Ja, kir­kens fa­el­les­skab gi­ver et ån­de­ligt sus

BT - - DEBAT -

KATHRINE LIL­LEØR

mit ved­kom­men­de i li­ge så høj grad i kir­ken som der­hjem­me. Kir­ken har va­e­ret et fri­sted på de tids­punk­ter i mit liv, hvor jeg har va­e­ret ked af det, ek­sem­pel­vis un­der min skils­mis­se, el­ler til an­dre ti­der, hvor mit liv ik­ke har va­e­ret, som jeg hav­de hå­bet. I fa­mi­li­er, der ik­ke går i kir­ke i jul en, st år og fal­der ju­len med ju­le­trae, ju­le­mid­dag og ju­le­hyg­ge. Det kan nemt bri­ste, hvis no­gen er ked af det el­ler ska­en­des – som det kan ske i al­le hjem. Det på­vir­ker selv­føl­ge­lig og­så mig, når stem­nin­gen kna­ek­ker hos os, men det kan ik­ke øde­la­eg­ge min jul. Kir­ken er ble­vet et ba­e­ren­de ele­ment i min ju­le­tid. Vi har over 1.000 men­ne­sker i kir­ken ju­le­af­ten, og det gi­ver et ån­de­ligt sus af sam­hø­rig­hed, når så man­ge men­ne­sker syn­ger og lyt­ter på sam­me tid. Vi er for en stund fa­el­les om li­vet på godt og ondt i hå­bet om gla­e­den. Med det fa­el­les­skab i sig bli­ver man ik­ke så skuf­fet, hvis der går skår i ju­le­froko­sten og juledagene.

JU­LEN FIN­DES FOR

jeg øje på nye facet­ter ved ju­le­e­van­ge­li­et. I år er det den tvivl, ju­le­eng­len mø­des med, da den vi­ser sig for den gam­le Za­ka­ri­as og for jom­fru Ma­ria. In­gen af dem tror på, at de skal bli­ve fora­el­dre. Men hyr­der­ne – der på Jesu tid var de ud­stød­te og små­far­li­ge – for­stod straks, at der var ta­le om no­get stort og gla­e­de­ligt, Jeg tror, at man helt umid­del­bart fan­ger ju­le­bud­ska­bet, når man i sit hjer­te ken­der til at va­e­re uden­for og ken­der til mør­ket og dø­de­ns skyg­ge.

HVERT ÅR FÅR

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.