Klar til boble­fest

BT - - VOLLERSLEV OG VINEN -

Bob­ler er en fest­lig tra­di­tion i man­ge hjem nytår­s­af­ten, og der fin­des i dag et ka­em­pe­stort ud­valg af boble­vi­ne - fra de bil­lig­ste mous­se­ren­de til de mest kost­ba­re champag­ner. Så der er lidt for en­hver smag og pen­ge­pung, som den­ne uges an­be­fa­lin­ger vi­ser. Be­gynd af­te­nen – even­tu­elt un­der Dron­nin­gens nytårs­ta­le - med de bed­ste bob­ler. Det er på det tids­punkt, smagslø­ge­ne er mest fri­ske, og man der­for får det bed­ste ud­byt­te af vi­nen.

Se­ne­re på af­te­nen kan man sla­ek­ke lidt på kva­li­tets­kra­vet og ser­ve­re bil­li­ge­re bob­ler.

Spi­ser man kran­se­ka­ge i for­bin­del­se med års­skif­tet, er det en me­get dår­lig idé at ser­ve­re dy­re, tør­re boble­vi­ne. Det øde­la­eg­ger smags­op­le­vel­sen bå­de af kran­se­ka­gen og ik­ke mindst af de tør­re bob­ler.

I ste­det bør man til sød kran­se­ka­ge ser­ve­re sød mous­se­ren­de vin el­ler de­mi­sec (halv­sød) champag­ne. Hol­der man sig til det match, vil boble­vin og kran­se­ka­ge gå op i en hø­je­re en­hed.

De bed­ste boble­vi­ne bør ta­ges ud af kø­le­ska­bet ca. 15 mi­nut­ter in­den ser­ve­rin­gen, så de hol­der ca. 8-10 gra­der.

Bil­li­ge el­ler sø­de mous­se­ren­de vi­ne må der­i­mod ger­ne va­e­re me­get kol­de, mel­lem tre og seks gra­der.

Pas på, når du åb­ner en mous­se­ren­de vin. De fa­er­re­ste er klar over, at der er seks at­mos­fa­e­res tryk in­de i fla­sken. Det sva­rer til tryk­ket i da­ek­ket på en by­bus. Får man ved et uheld så­dan en prop i øjet, kan den for­år­sa­ge stor ska­de.

Når fla­sken åb­nes, fjerner du stå­l­t­rå­den for­sig­tigt, og med en ser­vi­et hol­der du godt fast om sel­ve prop­pen, hol­der fla­sken lidt på skrå, hvor­ef­ter fla­sken – ik­ke prop­pen – dre­jes for­sig­tigt, ind­til prop­pen er fri af fla­sken.

Boble­vi­ne ser­ve­res of­te i hø­je, slan­ke glas, hvor man kan ny­de at se bob­ler­ne sti­ge til vej­rs.

Men har man ik­ke de­ci­de­re­de champag­neg­las, så fortvivl ik­ke. Der er in­gen grund til at styr­te ud og bru­ge pen­ge på dem. Brug i ste­det et stort hvid­vins­glas. Fak­tisk kan det va­e­re en for­del at ser­ve­re i hvid­vins­glas, som er åb­ne for­oven, hvor­ved vi­nens duft og aro­ma bed­re kan fol­de sig ud.

Man­ge om­ta­ler kon­se­kvent mous­se­ren­de vi­ne som champag­ne, men det er upra­e­cist. Be­skyt­tet ti­tel Champag­ne er et be­skyt­tet navn, som kun må an­ven­des om mous­se­ren­de vi­ne fra – ja, Champag­ne, der lig­ger i det nor­døst­li­ge Frank­rig med Reims og Éper­nay som ho­ved­by­er.

Champag­ne, som frem­stil­les ef­ter me­get skrap­pe reg­ler, er ho­ved­sa­ge­ligt la­vet på tre dru­esor­ter: char­don­nay, pi­not noir og pi­not me­u­ni­er – de to sidst­na­evn­te er i øv­rigt blå dru­esor­ter.

Fle­re an­dre om­rå­der i Frank­rig frem­stil­ler li­ge­le­des glim­ren­de mous­se­ren­de vi­ne - på de sam­me dru­esor­ter som i Champag­ne. Dis­se vi­ne må alt­så ik­ke kal­des champag­ne, men hed­der der­i­mod f.eks. cré­mant d’Alsa­ce, cré­mant de Bour­gog­ne, cré­mant de Loi­re etc., af­ha­en­gig af hvil­ken re­gion vi­nen kom­mer fra.

Des­u­den frem­stil­les der an­dre ste­der i ver­den flot­te mous­se­ren­de vi­ne af an­dre dru­esor­ter end de klas­si­ske champag­ne-dru­er. Det er f.eks. til­fa­el­det med Ca­va fra Spanien og Spu­man­te fra Ita­li­en.

Mumm, Cor­don

Rou­ge, Brut, G.H. Mumm, Champag­ne, Fran­ce.

Kom­men­tar:

Ve­leg­net til:

Pris:

For­hand­ler:

Blanc de Noirs

Pi­er­re Tri­chet, Brut, Champag­ne, Fran­ce.

Kom­men­tar:

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.