’Det ge­ne­re­de mig vold­somt at hø­re mig selv’

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS -

DR-LE­GEN­DER

»Fod­bold-VM i Ar­gen­ti­na i 1978 hu­sker jeg og­så som no­get helt spe­ci­elt. Det der kon­fet­tis­how... Jeg hav­de al­drig op­le­vet no­get lig­nen­de. Den op­le­vel­se står og­så klar i erin­drin­gen sam­men med den dej­li­ge fod­bold, der blev spil­let.«

»Det, jeg nok min­des med størst gla­e­de, er det dan­ske lands­holds gen­nem­brud i slut 70er­ne og gen­nem 80er­ne. Der var jeg med på si­de­linj­en he­le vej­en igen­nem. I al­le de år, man hav­de haft med fod­bold at gø­re, gik man og hå­be­de på, det vil­le ske, og nu kom der alt­så et gen­nem­brud, hvor man slog den ene na­tion ef­ter den an­den og kva­li­fi­ce­re­de sig til EM og VM, hvor man oven i kø­bet gjor­de en god fi­gur. Det var en ka­em­pe til­freds­stil­lel­se og gjor­de det virkelig sjovt at ha­ve med at gø­re.« Gen­ken­des på stem­men »I dag gen­ken­der folk mig, når jeg åb­ner mun­den. Det un­drer mig en smu­le, for jeg har al­drig syn­tes, min stem­me var no­get spe­ci­elt. Man hø­rer sin stem­me på en helt an­den må­de, og når jeg hø­rer min stem­me fra en gam­mel fod­bold­kamp er det en helt an­den stem­me, end den jeg hø­rer fra mig selv til dag­lig. I star­ten ge­ne­re­de det mig vold­somt at hø­re mig selv. For hel­ve­de da. Jeg var un­der op­la­e­ring af Jo­hn Idorn til at op­la­e­se sport­s­nyhe­der i ra­dio­en, og han gav mig en bånd­op­ta­ger og sag­de, at når jeg selv kun­ne hol­de ud at hø­re det, så kun­ne jeg kom­me til ham. Det var guld va­erd, for det tog sgu lang tid, Jeg har spil­let golf i man­ge år. Det er et fan­ta­stisk tids­for­driv, og når man har haft med sport at gø­re he­le li­vet, er det en rig­tig god udfordring før jeg kun­ne hol­de ud at hø­re det.«

»I dag har jeg den dej­li­ge lil­le ni­che, at så la­en­ge der er grup­pe­spil i Cham­pions Le­ague, er jeg med til at kommentere. Det tvin­ger mig til at hol­de mig ajour med, hvad der fo­re­går i in­ter­na­tio­nal fod­bold. Jeg ser en mas­se sport i tv. Ba­re spørg min ko­ne. Men når jeg skal kommentere, er jeg tvun­get til at gå dy­be­re ind i det. Jeg gør det på grund af ud­for­drin­gen i det. Den dag de ik­ke har brug for mig me­re, vil jeg va­e­re helt af­kla­ret. Jeg ta­ger det som en hob­by.« Golf i Val­lens­ba­ek »Når jeg ik­ke er ak­tiv i det, spil­ler jeg golf hver søn­dag i Val­lens­ba­ek. Vi er et fast hold på fi­re mand. Jeg har spil­let golf i man­ge år. Det er et fan­ta­stisk tids­for­driv, og når man har haft med sport at gø­re he­le li­vet, er det en rig­tig god udfordring. Bå­de af en selv men så san­de­lig og­så i for­hold til dem, man spil­ler imod. Jeg har jo spil­let fod­bold i man­ge år og ten­nis og bad­min­ton, og det man sav­ner, er de ud­for­drin­ger, der lig­ger i at va­e­re bed­re end ham, man kon­kur­re­rer imod. El­lers er jeg ble­vet et stør­re hjem­me­men­ne­ske. I et langt liv har jeg jo ik­ke va­e­ret me­get hjem­me, så

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.