Ldest til Spro­gøe’

BT - - KULTUR -

mel­se af på en char­ter­fe­rie til Kre­ta sid­ste som­mer med sin fa­mi­lie.

»Jeg har ik­ke holdt fe­rie i fle­re år, men da op­le­ve­de jeg for al­vor, hvor po­pu­la­er tv-se­ri­en er. ’Ja­men, det er jo hr. Wey­se’ – el­ler ’Åh, hr. Wey­se, gi’r De ik­ke et num­mer?’ lød det. Folk er sø­de og ra­re, og jeg har al­drig op­le­vet no­get ube­ha­ge­ligt. Men det er nem­me­re at gem­me sig bag en te­a­ter­rol­le.«

Det ene­ste, han fryg­ter, er at bli­ve sat i bås som hr. Wey­se.

»Hvis vi får at vi­de, at ’Ba­de­ho­tel­let’ skal fort­sa­et­te i ot­te sa­e­so­ner, så vil det alt­så bli­ve uden mig,« un­der­stre­ger Jens Ja­cob Ty­ch­sen. Spil­lesti­len kri­ti­se­ret »Vo­res spil­lestil er ble­vet kri­ti­se­ret for, at der ik­ke er no­gen sku­e­spil­le­re, der op­fø­rer sig på den må­de som f.eks. hr. Wey­se. Men det kan jeg ed­der­ma­me love dig for, at der er. Det ved jeg. Hvis man ta­ger koryfaeer som Poul Re­u­mert, Jør­gen Re­en­berg – you na­me them – det er ube­skri­ve­ligt. Poul Re­u­mert holdt hof En sku­e­spil­ler som f.eks. Poul Re­u­mert kom jo på et ba­de­ho­tel hver som­mer, hvor han holdt hof og un­der­holdt, sad og la­e­ste højt i dag­ligstu­en til al­les be­un­dring. Og nød op­ma­er­k­som­he­den.«

Men Wey­se er ik­ke kun byg­get op om­kring sku­e­spil­le­ren Poul Re­u­mert, for­kla­rer Jens Ja­cob Ty­ch­sen, der har va­e­ret i DRs ar­ki­ver og set gam­le ud­ga­ver af DRs ’Lør­dags­hjør­net’ med bl.a. fol­ke­ka­e­re sku­e­spil­le­re som Poul Rei­chhardt og Dirch Pas­ser som re­search til rol­len.

»Det er sjovt at se en Poul Rei­chhardt va­e­re ga­est og prø­ve at va­e­re sig selv. Det er han på in­gen må­de. Det er sta­dig en mand, der er be­vidst om sit an­sigt og sin fremto­ning. Dirch Pas­ser er na­er­mest uhyg­ge­lig at se på, for han kan ik­ke slap­pe af. Så­dan er der man­ge koryfaeer, der altid er ’på’. De spil­ler rol­len som sig selv. Det gør Wey­se og­så.«

Jens Ja­cob Ty­ch­sen fø­ler, han står i ga­eld til de dan­ske fol­ke­ko­me­di­er, som han na­er­mest er vok­set op med, for­di hans far var di­rek­tør i Danmarks før­ste vi­deo­fir­ma.

Han kal­der Wey­se en stor ka­er­lig­hed­ser­kla­e­ring og tak til ’de dren­ge, der har gi­vet mig så me­get’. Der er ik­ke en sce­ne, hvor der ik­ke er en lil­le hil­sen til Ove Spro­gøe, Axel Strø­bye el­ler Karl Steg­ger og fle­re af de an­dre. Film fra gulv til loft »Dansk film­skat har gi­vet mig så me­get som barn. Jeg er vok­set op med film fra gulv til loft og har set de film tu­sind­vis af gan­ge. De har na­er­mest kørt i båndsløj­fe. Det gav mig tryg­hed og var­me – og har hjul­pet mig, når jeg har va­e­ret ked af det el­ler i sorg. Sa­et en gam­mel dansk film på, og man bli­ver lidt gla­de­re. Selv­føl­ge­lig ved vi godt, at Poul Rei­chhardt ik­ke går og syn­ger: ’Er du dus med himlens fug­le?’ i vir­ke­lig­he­den – men det er dej­ligt, at han gør det dér, si­ger Ty­ch­sen, og til­fø­jer:

»Vi er en grup­pe sku­e­spil­le­re,

JENS JA­COB TY­CH­SEN der har sid­det i vo­res gar­dero­ber og talt det sprog - og sagt til hin­an­den: ’Ta­enk, hvis vi hav­de le­vet den­gang og få­et lov til at va­e­re med i en fol­ke­ko­me­die. Det kom­mer al­drig til at ske!’. Men det er jo det, vi får lov til her. Det er fuld­sta­en­dig fan­ta­stisk at va­e­re med i en dansk fol­ke­ko­me­die.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.