AN­NET­TE HEI­CK UNG­DOM­MEN NUTILDAGS ANNETTES UGE PÅ In­s­ta­gram

BT - - SØNDAG -

Ver­den er af la­ve. Spør­ger man den ae­l­dre ge­ne­ra­tion, så er in­gen­ting som i de go­de gam­le da­ge. Ar­bejds­plad­ser for­svin­der til for­del for ma­ski­ner og ro­bot­ter, og de un­ge aner ik­ke, hvor hårdt det var at ar­bej­de sig op før i ti­den. Der var en­gang, hvor man ar­bej­de­de om lør­da­gen og stort set in­gen fe­rie hav­de. I dag bru­ger de un­ge åre­vis på uni­ver­si­te­tet, gi­der ik­ke fy­sisk ar­bej­de og ser ned på dem, der stam­mer fra en tid, hvor der ik­ke var com­pu­te­re og mo­bil­te­le­fo­ner. JEG ER IK­KE i tvivl om, at der nok fin­des men­ne­sker, der pas­ser på be­skri­vel­sen oven­for. Og jeg ved (desva­er­re) fra ven­ner i det kø­ben­havn­ske mil­jø, at de­res te­e­na­gebørn ryn­ker på na­e­sen ad dem, der går i mester­la­e­re el­ler va­el­ger en ik­ke-aka­de­misk ud­dan­nel­se. Men det er vig­tigt, at vi forta­el­ler bå­de dem og de ae­l­dre, at der fin­des nog­le, som bør hyl­des som hel­te. JEG HAR I dag va­e­ret på…ja man kan vel kal­de det virk­som­heds­be­søg. Hos mi­ne eg­ne gam­le ven­ner. FØRST RUN­DE­DE JEG kon­to­ret hos en af mi­ne bed­ste ven­ner, Kenneth. Han har in­gen ud­dan­nel­se men har i åre­vis kla­ret sig i re­k­la­me­bran­chen, sam­ti­dig med at han har va­e­ret op­fin­der i fri­ti­den. For en del år si­den fik han den idé at ud­vik­le en vind­ha­et­te, som man kan sa­et­te på he­ad­set­tet til sin mo­bil­te­le­fon, så der ik­ke kom­mer vind­støj i mi­kro­fo­nen. Han tog pa­tent på ide­en og brug­te tid og pen­ge på at fin­de den ret­te ty­pe skum, få den de­sig­net, fin­de en ma­ski­ne, der kun­ne ska­e­re den til og så få den solgt og mar­keds­ført. DET LY­DER JO alt sam­men me­get nemt, og det ser su­per smart ud, nu hvor pro­duk­tet, Pho­a­my, står på di­sken i fle­re af de sto­re te­le­fon­ka­e­der. Men de fa­er­re­ste ved, at Kenneth selv har sid­det og sat lim på 10.000 en­he­der, at fa­e­tre og ven­ner har pak­ket pro­duk­ter­ne, og at han nu er med til at ska­be nye ar­bejds­plad­ser i de­sig­nin­du­stri­en. DER­NA­EST VAR JEG ude for at se min ven Jakobs nye fa­brik. Han er den ene af de to, der står bag Ja­cob & Jakob Icecream. Få år til­ba­ge var han køk­ken­che­fen, der brag­te Søl­le­rød Kro på Mi­chel­in­stjer­ner­nes kort. Så fik han den idé at la­ve ver­dens bed­ste is, og så­dan en idé kra­e­ver, at man ik­ke går på kom­pro­mis med no­get som helst. Når man i dag ser de smuk­ke kva­dra­ti­ske halv­li­ters luksu­sis, så ta­en­ker man ik­ke, at han selv står i 30 gra­ders frost og pro­du­ce­rer is 50 timer om ugen, at der ind imel­lem kom­mer et hold ae­l­dre ar­bejds­kraft og pak­ker, at der prin­tes la­bels ud i kon­to­ret ved si­den af, og at we­e­ken­der og fe­ri­er har va­e­ret ind­dra­get i fle­re år. JEG BLI­VER SÅ im­po­ne­ret over den iver, mi­ne ven­ner la­eg­ger for da­gen. For­di de tror på de­res idéer - bra­en­der for dem. Der er in­gen ga­ran­ti for,

’’

at det går godt, og jeg hu­sker en an­den ven, som over­tog sin fars for­ret­ning i Ve­stjyl­land. Når det gik ham dår­ligt, var by­ens ind­byg­ge­re ik­ke se­ne til at kal­de ham et fjols, og når det gik ham godt, var han ba­re hel­dig. DE FLE­STE GLEM­MER, hvil­ket enormt ar­bej­de der lig­ger bag en suc­ces. Vi glem­mer og­så ind imel­lem, at ud­dan­nel­se selv­føl­ge­lig kan va­e­re godt at ha­ve, men at det ik­ke nød­ven­dig­vis er det, der får hju­le­ne i gang. Vi skal la­e­re de helt un­ge ge­ne­ra­tio­ner, at det er de få, der kom­mer hur­tigt og nemt til suc­ces, og at flid og ved­hol­den­hed kan va­e­re li­ge så godt som et gul­dran­det pa­pir fra de vi­de­re­gå­en­de ud­dan­nel­ser.

GODT NYTÅR!

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.