Når po­li­ti­ke­re lø­ber af plad­sen

BT - - DEBAT -

Ugens mest om­tal­te og om­dis­ku­te­re­de jobs­kif­te hav­de tid­l­li­ge­re fi­nans­mi­ni­ster Bjar­ne Cory­don i cen­trum. Da den so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske stra­teg drop­pe­de po­li­tik til for­del for et job som glo­bal di­rek­tør for det ver­den­skend­te ma­na­ge­ment- og kon­su­lent­fir­ma McKin­sey, var fanden løs. Så­dan et skridt kun­ne man san­de­lig ik­ke ta­ge, måt­te man for­stå på kri­ti­ker­ne.

PANELET I et sam­fund som det dan­ske er smul­dren­de til­lid til vo­res valg­te po­li­ti­ke­re et kri­se­tegn

BLANDT DEM, DER me­ner, at mi­ni­stre skal kø­le af, før de be­tra­e­der nye sti­er, er En­heds­li­stens fi­nansord­fø­rer Pel­le Drag­sted, som fin­der det ’ham­ren­de pro­ble­ma­tisk, når mi­ni­stre el­ler topem­beds­ma­end uge­ne­ret skif­ter po­ster fra det po­li­ti­ske ni­veau til pri­va­te top­po­ster og til­ba­ge igen. Og sa­er­ligt når skif­tet sker til f.eks. sel­ska­ber, man har va­e­ret or­dre­gi­ver til i sin mi­ni­ster­tid, el­ler til lob­byvirk­som­he­der, som ope­re­rer in­den for mi­ni­ster-om­rå­det,’ skrev han i en klum­me i Po­li­ti­ken. ’Det hand­ler om de­mo­kra­ti­ske prin­cip­per. Om til­li­den til fol­ke­sty­ret,’ lød det fra en op­rørt Pel­le Drag­sted.

Det er sandt, at Fi­nans­mi­ni­ste­ri­et i Cory­dons tid hy­re­de McKin­sey til op­ga­ver i for­bin­del­se med im­ple­men­te­rin­gen af fol­ke­sko­lere­for­men, og at fir­ma­et sid­ste år blev bedt om at ud­ar­bej­de en rap­port med an­be­fa­lin­ger til, hvor­dan bor­ger­na­e­re vel­fa­erdsy­del­ser kan pri­va­ti­se­res. Men når Drag­sted la­der for­ar­gel­sen fly­de, for­di Cory­don nu skal ar­bej­de for McKin­sey, uden at kon­kre­ti­se­re el­ler do­ku­men­te­re, hvad det er, der er ’ham­ren­de pro­ble­ma­tisk’, så bli­ver kri­tik­ken og en mulig re­le­vant de­bat re­du­ce­ret til ren mista­en­ke­lig­gø­rel­se.

La­en­ge har der va­e­ret kri­tik af le­ve­brød­spo­li­ti­ke­re - og sam­ti­dig ae­r­g­rel­se over, at så få er­hvervs­folk fri­stes af en kar­ri­e­re som fol­ke­valgt. Den ak­tu­el­le bal­la­de om Cory­dons far­vel er med til at få kri­tik­ken af le­ve­brød­spo­li­ti­ke­re til at klin­ge hult. Og mon fle­re får lyst til at ta­ge tu­ren den an­den vej? Det kan man vist godt tviv­le på. Be­kla­ge­lig­vis. FOR­LE­DEN VI­STE EN må­ling fra Ana­ly­se Dan­mark i Uge­bre­vet A4, at dan­sker­nes til­lid til po­li­ti­ke­re er på et hi­sto­risk lav­punkt i ny­e­re tid. For­kla­rin­ger­ne på den smul­dren­de til­lid ha­en­ger gi­vet sam­men med den tur­bu­lens, som har pra­e­get 2015: Fol­ke­tings­valg, fol­ke­af­stem­ning, flygt­nin­ge­kri­se og per­sonsa­ger med po­li­ti­ske pro­fi­ler i cen­trum.

I et sam­fund som det dan­ske, hvor vi ger­ne bryster os af at le­ve i et sta­er­kt de­mo­kra­ti, er smul­dren­de til­lid til vo­res valg­te po­li­ti­ke­re et kri­se­tegn. Det bør bå­de po­li­ti­ke­re og va­el­ge­re ta­ge be­stik af. Po­li­ti­ke­re skal kon­stant va­e­re pa­ra­te til at for­kla­re så­vel hold­nin­ger som hand­lin­ger, li­ge­som vi va­el­ge­re skal hu­ske på, at po­li­ti­ke­re er men­ne­sker, der med de bed­ste in­ten­tio­ner har sagt ja til at gå ind i ga­met, for­di de har no­get på hjer­te og ger­ne vil for­an­dre. OG IND IMEL­LEM bla­e­ser for­an­drin­gens vin­de. Så­dan er det i mo­der­ne po­li­tik, hvor ik­ke blot va­el­ge­re skif­ter par­ti, men og­så kan­di­da­ter­ne be­va­e­ger sig. Vi­de­re til nye ud­for­drin­ger el­ler til et nyt par­ti.

Som nu eu­ro­pa­par­la­men­ta­ri­ke­ren Jens Ro­h­de, der for­lod Ven­stre til for­del for De Ra­di­ka­le. Et skif­te, der iføl­ge Ro­h­de blev mødt med bå­de skuf­fel­se, ae­r­g­rel­se, for­stå­el­se og had. Selv kald­te Ro­h­de skif­tet for ’et per­son­ligt, po­li­tisk valg’, som han fandt ’rigtigt’. Det gav da hel­ler in­gen me­ning, at Ro­h­de skul­le bli­ve i et par­ti, som han ty­de­lig­vis ik­ke la­en­ge­re føl­te sig hjem­me i. Om par­tiskif­tet så skal be­løn­nes med gen­valg, ja, det er op til va­el­ger­ne.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.