Ja, kirkens faellesskab giver et åndeligt sus

KATHRINE LILLEØR

mit vedkommende i lige så høj grad i kirken som derhjemme. Kirken har vaeret et fristed på de tidspunkter i mit liv, hvor jeg har vaeret ked af det, eksempelvis under min skilsmisse, eller til andre tider, hvor mit liv ikke har vaeret, som jeg havde håbet. I familier, der ikke går i kirke i jul en, st år og falder julen med juletrae, julemiddag og julehygge. Det kan nemt briste, hvis nogen er ked af det eller skaendes – som det kan ske i alle hjem. Det påvirker selvfølgelig også mig, når stemningen knaekker hos os, men det kan ikke ødelaegge min jul. Kirken er blevet et baerende element i min juletid. Vi har over 1.000 mennesker i kirken juleaften, og det giver et åndeligt sus af samhørighed, når så mange mennesker synger og lytter på samme tid. Vi er for en stund faelles om livet på godt og ondt i håbet om glaeden. Med det faellesskab i sig bliver man ikke så skuffet, hvis der går skår i julefrokosten og juledagene.

JULEN FINDES FOR

jeg øje på nye facetter ved juleevangeliet. I år er det den tvivl, juleenglen mødes med, da den viser sig for den gamle Zakarias og for jomfru Maria. Ingen af dem tror på, at de skal blive foraeldre. Men hyrderne – der på Jesu tid var de udstødte og småfarlige – forstod straks, at der var tale om noget stort og glaedeligt, Jeg tror, at man helt umiddelbart fanger julebudskabet, når man i sit hjerte kender til at vaere udenfor og kender til mørket og dødens skygge.

HVERT ÅR FÅR