Så­dan fandt vi sam­men igen

BT - - NYHEDER -

KA­ER­LIG­HED

Hun har ta­get to for­mel­le ud­dan­nel­ser samt skre­vet ty­ve bø­ger. Er la­e­ser­brevs­re­dak­tør og blog­ger på Fe­mi­na, plus det lø­se.

BT mø­der hen­de på en café i Aar­hus, hvor hun er vok­set op. Her bor hun i dag med ae­g­te­man­den Tho­mas Hel­mig i en lej­lig­hed i midt­by­en.

Renée har to børn fra ae­g­te­ska­bet med sin før­ste mand, samt søn­nen Hu­go med Hel­mig, der end­vi­de­re har bragt en dat­ter fra sit tid­li­ge­re ae­g­te­skab ind i fa­mi­li­en.

De to har snart kendt hin­an­den i 20 år og va­e­ret gift i me­re end 15.

Men for lidt over to år si­den gik det ce­le­bre par fra hin­an­den. Det ske­te un­der stor me­di­e­be­vå­gen­hed, selv­om de kun ud­tal­te sig gan­ske kort til Ritzau:

»Vi er gla­de for at ha­ve få­et 17 go­de år sam­men, den fa­mi­lie, vi har skabt, vil altid va­e­re det vig­tig­ste i vo­res liv, og vi vil for­bli­ve bed­ste ven­ner re­sten af vo­res da­ge,« sag­de de.

I dag, to år ef­ter, kan Renée se til­ba­ge med over­skud og smil og af­slø­rer, at par­ret al­le­re­de var sam­men igen ef­ter tre-fi­re måneder, og at de na­er­mest ik­ke var va­ek fra hin­an­den:

»Selv­om vi hav­de sagt far­vel og var gå­et hver til sit, så var vi ik­ke rig­tig va­ek fra hin­an­den for al­vor. I de måneder så vi fak­tisk hin­an­den hver an­den dag.« Hjalp hin­an­den »Thom­se (Tho­mas Hel­mig, red.) kom he­le ti­den og sag­de, at han li­ge hav­de glemt et el­ler an­det. El­ler ’gi­ver du en kop kaf­fe’. Og vi hav­de pas­set på hin­an­den he­le vej­en, for­di vi var eni­ge om at pas­se på bør­ne­ne,« si­ger Renée Toft Si­mon­sen.

»Vi hav­de va­e­ret sam­men i syt­ten år, så vi kun­ne ik­ke ba­re gå ud ad dø­ren, når den ene var ked af det. Så hjalp vi hin­an­den, og jeg tror sim­pelt­hen, at der ske­te et mira­kel, da vi fandt hin­an­den igen. Vi sad hjem­me i so­fa­en, og li­ge plud­se­lig kys­se­de han mig, og så kun­ne vi ma­er­ke, at det var rigtigt. Det var som at gå syt­ten år til­ba­ge og bli­ve ramt helt for­fra,« si­ger Renée Toft Si­mon­sen, der forta­el­ler, at par­ret har la­ert at respek­te­re den an­dens for­skel­lig­he­der, der blandt an­det hand­ler om den må­de, de er sam­men på:

»Det, der er sva­ert for mig, er, at han er for me­get va­ek. På tur­né el­ler i stu­di­et. Jeg vil al­ler­helst ha­ve det Den ka­er­lig­hed, vi sta­dig hav­de for hin­an­den, da vi var ke­de af det, hav­de stor be­tyd­ning. For der blev ik­ke sagt no­get, der ik­ke kun­ne ta­ges til­ba­ge så­dan, at vi er sam­men he­le ti­den. Så­dan er jeg. Jeg er en sym­bi­o­ti­ker, si­ger hun med en stor sel­ver­ken­den­de lat­ter. Våg­ne­de for al­vor op »Det er Thom­se ik­ke. Han har tva­er­ti­mod brug for at ha­ve sit eget rum. Det har va­e­ret en af de ting, vi er tør­net sam­men over, og no­get af det vi skul­le la­e­re at de­a­le med. Men vi er ef­ter­hån­den ble­vet rig­tig go­de til det, selv­om jeg sta­dig mang­ler at la­e­re lidt,« smi­ler Renée Toft og si­ger, at det og­så hand­ler om ik­ke at ta­ge den an­den for gi­vet:

»Da vi først stod og hav­de mi­stet, var det som om, vi for al­vor våg­ne­de op. Dér var vi fa­er­di­ge med at ta­ge no­get for gi­vet. Så­dan hav­de vi det beg­ge to. Men man skal og­så la­e­re at ac­cep­te­re sig selv, som man er, og er­ken­de, at man må­ske ik­ke kan la­e­re me­re på det om­rå­de, og så ha­ve det godt med det. Og så bli­ver man nødt til at gå på kom­pro­mis. Hvis ik­ke

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.