Kom­mu­ni­ka­tion er det vig­tig­ste

BT - - NYHEDER -

PAR­TE­RA­PI At kun­ne ta­le sam­men og respek­te­re hin­an­den er vej­en til­ba­ge til hin­an­den, hvis man skal fin­de sam­men igen, si­ger to te­ra­pe­u­ter med spe­ci­a­le i skils­mis­ser og par. »Hvis man ger­ne vil til­ba­ge til hin­an­den igen ef­ter en skils­mis­se­kri­se, så har Renée Toft en god po­in­te i, at man skal kig­ge på sig selv og fin­de ud af, hvil­ke be­hov man ik­ke fik stil­let, si­den det gik galt. Man skal fin­de det punkt og ana­ly­se­re, hvad det var, man hav­de for me­get el­ler for lidt fo­kus på. Og så skal man ma­er­ke ef­ter, i hvor høj grad man kan gå på kom­pro­mis med de punk­ter, alt­så si­ne be­hov,« si­ger par­te­ra­pe­ut Vi­cky Han­sen.

»Min er­fa­ring fra min prak­sis er, at langt de fle­ste går fra hin­an­den på grund af kom­mu­ni­ka­tions­van­ske­lig­he­der,« si­ger Jes­per Ry­der, der er par­te­ra­pe­ut i Kø­ben­havn: Fø­ler sig pres­set »Det er for­di, vi som men­ne­sker er en syn­te­se og ori­en­te­rer os for­skel­ligt. Kvin­der ori­en­te­rer sig me­re fø­lel­ses­ma­es­sigt i ver­den og ma­end me­re men­talt. Og vi ev­ner ik­ke at sa­et­te os ind i at for­stå den an­dens må­de at se ver­den og sig selv på. Som of­test fø­ler den ene sig ik­ke mødt, og den an­den fø­ler sig ret pres­set.

Hvis man, som Renée Toft Si­mon­sen si­ger, und­går at an­kla­ge hin­an­den og und­går en skyt­te­gravskrig, så er det let­te­re at sam­le for­hol­det op, og me­get let­te­re at fin­de gni­sten igen,« si­ger Jes­per Ry­der:

»Over­skrif­ten på snart sagt alt i et par­for­hold er kom­mu­ni­ka­tion. Bå­de ver­balt og fy­sisk. Om man for­mår at gi­ve ud­tryk for sig selv og si­ne be­hov.« Glem for­ti­den »Og nøg­len til at fin­de til­ba­ge til hin­an­den igen er, at man skal und­gå at gra­ve for­ti­den op. Så bli­ver det ik­ke re­elt, men alt for sub­jek­tivt. Man skal be­gyn­de ud fra de pri­ma­e­re fø­lel­ser, dér hvor man står li­ge nu. Og man skal la­de va­e­re med at Langt de fle­ste går fra hin­an­den på grund af kom­mu­ni­ka­tions­van­ske­lig­he­der bru­ge ener­gi på de se­kun­da­e­re fø­lel­ser. Nem­lig den sår­et­hed, vre­de og af­magt, man har følt,« si­ger Ry­der til BT.

Vi­cky Han­sen me­ner, at ri­si­ko­en for skils­mis­se er stør­re, når bør­ne­ne er ved at va­e­re voks­ne:

»Det er et ty­pisk tids­punkt, for­di bør­ne­ne er ved at va­e­re sto­re og ik­ke kra­e­ver éns op­ma­er­k­som­hed på sam­me må­de som før. Så be­gyn­der man at kig­ge in­dad og ma­er­ke si­ne eg­ne be­hov. Og man fo­ku­se­rer sam­ti­dig me­re på sin part­ner,« si­ger Vi­cky Han­sen, der sup­ple­res af Jes­per Ry­der:

»Man har skul­let for­hol­de sig til he­le fa­mi­li­en, og når bør­ne­ne så bli­ver sto­re og kig­ger an­dre ste­der hen, har man et tom­rum, der skal fyl­des ud med no­get an­det. Man bli­ver op­ma­er­k­som på, at man har me­re tid til rå­dig­hed, og vi får an­dre be­hov uden for det fa­mi­lie­be­hov, man hav­de, da bør­ne­ne var min­dre,« si­ger Jes­per Ry­der, mens Vi­cky Han­sen kon­klu­de­rer:

»Det, jeg ar­bej­der me­get med i min prak­sis, er at få folk til at se hin­an­den igen. De tror, at de lyt­ter til den an­den, men det gør de ik­ke. Så de skal la­e­re at ’se’ hin­an­den igen, alt­så for­stå hin­an­den rigtigt. De skal sim­pelt­hen fin­de en fa­el­les kom­mu­ni­ka­tions­plat­form.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.