Jeg er fo­rel­sket i min la­e­rer

BT - - SØNDAG -

Jeg har nu gå­et på ef­ter­sko­le i et halvt år og er ble­vet fo­rel­sket i min la­e­re­rin­de. For det før­ste har jeg al­drig haft så sto­re fø­lel­ser for no­gen før, som jeg har nu for min la­e­re­rin­de, og for det an­det har jeg al­drig set mig selv som ho­mo/bi­seksu­el - ik­ke at jeg har no­get imod ho­mo­seksu­el­le, tva­er­ti­mod jeg har altid syn­tes, at det var fedt, at de ba­re stod frem, som de var. Men nu står jeg i det­te di­lem­ma, at det vist ik­ke ba­re er en lil­le fo­rel­skel­se, men nu har stå­et på i 3 må­ne­ders tid. Jeg kan ik­ke rig­tig la­de va­er med at kig­ge på hen­de he­le ti­den, og hver gang jeg får øjen­kon­takt med hen­de, går ver­den i stå, og jeg er midt i et magisk uni­vers, hvis hun li­ge får rørt mig med sin hånd, går det stød op igen­nem he­le krop­pen, og jeg bli­ver vildt glad. Der­u­d­over bli­ver jeg og­så me­get ja­loux, hvis jeg ser hun smi­ler el­ler snak­ker til an­dre ele­ver, hvil­ket jeg godt ved, jeg ik­ke kan til­la­de mig, men jeg kan ik­ke gø­re for det, for hun be­ty­der rig­tig me­get for mig. Når hun har fri, hvil­ket hun hver tirs­dag, bli­ver jeg helt trist, og har ik­ke lyst til at stå op, for det he­le fø­les me­nings­løst, og når jeg er hjem­me på we­e­kend, bli­ver jeg altid ked af det, for­di jeg sav­ner hen­de, og jeg kan ik­ke snak­ke med no­gen om det, for min fa­mi­lie ved ik­ke no­get om min fo­rel­skel­se. Grun­den til at jeg skri­ver til dig, er, at jeg hå­ber, at du kan hja­el­pe mig med, hvad jeg skal gø­re nu? Om jeg skal kon­fron­te­re hen­de med min fo­rel­skel­se, el­ler ba­re hå­be på det snart går over. Jeg hå­ber, du vil gi­ve et svar. Du er langt­fra den ene­ste, der har va­e­ret fo­rel­sket i en la­e­rer. Jeg hav­de na­er sagt: Har al­le ik­ke prø­vet det? Du får en dej­lig tid på ef­ter­sko­len, og det skal du ny­de i ful­de drag. Det er jo så­dan, at la­e­re­re ik­ke må ha­ve et for­hold til de­res ele­ver, og der­for står du og­så mag­tes­løs i den­ne si­tu­a­tion. Det er lidt li­ge­som at dyr­ke et idol, man al­drig får chan­cen for at sco­re. Du kun­ne jo over­ve­je at ta­le med din la­e­re­rin­de om det, så hun kun­ne få lov til selv at af­vi­se dig. Dels for­di hun skal, og dels for­di hun nok ik­ke fø­ler det sam­me. Det sid­ste er selv­føl­ge­lig ik­ke no­get, jeg kan vi­de, men sand­syn­lig­he­den er ufat­te­lig lil­le. Ri­si­ko­en ved at blot­te di­ne fø­lel­ser er, at det kan bli­ve

bt.dk/brev­kas­ser me­get aka­vet, og at du kan bli­ve fryg­te­lig sår­et. Jeg har sva­ert ved at vur­de­re, hvad der er bedst for dig: at la­de det lig­ge el­ler si­ge det, som det er. På sin vis kun­ne det va­e­re godt for din la­e­re­rin­de at vi­de, hvad hun har at gø­re med, så hun ik­ke ufor­va­ren­de kom­mer til at ta­en­de dig end­nu me­re. Jeg sy­nes, du skal bru­ge den­ne op­le­vel­se til at bli­ve klo­ge­re på dig selv. Må­ske er du ho­mo­seksu­el, men det kan og­så va­e­re alt mu­ligt an­det: La­engs­len ef­ter en au­to­ri­tet el­ler et for­bil­le­de. Du skal for­hol­de dig åben og må­ske fin­de ud af, hvad det er ved din la­e­rer, der va­ek­ker di­ne fø­lel­ser. Hvis du til­la­der dig den­ne nys­ger­rig­hed, så vil du må­ske få en ind­sigt, som mod­ner dig til se­ne­re for­hold. Drøm sødt, men husk, at det­te for­hold ik­ke kan re­a­li­se­res. På trods af den­ne lidt ned­slå­en­de be­sked øn­sker jeg dig et godt nytår.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.