’Det kan da godt vaere, der går lidt panik i mig’

DR-LEGENDER

»Jeg er stadig i DR Sporten. På en TBA (tidsbegraenset ansaettelse, red.) frem til OL naeste sommer. Eftersom jeg har vaeret i Danmarks Radio i mange år, havde jeg en lang opsigelse, og da den så var slut, blev jeg tilbudt en forlaengelse, så jeg kan blive her til og med OL.«

»Hvad der så skal ske bagefter, aner jeg ikke. Der er stadig et godt stykke tid til, men det kan da godt vaere, der går lidt panik i mig, når vi kommer taettere på.«

»Jeg har haft en dejlig tid i DR Sporten og har det sådan set stadigvaek. Jeg var heldig at vaere på den plads, jeg var, da håndbolden boomede. I al beskedenhed var Danmarks Radio jo selv med til at kickstarte interessen ved at gå ind og satse på det. I den forstand synes vi også, vi har en andel i den store succes, det blev.«

»Der har vaeret mange store oplevelser. Det var sjovt at se, at da kvinderne boomede, fik vi en masse nye kunder ind i butikken. Indtil da havde kvinder ikke set ret meget sport på tv, men nu kom de med. Det var sjovt at vaere med til. I dag har man jo indtryk af, at når kvinderne spiller i december, har det naermest status som julekalender. Folk hygger sig med håndbolden sammen med julehyggen.« Var heldig »Jeg kom til DR i sommeren ’88. DR manglede en, som havde beskaeftiget sig med håndbold, og jeg havde vaeret både spiller og dommer og vidste derfor meget om det. Jeg var heldig, at jobbet faldt i min turban. Min første opgave var kvindernes B-VM, som blev holdt i Danmark i 1989. Fra 1993 var jeg så virkelig med i opturen. Der slog kvinderne for alvor igennem med VM-sølv. Men min første store opgave som kommentator var tidligere i 1993 til maendenes VM i Sverige med Keld Nielsen som landstraener.«

»Det var bestemt ikke sjovt at blive fyret. Det tror jeg ikke, det er for nogen. Men jeg valgte fra starten at sige, at jeg har haft et godt liv i DR Sporten. Så i stedet for at vaere sur og tvaer, vil jeg hellere kigge på, at jeg har haft rigtig mange gode år. Jeg er ikke bitter i dag. Det er livet for kort til.«

»Jeg bor i dag i Tølløse med min kone. Børnene bor ikke hjemme laengere. De spillede alle håndbold, da de var mindre, men gør det ikke laengere.«