Vem du er

BT - - NYHEDER -

Den ame­ri­kan­ske psy­ko­log kom frem til si­ne re­sul­ta­ter ved at spør­ge folk, hvor­dan de for­hol­der sig til en ræk­ke si­tu­a­tio­ner. Som f. eks. hvor­dan de har det med at ven­te i en kø. Sam­ti­dig blev de spurgt, hvil­ken ty­pe kaf­fe de fo­re­træk­ker at drik­ke.

En lek­tor fra In­sti­tut for Psy­ko­lo­gi ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet gi­ver dog ik­ke me­get for den ame­ri­kan­ske un­der­sø­gel­se.

» Der er in­gen græn­ser for, hvad man kan spil­de ti­den på. I mi­ne øj­ne er der in­gen for­nuft i den un­der­sø­gel­se. Det gi­ver sim­pelt­hen ik­ke me­ning at hen­reg­ne folk i den ene, an­den el­ler tred­je per­son­lig­heds­ty­pe. Der­til er et be­greb som vo­res per­son­lig­hed alt for kom­plekst, « si­ger Kre­sten Bjerg, der fo­re­stil­ler sig, at ver­dens kaf­fe­fir­ma­er har hø­je­re tan­ker om un­der­sø­gel­sen end den psy­ko­lo­gi­ske vi­den­skab. Kaf­fe på kon­to­ret På de dan­ske ar­bejds­plad­ser er kaf­fe­ma­ski­nen et yn­det mø­de­sted. Det ved Kim Ny­berg alt om. Han er di­rek­tør for Maas In­ter­na­tio­nal, der har me­re end 10.000 kaf­feau­to­ma­ter stå­en­de på de dan­ske ar­bejds­plad­ser.

Her bli­ver der tryk­ket mest på dis­se kaf­fe- knap­per: caf­fe lat­te, sort kaf­fe, espres­so, corta­do samt cap­puc­ci­no. I den nævn­te ræk­ke­fæl­ge. Han har ik­ke be­mær­ket no­gen for­skel i per­son­lig­hed hos kun­der­ne. Til gen­gæld for­lan­ger de bed­re kaf­fe i kop­pen end tid­li­ge­re.

» Tid­li­ge­re la­ve­de ma­ski­ner­ne kaf­fe på tyndt pul­ver. I dag er det bøn­ner, der bli­ver frisk­ma­let. Det be­ty­der fak­tisk, at man drik­ker fær­re kop­per, for­di der er me­re kaf­fe­o­lie i hver kop, « si­ger Kim Ny­berg.

Iføl­ge ham drik­ker 70 pro­cent på de dan­ske ar­bejds­plad­ser kaf­fe. Det dag­li­ge ind­tag er 4,6 kop­per for mænd og 3,2 for kvin­der.

Til­ba­ge på Kaf’ Bar 9 i Kø­ben­havn har Sid­sel og 39- åri­ge Jes­per li­ge få­et ser­ve­ret hver sin cap­puc­ci­no.

» Det pas­ser ik­ke helt på mig. Det skul­le da li­ge væ­re, at jeg godt kan væ­re ‘ ød­sel med ti­den’ og ger­ne stræk­ker mig langt for at hjæl­pe an­dre, « si­ger 32- åri­ge Sid­sel, der selv er ud­dan­net psy­ko­log og ret skep­tisk over for un­der­sø­gel­sen.

» Og des­u­den ple­jer jeg at drik­ke stem­pelkaf­fe, « gri­ner hun.

» Jeg sy­nes, det pas­ser fint, det der med at hjæl­pe an­dre. Men jeg kan ik­ke gen­ken­de, at jeg of­te for­sø­der li­vet, som jeg for­sø­der kaf­fen, « kon­sta­te­rer Jes­per i læ­ne­sto­len over­for. Caf­fe lat­te- bøl­gen Hel­ler ik­ke på kaf­fe­ba­ren Skot­te og Sten­toft i Sorø gen­ken­der man Ra­ma­ni Dur­va­su­las op­da­gel­ser.

» Men folk, der har en vis al­der, er sjæl­dent til lat­te og så­dan no­get, så det kan væ­re lidt al­ders­be­to­net. Hvis man ik­ke har væ­ret med på den der bøl­ge i 00’ er­ne, hvor caf­fe lat­te over­væl­de­de os al­le sam­men, så drik­ker man nok mest fil­ter- kaf­fe, « si­ger Tho­mas Skot­te Sten­toft.

Ra­ma­ni Dur­va­su­la bryg­ge­de sin un­der­sø­gel­se på ob­ser­va­tio­nel­le stu­di­er af 1.000 kaf­fedrik­ke­re. Det blev og­så til bo­gen fra 2013, hvis ti­tel frit over­sat ly­der ‘ Du er hvad du spi­ser: For­an­drer du din at­ti­tu­de til mad, for­an­drer du dit liv’.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.