Da Dan­mark red­de­de bør­ne­ne

BT - - NYHEDER -

RED BAR­NET »Jeg er me­get tak­nem­me­lig over­for Dan­mark. Det er mit an­det land.« Så­dan si­ger Fran­cois Mar­chet­ti, som har va­e­ret fyldt med den fø­lel­se i 70 ud af de 79 år, han har le­vet. Fø­lel­sen af tak­nem­me­lig­hed over at bli­ve ta­get imod med åb­ne ar­me, da han hav­de al­ler­mest brug for det.

For mens Frank­rig umid­del­bart ef­ter An­den Ver­denskrig lå i ru­i­ner og hav­de sto­re pro­ble­mer med at brød­fø­de sig selv, hav­de Dan­mark rig­dom og ka­er­lig­hed nok til at fav­ne tu­sin­de­vis af krigs­børn fra Eu­ro­pa, ik­ke mindst børn fra net­op Fran­cois Mar­chet­tis fø­de­land, Frank­rig.

At den er og var dyb­følt, em­me­de Dan­marks­hu­set i Pa­ris af, da de for ny­lig lag­de lo­ka­ler til en mar­ke­ring af 70-året for kri­gens af­slut­ning, hvor gri­ben­de be­ret­nin­ger blev for­talt af fle­re af de børn, som op­le­ve­de dan­sker­nes hja­elp på egen krop.

Fran­cois Mar­chet­tis krop var kun ni år gam­mel. Den var sva­ge­lig. Ik­ke kun som føl­ge af kri­gens un­de­rer­na­e­ring, men og­så en sta­erk ast­ma og Jeg kom fra Pa­ris, hvor jeg sov på en briks i spi­sestu­en i en lil­le lej­lig­hed til en smuk gård, hvor jeg hav­de mit eget va­e­rel­se i et stort hus med dyr, åer og skov om­kring mig po­lio i det høj­re ben. Og nu var han på vej gen­nem det krigs­haer­ge­de Eu­ro­pa, på vej til Dan­mark.

»Rej­sen tog tre da­ge gen­nem det ud­bom­be­de Tys­kland. Det var sør­ge­ligt at se by­er­ne, som lå i ru­i­ner, og se ty­ske dren­ge, som tig­ge­de om mad. Men vi hav­de in­tet at gi­ve,« forta­el­ler Fran­cois Mar­chet­ti.

Til gen­ga­eld frem­stod Dan­mark som et pa­ra­di­sisk mad­kam­mer fra dét øje­blik, to­get tril­le­de ind over den dan­ske gra­en­se, og bør­ne­ne blev fodret med et må­l­tid, hvis li­ge de ik­ke hav­de set la­en­ge. Og idyl­len blev ik­ke min­dre, da en ni-årig Fran­cois Mar­chet­ti rej­ste vi­de­re til sin en­de­sta­tion på Fyn.

»En helt fan­ta­stisk gård, en ty­pisk fynsk gård med strå­tag og det he­le,« min­des han.

»Jeg kom fra Pa­ris, hvor jeg sov på en briks i spi­sestu­en i en lil­le lej­lig­hed til en smuk gård, hvor jeg hav­de mit eget va­e­rel­se i et stort hus med dyr, åer og skov om­kring mig. Et lil­le pa­ra­dis. Det var en be­fri­el­se,« si­ger Fran­cois Mar­chet­ti. Slap bil­ligt Det var hja­el­pe­or­ga­ni­sa­tio­nen Red Bar­net, som stod bag dét, de be­trag­ter som en af de­res sto­re hu­ma­ni­ta­e­re sej­re. For selv om Dan­mark og­så hav­de si­ne sår at slik­ke oven­på kri­gen, var vi, i mod­sa­et­ning til den nød og elen­dig­hed der gen­nem­sy­re­de lan­de­ne i det cen­tra­le Eu­ro­pa, slup­pet bil­ligt. Og der­for hav­de vi pligt til at hja­el­pe.

Isa­er Frank­rig var hårdt ramt. Iføl­ge den tids be­skri­vel­ser fra Øst­frank­rig le­ve­de be­bo­er­ne i ’ru­i­ner og ka­el­dre uden gas og lys’, og for­di ma­en­de­ne var sendt i krig, ka­em­pe­de kvin­der­ne for at over­le­ve som ene­for­sør­ge­re.

4.930 fran­ske børn blev i åre­ne 1945 til 1950 sendt i ple­je i Dan­mark.

»Jeg kun­ne ma­er­ke, at der var over­flod. Vi fik ka­ger tre gan­ge om ugen,« hu­sker Fran­cois Mar­chet­ti.

Det var en lang og glad som­mer for det fran­ske krigs­barn, som bol­tre­de sig i den land­li­ge na­tur uden­for Lan­ge­skov og va­el­te­de sig i ja­ev­nal­dren­de ven­ner, for hvem sprog­bar­ri­e­ren ik­ke ek­si­ste­re­de.

Lil­le Fran­cois Mar­chet­ti blev el­lers jub­len­de glad, da han af sin ple­je­far på Thor­bøl­le­gaard Pe­der Mad­sen blev mødt med et ’har du haft en god rej­se min dreng?’, på klin­gen­de fransk. Desva­er­re - skul­le det vi­se sig - den ene­ste sa­et­ning fa­mi­li­en Mad­sen kun­ne på fransk.

Men li­ge­som med de dan­ske ven­ner er alt al­li­ge­vel gå­et op i en hø­je­re og smuk­ke­re en­hed for det fran­ske krigs­barn.

For helt frem til han var 20 år gam­mel, var Fran­cois Mar­chet­ti ja­evn­ligt som­mer­ga­est på Thor­bøl­le­gaard. Hver gang rej­ste han hjem til Frank­rig med et lil­le stik i hjer­tet.

»Jeg sav­ne­de Dan­mark. Og i 1965 be­slut­te­de jeg at bosa­et­te mig per­ma­nent her sam­men med min ko­ne.«

I dag er han 79 og er gå­et på pen­sion ef­ter et langt liv som lek­tor i fransk ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.