Ja, det er ik­ke bar­nets tarv at bli­ve red­det

BT - - DEBAT -

KA­RI­NA ROTHOFF BRIX

hvil­ke føl­ger det har for bør­ne­ne, el­ler hvad de går igen­nem i form af smer­ter og be­hand­ling. Kon­se­kven­ser­ne, og­så for dem der over­le­ver, kan væ­re op til ot­te måneder i in­ten­siv og smer­te­fuld be­hand­ling med ope­ra­tio­ner i tar­me, hjer­te, øj­ne osv. På læn­ge­re sigt ska­der det og­så bør­ne­ne psy­kisk. Vi bur­de ha­ve en græn­se ved børn, der

I dag bli­ver født i uge 24. I dag for­sø­ger man at red­de børn, der bli­ver født end­nu tid­for­sø­ger li­ge­re – for­di man kan. Det er for­kert. Vi

man at red­de bur­de ske­le til Hol­land – som i mod­sæt­ning til Dan­mark har la­vet forsk­ning børn, der bli­ver om, hvil­ke kon­se­kven­ser det har for

født før uge 24, bør­ne­ne – og de har af eti­ske år­sa­ger sat græn­sen ved uge 24. Man skal ik­ke gø­re og det er for­kert alt for at red­de for tid­ligt fød­te børn, for læ­ger­ne træff er be­slut­nin­gen på uop­lyst grund­lag ift . hvil­ke kon­se­kven­ser, det vil ha­ve for bar­net, bå­de hvis det dør el­ler over­le­ver.

VI VED IK­KE,

rart at snak­ke om, at der er børn, der ik­ke skal red­des, men vi er sat i ver­den for at va­re­ta­ge bør­ne­nes tarv – og det er ik­ke at bli­ve red­det, hvis de bli­ver født alt for tid­ligt. Vi går alt for langt for at red­de for tid­ligt fød­te børn. Det er svært at ta­ge en be­slut­ning om ik­ke at red­de et barn, når man står i si­tu­a­tio­nen. Vi har be­rø­rings­angst med det. Og så har læ­ger­ne et me­get tungt ord i den her de­bat, og de er sat i ver­den for at red­de liv, og det gør de­bat­ten unu­an­ce­ret. Vi ta­ler om at red­de liv, men ik­ke sær­lig me­get om, hvad det er for et liv, vi red­der til.

DET ER AL­DRIG

ud­gangs­punk­tet for ik­ke at red­de liv? Så skul­le man sæt­te nog­le kri­te­ri­er op, som hvi­ler på en fo­re­stil­ling om det go­de liv. Men hvis fo­re­stil­ling? Den enes fo­re­stil­ling om det go­de liv er ik­ke bed­re end den an­dens. Det, som en læ­ge vur­de­rer, er en me­get dår­lig prog­no­se, kan væ­re et stort håb for for­æl­dre­ne. Så der er sto­re pro­ble­mer knyt­tet til ik­ke at gø­re alt, vi kan, for at red­de børns liv. Der er no­gen sær­li­ge og sjæld­ne græn­se­til­fæl­de, hvor børn mang­ler sto­re de­le af hjer­tet el­ler på an­den må­de har sto­re fejl, som gør, at de med stor sik­ker­hed vil dø in­den­for over­sku­e­lig frem­tid, og hvis de over­le­ver, så vil de væ­re grønt­sa­ger. I så­dan­ne si­tu­a­tio­ner kan man må­ske si­ge, at bar­net vil få så kort og li­del­ses­fuldt liv, at det ik­ke vil væ­re et godt liv. Da vil det væ­re mest barm­hjer­tigt og hen­syns­fuldt at la­de et men­ne­ske dø. Men hvis der f. eks. ba­re er en risiko for, at bar­net får en re­du­ce­ret IQ el­ler et han­di­cap, så vil jeg al­drig kun­ne for­sva­re, at man la­der det dø.

HVAD SKUL­LE VÆ­RE

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.