Mig mod jer

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS -

DEN TID­LI­GE­RE LI­VER­POOL- MA­NA­GER Gérard Houl­li­er sag­de altid, at ’ det vig­tig­ste hal­ve mi­nut er det øje­blik, hvor man eft er kam­pen får stuk­ket det før­ste ka­me­ra og den før­ste mi­kro­fon op i ho­ve­d­et. På det tids­punkt ved man, at he­le klub­ben, be­sty­rel­sen og fan­se­ne kig­ger med. På det tids­punkt be­ty­der ens fremto­ning alt.’

Den be­tragt­ning gæl­der i dag me­re end no­gen­sin­de, og der­for var vi man­ge, der for al­vor spid­se­de ører, da José Mourin­ho eft er kam­pen mod Lei­ce­ster be­nyt­te­de sig af ven­din­gen

da han skul­le for­kla­re nok et ne­der­lag til de fald­ne en­gel­ske me­stre.

» Spil­ler­ne har for­rå­dt ( mit ar­bej­de. Jeg har brugt fi re da­ge på at for­be­re­de dem på, hvor­dan Lei­ce­ster sco­rer si­ne mål, og al­li­ge­vel sker det. « DEN KA­RIS­MA­TI­SKE PO­RTU­GI­SER ved om no­gen, hvor­dan hans fremto­ning og re­to­rik bli­ver gen­nem- ana­ly­se­ret eft er hver ene­ste kamp. Han ved, hvad han vil si­ge og fal­der ik­ke i no­gen fæl­der. Der­for er der og­så grund til at tro, at Mourin­ho har væ­ret be­vidst om sit ord­valg man­dag aft en. Han har med fuldt over­læg brugt ven­din­gen, at hans spil­le­re hav­de for­rå­dt ham.

Det er jo ik­ke li­ge­frem før­ste gang, at ’ The Spe­ci­al One’ har lagt sig ud med go­de men­ne­sker eft er en fod­bold­kamp. Men hans tak­tik har altid gå­et ud på at op­byg­ge en front mel­lem ’ os’ og ’ dem’. Han har kri­ti­se­ret dom­me­re, mod­stan­de­re, kamp­plan­læg­nin­gen, fod­bold­for­bun­det og al­le mu­li­ge an­dre. Men al­drig før har han brugt så skar­pt et ud­tryk om si­ne spil­le­re. For­di Mourin­ho altid har for­søgt og for­må­et at byg­ge en front mel­lem ’ os’ og ’ dem’. Så­le­des at han pr. de­fi ni­tion vil­le ha­ve spil­ler­trup­pens op­bak­ning.

Ja­vel, han har og­så fra tid til an­den kri­ti­se­ret navn­giv­ne spil­le­re, og eft er­hån­den som han er ble­vet me­re og me­re pres­set her i eft er­å­ret, har Chel­sea- ma­na­ge­ren og­så sat spørgs­måls­tegn ved sin spil­ler­trups re­el­le klas­se. Det gjor­de han og­så for­le­den aft en. MEN MED BRU­GEN af ven­din­gen, at ’ spil­ler­ne har for­rå­dt mit ar­bej­de’, skær­pe­de Mourin­ho re­to­rik­ken til det punkt, der tors­dag eft er­mid­dag ko­ste­de ham po­sten som ma­na­ger i Chel­sea, for når man for­rå­der no­gen, gør man det med vil­je. I vir­ke­lig­he­den sag­de Mourin­ho, at Chel­seas spil­le­re med vil­je hav­de la­det Lei­ce­ster sco­re de to mål, der af­gjor­de kam­pen. Og så var det jo ik­ke læn­ge­re ’ os’ mod ’ dem’. Så var det li­ge plud­se­lig ’ mig’ mod ’ jer’.

I den si­tu­a­tion må Chel­sea- ejer Ro­man Abram­ovitj ha­ve spurgt sig selv: ’ Ja­men, hvad er der så til­ba­ge?’ Sva­ret kom i tors­dag.

José Mourin­ho har altid gjort den største dyd ud af at ’ ha­ve om­klæd­nings­rum­met med sig’, alt­så at sik­re sig, at han til en­hver tid hav­de spil­ler­nes op­bak­ning. Det har han gjort ved at iden­ti­fi ce­re de mest ind­fl ydel­ses­ri­ge spil­le­re i trup­pen og gi­ve dem mas­ser af spil­le­tid og ul­ti­ma­tiv op­bak­ning bå­de in­dadtil og udadtil. Det lyk­ke­des i Por­to, det lyk­ke­des i Chel­sea i den før­ste pe­ri­o­de, og det lyk­ke­des i In­ter. Men i det lange løb mis­lyk­ke­des det i Re­al Madrid, for­di Mourin­ho un­der­vur­de­re­de, hvor magt­fuld en mand, Iker Ca­sil­las var. Da han slog hån­den af ’ San Iker’ og si­den lag­de sig ud med Ser­gio Ra­mos, var hans da­ge i Re­al Madrid talt. Man kan me­ne, at der var fl ere ta­be­re af li­ge præ­cis den­ne magt­kamp, men Mourin­ho vandt den i hvert fald ik­ke.

Da Mourin­ho vend­te til­ba­ge til Chel­sea i som­me­ren 2013, vir­ke­de det, som om han hav­de læst på lek­tien. Med det sam­me gav han an­fø­rer Jo­hn Ter­ry den sta­tus til­ba­ge, som han hav­de mi­stet un­der folk som An­dré Vil­las- Boas og Rafael Benítez, og sid­ste som­mer la­ve­de han det helt ge­ni­a­le træk at hen­te leg­en­den Di­di­er Drog­ba til­ba­ge til Chel­sea. På det tids­punkt var Drog­ba for længst over bjer­get som spil­ler, men jeg er sik­ker på, at Mourin­ho la­ve­de en aft ale med Drog­ba, der hed, at ’ hvis jeg hen­ter dig til­ba­ge til Chel­sea, sty­rer du om­klæd­nings­rum­met sam­men med Jo­hn Ter­ry’, for­di han vid­ste, at Drog­ba har en per­son­lig­hed og en sta­tus i Chel­sea som in­gen an­dre. MEN I DEN­NE sæ­son har Mourin­ho mi­stet al­le si­ne

Frank Lampard og Di­di­er Drog­ba er væk, Jo­hn Ter­ry blev fl ået ud i pau­sen af sæ­so­nens an­den Pre­mi­er Le­ague- kamp og blev i øv­rigt og­så ta­get ud imod Lei­ce­ster man­dag, og det al­ler­vær­ste i den­ne sam­men­hæng: Arv­ta­ger­ne er der ik­ke! Mourin- ho hav­de sik­kert fo­re­stil­let sig, at folk som Iva­novic, Fà­bre­gas, Ha­zard og Cos­ta var ved at væ­re klar til at over­ta­ge ho­ved­rol­ler­ne i hie­rar­ki­et, men det har jo langt­fra væ­ret til­fæl­det, og de har al­le fi re måt­tet dø­jet at star­te på bæn­ken i vig­ti­ge kam­pe.

Som sæ­so­nen er skre­det frem, har det vist sig, at der ik­ke var det sam­me bånd som tid­li­ge­re mel­lem José Mourin­ho og hans spil­ler­trup. I en tid har man tro­et, at for­hol­det kun­ne re­pa­re­res, men at det hel­ler ik­ke var mu­ligt, stod klart man­dag aft en, da Mou ud­tal­te sin be­røm­te sæt­ning.

» Spil­ler­ne har for­rå­dt mit ar­bej­de. «

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.