Kul­tur Par­for­hold på pla­de

BT - - KULTUR -

IN­TER­VIEW Som den før­ste no­gen­sin­de har san­ge­ren Tho­mas But­tes­chøn gi­vet sin nye ko­ne et helt al­bum i bryl­lups­ga­ve. Ret­tig­he­der­ne og det he­le – og en pro­cent­del til et vel­gø­ren­de for­mål. Det er ble­vet til en sam­ling us­a­ed­van­lig pri­va­te san­ge om kri­ser og op­tu­re – helt in­de, hvor det nog­le gan­ge gør ondt og an­dre gan­ge godt. Tho­mas But­tens­chøn fik en af­ten for år til­ba­ge pra­e­sen­te­ret Ca­na som ’Miss Dan­mark’ og ’lan­dets yng­ste jor­de­mo­der’.

Beg­ge tit­ler var rig­ti­ge nok, men de im­po­ne­re­de ik­ke But­tens­chøn, som al­li­ge­vel ef­ter­lod Ca­na med bå­de te­le­fon­num­mer og hjer­te­ban­ken. In­gen in­ter­es­se for kvin­der »Jeg var ik­ke li­ge et sted i mit liv, hvor kvin­der in­ter­es­se­re­de mig al­ler­mest. Jeg var li­ge kom­met ud af et langt for­hold og vil­le ba­re ha­en­ge ud med dren­ge­ne og spil­le mu­sik, så jeg led­te på in­gen må­de ef­ter ka­er­lig­he­den,« forta­el­ler But­tens­chøn i an­led­ning af ud­gi­vel­sen af ’Ca­na’s al­bum’, som er en bryl­lups­ga­ve fra ham til hen­de. Skre­vet i al hem­me­lig­hed. På ho­telva­e­rel­ser og un­der lyd­prø­ver.

Ho­ved­per­so­nen selv, Ca­na, sid­der ved si­den af man­den i Øster­bro­lej­lig­he­den, der har fi­re nav­ne på dørskil­tet.

Hun er lyk­ke­lig for bå­de det lidt aka­ve­de før­ste mø­de, li­vet med Tho­mas og de­res to dren­ge – og al­bum­met, som hun ik­ke kend­te no­get til før de­res bryl­lups­fest i ok­to­ber, hvor der var ver­denspre­mi­e­re på san­ge­ne – og Tho­mas fora­e­re­de Ca­na ret­tig­he­der­ne til san­ge­ne.

»Jeg måt­te gø­re med dem, hvad jeg vil­le, og selv­føl­ge­lig skul­le de udgives.

Så­dan hav­de jeg det i hvert fald li­ge umid­del­bart, for når man har no­get, der er så godt og smukt, skal det ba­re de­les,« forta­el­ler Ca­na, der al­li­ge­vel un­der­vejs fik lidt kol­de fød­der. Es­sen­sen af vo­res ka­er­lig­hed »Tan­ken om, at no­gen ik­ke vil kun­ne li­de det el­ler vil ’an­mel­de vo­res ka­er­lig­hed’ dår­ligt, er jo ik­ke til at ba­e­re. Det er jo es­sen­sen af vo­res ka­er­lig­hed, Tho­mas har be­skre­vet her. Et al­bum med alt, hvad ka­er­lig­hed in­de­ba­e­rer for de fle­ste, for selv­om det er en ka­em­pe ka­er­lig­hed­ser­kla­e­ring, hand­ler det og­så om, hvad al­le an­dre par­for­hold op­le­ver – at ska­en­des, at hol­de ud, at tro på hin­an­den.«

Og selv­om alt vir­ker lyk­ke­ligt hos hr. og fru But­tens­chøn, har der selv­føl­ge­lig og­så va­e­ret kri­ser i det lil­le hjem, som fak­tisk er et lil­le hjem sam­men­lig­net med, hvor de kom­mer fra.

Det er kun et halvt års tid si­den, de skif­te­de 250 kva­drat­me­ter, ha­vud­sigt og ja­cuzzi i det søn­derjy­ske ud med Kø­ben­hav­n­er­lej­lig­he­den, døgnåb­ne kio­sker og bylarm. En util­freds ko­ne »Jeg måt­te for­hol­de mig til en ko­ne, der ik­ke var til­freds i Kø­ben­havn, som stam­pe­de i gul­vet og råb­te ’jeg vil hjem til Jyl­land’, ef­ter at vi hav­de få­et vo­res før­ste barn. Jeg var al­drig hjem­me, og når jeg en­de­lig kom tra­et hjem, var dét hel­ler ik­ke så po­pu­la­ert. Så jeg sag­de: Vi gør det her sam­men, vi sad­ler om og skri­der til Jyl­land’.«

Og selv­om de er lyk­ke­li­ge over at va­e­re til­ba­ge i Kø­ben­havn, var af­stik­ke­ren til Søn­derjyl­land vig­tig og til­tra­engt. Det var dér, at in­gen li­ge kom til kaf­fe. Og dér, hvor ti­den gik lidt lang­som­me­re.

»Vi be­gynd­te at snak­ke rigtigt sam­men igen. Fin­de ud af, hvor­dan den an­den egent­lig hav­de det. Vi stjal små, ulov­li­ge frik­var­ter med en for­budt ci­ga­ret og et glas vin på ter­ras­sen. Ting, vi gjor­de, før vi blev fora­el­dre, men som i lang tid ik­ke hav­de va­e­ret en del af det nye, me­get voks­ne liv, vi plud­se­lig fik. Po­li­tisk ukor­rekt, ja – men fedt. Vi blev li­ge­som un­ge igen. Og go­de ka­e­re­ster,« forta­el­ler But­tens­chøn, og fru­en nik­ker gen­ken­den­de.

»Jeg var ba­re mor. In­tet an­det, og jeg skul­le virkelig fin­de alt det an­det i mig igen.« Op­sum­me­rer vok­sen­li­vet Og det er i vir­ke­lig­he­den dét, al­bum­met op­sum­me­rer. Vok­sen­li­vet:

»Kri­ser­ne kan man kom­me igen­nem, og det vil vi ger­ne vi­se. Ka­er­lig­he­den gi­ver ik­ke sig selv, og jeg fandt ud af, at man ik­ke bli­ver vok­sen af at få børn, men af at fin­de ud af at ta­ge an­svar for si­ne eg­ne hand­lin­ger og ta­ge hen­syn. Ka­er­lig­he­den til bør­ne­ne kan in­gen jo ham­le op med el­ler sky­de ned, men at stil­le sig selv til si­de for at få no­get stør­re – det er det, det he­le hand­ler om.«

Tho­mas But­tens­chøn er 30 år og har ud­gi­vet seks al­bum. Han og Ca­na er fora­el­dre til Jens på fi­re år og Pe­ter på halvan­det år.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.