Kun­ne va­e­re und­gå­et’

BT - - NYHEDER -

Men det liv, hun le­ve­de frem til sin død, var et liv langt fra di­a­de­mer og gal­lau­ni­for­mer. Iben Kadzi­o­la le­ve­de et liv som kunst­ner og bil­led­kunst­la­e­rer på en lan­de­jen­dom i Ny­sted, hvor hun bo­e­de sam­men med sin mand, der og­så er bil­led­kunst­ner. Blev ik­ke ta­get al­vor­ligt I et in­ter­view med Fe­mi­na i 2014 be­skrev hun Tho­mas Kadzi­o­la som ’sit livs ka­er­lig­hed’, men midt i lyk­ken blev hun ramt af den kra­eft­syg­dom, der lang­somt sneg sig ind på hen­de.

Hun var tra­et. Hen­des hår faldt af. Hen­des hud klø­e­de, og hun hav­de smer­ter i ryg­gen. Iben Kadzi­o­la gik fi­re-fem gan­ge til sin egen prak­ti­se­ren­de la­e­ge, men hen­des symp­to­mer blev ik­ke ta­get al­vor­ligt, for­tal­te hun til Fe­mi­na:

»Min mor hav­de kra­eft, og jeg syn­tes, der var symp­to­mer, der lig­ne­de. Isa­er den dér ud­mat­tel­se. Jeg var tap­pet på en helt ek­strem må­de. Hun hav­de le­vet den dag i dag, hvis la­e­gen hav­de lyt­tet til hen­de, da hun sag­de, at hun hav­de kra­eft De sid­ste gan­ge jeg gik hjem fra den prak­ti­se­ren­de la­e­ge, gik jeg hjem og sat­te mig til at stortu­de. Jeg fik ba­re at vi­de: »Du er jo for ung til, at du kan fejle no­get.« Men der jo no­get ri­ven­de galt,« sag­de hun i in­ter­viewet, der iføl­ge Tho­mas Kadzi­o­la var et år un­der­vejs og ta­e­re­de enormt på hen­des kra­ef­ter. Tarm­kra­ef­ten hav­de spredt sig Det var en kiro­p­rak­tor, der som den før­ste tog Iben Kadzi­o­las symp­to­mer al­vor­ligt, og sag­de, at hun hav­de me­re end al­min­de­ligt ondt i ryg­gen. Hun fik en ny prak­ti­se­ren­de la­e­ge, der send­te hen­de vi­de­re til un­der­sø­gel­se. Men da var det ved at va­e­re for sent. Un­der­sø­gel­sen vi­ste, at hun hav­de lang­somt vok­sen­de tarm­kra­eft. Syg­dom­men hav­de plud­se­lig spredt sig vold­somt til un­der­li­vet og ind i ryg­gen. Se­ne­re op­stod der me­tast­a­ser i lun­ger­ne og en i ba­ek­ke­net. Iben Kadzi­o­la blev ope­re­ret, men kra­eft­sydg­om­men kun­ne ik­ke ku­re­res. I in­ter­viewet med Fe­mi­na fortrød Iben Kadzi­o­la bit­tert, at hun ik­ke sto­le­de me­re på sig selv:

»Jeg skul­le ha­ve sagt: ’Jeg at bli­ve un­der­søgt.’ Jeg fik at vi­de, at jeg ba­re skul­le tra­e­ne rygs­mer­ter­ne va­ek. Og la­e­gen var og­så tra­et om ef­ter­mid­da­gen, sag­de han. Li­ge dér skul­le jeg ha­ve va­e­ret mig selv tro. Jeg kun­ne jo godt ma­er­ke på min krop, at der no­get galt. Jeg for­try­der

me­get, at jeg ik­ke hav­de me­re selv­til­lid til at in­si­ste­re. Jeg kun­ne ha­ve va­e­ret spa­ret for me­get. I va­er­ste fald for at mi­ste li­vet,« sag­de hun til Fe­mi­na.

I det sid­ste år af Iben Kadzi­o­las liv blev hun be­hand­let med ke­mo, strå­ler og sta­erk smer­testil­len­de me­di­cin.

Tho­mas Kadzi­o­la er vred midt i sor­gen:

»Der er en grund til, at Dan­mark lig­ger i bund i Nor­den med hen­syn til kra­eft­be­hand­ling, og jeg tror, det her er for­kla­rin­gen. Der må va­e­re en me­ka­nis­me, som gør, at det ik­ke kan be­ta­le sig for la­e­ger at sen­de pa­tien­ter vi­de­re til un­der­sø­gel­se,« si­ger han.

Det er ik­ke lyk­ke­des BT at få en kom­men­tar fra Prak­ti­se­ren­de La­e­gers Landsor­ga­ni­sa­tion.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.