Løk­ke og fri­stel­ser­ne

BT - - NYHEDER -

syv kg let­te­re og skar­pe­re end læn­ge Men da han for seks måneder si­den at­ter ryk­ke­de ind i Stats­mi­ni­ste­ri­et, blev det igen svæ­re­re at hol­de fast i de go­de va­ner.

» Jeg kæm­per med re­gel­mæs­sig­he­den. Jeg hav­de en lang pe­ri­o­de, hvor jeg var ek­stremt di­sci­pli­ne­ret med ik­ke at spi­se ef­ter kl. 18 og så­dan nog­le ting. Det er lidt me­re ud­for­dren­de nu, hvor da­gen ba­re kø­rer, og jeg først er hjem­me kl. 20.30, så går det ik­ke at la­de væ­re med at spi­se.

Det var en god ven, der lær­te Lars Løk­ke, at alt hvad man spi­ser ef­ter kl. at­ten, det fe­der om nat­ten. Han hav­de haft for va­ne at spi­se en god bøf, når ar­bejds­da­gen en­de­lig slut­te­de ved 21- ti­den.

Han lær­te at kø­be en sund fær­dig sa­lat i lø­bet af da­gen, så blod­suk­ke­ret ik­ke faldt, og skif­te­de den tun­ge bøf ud med hvid­kåls­sup­pe og grønt­sa­ger før kl. 18. Den prak­sis blev ud­for­dret, da han blev stats­mi­ni­ster. Svært at la­de des­ser­ten stå » Ja, det er klart, at når jeg ta­ger til Bruxel­les, så får jeg den mad, de stil­ler frem. Og det er ik­ke dår­lig mad. Det kræ­ver lidt di­sci­plin at la­de des­ser­ten stå. Det er nem­me­re der­hjem­me, hvor man ba­re kan la­de væ­re med at la­ve des­ser­ten. «

Du skri­ver og­så i din ju­le­ka­len­der på Fa­ce­book, at ci­ga­ret­ten sma­ger bedst på top­pen af fjel­det på Færø­er­ne. Er du be­gyndt at ry­ge igen?

» Ja, det kan jeg ik­ke ly­ve mig fra. Det er en stør­re kamp at få helt styr på de skar­pe ru­ti­ner, men el­lers prø­ver jeg at hol­de fast. Jeg lø­ber f. eks. hver man­dag med for­skel­li­ge gæ­ster. «

Lø­be­tu­re­ne do­ku­men­te­rer Lars Løk­ke Ras­mus­sen med bil­le­der, vi­deo og ord - og­så på Fa­ce­book. Den 5. sep­tem­ber kan vi se, at han løb The Ba­ton Run, et løb for ud­send­te i krigs- og ka­ta­stro­fe­om­rå­der. 28. sep­tem­ber hav­de han lø­be­sko­e­ne på i Cen­tral Park i New York i for­bin­del­se med FN’s ge­ne­ral­for­sam­ling.

Men der­u­d­over in­vi­te­rer han som nævnt og­så for­skel­li­ge top­folk fra fag­li­ge og er­hvervsor­ga­ni­sa­tio­ner som Dansk Er­hverv, Dansk Ener­gi og HK med på lø­be­tu­re hver man­dag kl. 7.30 på Ma­ri­en­borg.

» Jeg er vild med Fa­ce­book. Da jeg var ung by­rå­dspo­li­ti­ker, gik jeg ba­re op i Pri­ma om lør­da­gen, og så mød­tes jeg med folk over kø­le­di­sken. Mit vir­ke­om­rå­de var lil­le den­gang, og dem, jeg mød­te hos køb­man­den, var ri­me­ligt re­præ­sen­ta­ti­ve for fol­ke­stem­nin­gen. Nu er he­le Dan­mark mit vir­ke­om­rå­de og så bli­ver Fa­ce­book en form for mo­der­ne kø­le­disk.

Men op­pe ved kø­le­di­sken hos køb­man­den smi­ler man til hin­an­den. Det er sjæl­dent, man bru­ger ukvem­sord. Man kan se hin­an­den i øj­ne­ne og af­læ­se hin­an­dens kro­p­s­sprog. På Fa­ce­book bli­ver det nog­le gan­ge vildt. I øje­blik­ket bru­ger jeg min ju­le­ka­len­der på Fa­ce­book til at ta­le to­nen lidt op. « Jeg kæm­per med re­gel­mæs­sig- he­den. Jeg hav­de en lang pe­ri­o­de, hvor jeg var ek­stremt di­sci­pli­ne­ret med ik­ke at spi­se ef­ter kl. 18 og så­dan nog­le ting

» Ja, jeg sy­nes, at folk skal for­stå den di­men­sion. Jeg har li­ge haft en for­svars­mi­ni­ster ( Carl Holst, red.), der nu ik­ke er for­svars­mi­ni­ster me­re.

Han har i det­te ef­ter­år smagt på op­le­vel­ser, jeg selv har haft, og jeg ved, hvor ufat­te­lig ondt det gør. Jeg tror slet ik­ke, at folk gør sig no­get rigtigt be­greb om, hvor ondt det gør.

Det kan man ik­ke selv for­mu­le­re, når man står i det, for så bli­ver det op­fat­tet som om, man skub­ber bør­ne­ne for­an sig.

Nu er jeg me­re på af­stand af nog­le op­le­vel­ser og sy­nes så, at jeg kan til­la­de mig at åb­ne lidt me­re for det. For mig hand­ler det og­så om at bli­ve lidt skar­pe­re på at få skilt per­son og po­li­tik. «

Ik­ke ba­re et spil i Net­flix

» Det er vig­tigt, og det er og­så vig­tigt at for­mid­le. Jeg er sta­dig be­kym­ret over de ten­den­ser, hvor Chri­sti­ans­borg kun bli­ver frem­stil­let som et spil, hvor folk kæm­per mod hin­an­den.

Det he­le bli­ver li­ge­som ind­læst i Net­flix- se­ri­er som ’ Hou­se of Cards’ og så­dan no­get. Men po­li­tik er og­så voks­ne men­ne­sker, som på lange stræk­nin­ger har me­re, de er eni­ge om end ue­ni­ge om. Jeg har haft et rig­tig godt år, hvor jeg har dyr­ket rig­tig me­get mo­tion og og­så tabt mig. Men det er be­gyndt at skri­de un­der fød­der­ne på mig Lars Løk­ke Ras­mus­sen

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.