske ulem­per­ne ved op­hol­det i lej­re­ne ind­til de ty­ske flygt­nin­ge kun­ne kom­me til­ba­ge til Tys­kland, som var de­res bra­en­den­de øn­ske.

Hos flygt­nin­ge­ne i lej­re­ne var man klar over, at der i Tys­kland var sto­re pro­ble­mer med fø­de­va­rer og bo­lig­for­hold, men som de sag­de: hel­le­re til­ba­ge til kaos og pri­mi­ti­ve for­hold end at for­bli­ve i lej­re i et frem­med land.

I lej­re­ne var der ind­ret­tet bør­ne­ha­ver, sko­ler, kir­kesa­le og mu­lig­hed for for­skel­li­ge fri­tidsak­ti­vi­te­ter. Når der var en an­led­ning, op­før­te man for­skel­li­ge te­a­ter­fo­re­stil­lin­ger. Ved ju­le­tid la­ve­de man f.eks. kryb­be­spil, og der blev på va­er­k­ste­der­ne frem­stil­let prak­ti­ske ting og le­ge­tøj til bør­ne­ne.

På Sy­da­ma­ger var der i 1946 over 4.000 flygt­nin­ge i seks lej­re. De lej­re blev ned­lagt i som­me­ren 1947, og de sid­ste ty­ske flygt­nin­ge rej­ste fra Dan­mark til Tys­kland i fe­bru­ar 1949.

I 1947 blev Bag­ger­s­min­de­lej­ren igen over­ta­get af Frel­sens Ha­er, og byg­nin­ger­ne er fle­re gan­ge si­den ble­vet renove­ret.

Frel­sens Ha­er har i dag et kur­sus­cen­ter i den gam­le vel­hold­te lejr.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.